Universiteterne skal indgå partnerskabsaftaler med erhvervslivet, hvis
de i fremtiden vil bevare deres status som førende vidensproducenter
Universiteterne er tvunget til at indgå partnerskaber med andre vidensproducenter, hvis de vil overleve. Det mener Hans Siggaard Jensen, professor og forskningsdirektør for Learning Lab Denmark.
Det betyder, at universiteterne er nødt til at indgå i såkaldte partnering-forhold. Blandt andet for at få adgang til ny viden, der konstant skabes i erhvervslivet, hvor forskningsindsatsen er i hastig vækst.
»Universiteterne kan være med til at strukturere, systematisere og fortolke den viden, som i øvrigt produceres i offentlige og private virksomheder,« siger Hans Siggaard Jensen.
Efter hans opfattelse er det begyndt at gå op for universitetsverdenen, at de ikke længere har monopol på forskning i en vidensøkonomi. Men især de traditionelle universiteter indgår ikke i tilstrækkelig grad parternerskaber med erhvervslivet.
Klassens flinke dreng
Ålborg Universitet er, ifølge Hans Siggaard Jensen, et eksempel på, at universiteter med succes kan have et tæt samarbejde med det øvrige samfund. På Ålborg Universitet har de formået at tiltrække den verdensomspændende IT-virksomhed Hewlett-Packard. Det skyldes, at Ålborg Universitet huser folk med IT-ekspertise.
»Erhvervslivet vil søge derhen, hvor de kan få den viden, som de er på jagt efter,« siger Peter Plenge, universitetsdirektør på Ålborg Universitet.
På de traditionelle universiteter er de også opmærksomme på, at de skal udvide samarbejdet med erhvervslivet. Rektor på Københavns Universitet, Linda Nielsen, mener ikke, at de som et traditionelt universitet halter bagefter udviklingen.
»Det humanistiske fakultet har for eksempel et samarbejde med Danmarks Radio og IT-højskolen i Ørestaden. Der er meget stor erhvervslivsdeltagelse, og der er et stort potentiale i projektet,« siger Linda Nielsen.
Universitetsdirektør Peter Plenge peger på, at universiteterne skal forsyne meget bredere dele af samfundet med arbejdskraft end tidligere.
»Universiteterne er ikke længere små eliteinstitutioner, der uddanner embedsmænd til de højeste poster i statsadministrationen og til de regionale dommerkontorer, som universiteterne ellers har gjort tidligere,« siger Peter Plenge.
Derfor spår han, at der vil blive knyttet en langt større økonomi til universiteterne. Samtidig vil universiteterne tiltrække sig en langt større politisk opmærksomhed.
Det er der dog ikke noget, der tyder på, er tilfældet i den danske universitetsverden i dag, mener Søren Isaksen, formand for Dansk Forskningsråd og koncerndirektør for NKT Holding A/S.
»Regeringen tog langt mere, end den gav i finanslovsforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Universiteterne skal spare omkring 200 millioner kroner, og der bliver også givet færre penge til forskning,« siger Søren Isaksen.
Han mener, at det er paradoksalt, at politikerne siger, uddannelse og forskning er Danmarks fremtid og samtidig skærer ned på de to områder. Der er afsat 400 millioner kroner ekstra til forskning og IT i finanslovsforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
»Det er et positivt signal, men det er stadigvæk skidt. På trods af ekstrabevillingen er der i år tale om et fald i midlerne til forskning. Hvis det er lykkedes at skabe en illusion om, at de 400 millioner kroner betyder en øget investering i forskning, så er det forkert,« siger Søren Isaksen.
Han mener, at det dækker over et fald i den samlede offentlige forskningsindsats fra 2001 til 2002.
Brud med vanetænkning
Peter Plenge mener, universiteterne skal gøre op med den klassiske universitetstankegang, hvor man primært ser på verden ud fra fagligheden. De skal indse, at verden ikke består af en række videnskabelige discipliner, men af en hel række praktiske opgaver og fænomener, som går på kryds og tværs af den måde, universiteterne har delt tingene op på.
»Universiteterne skal bryde op med fagligheden. Vi skal blive bedre til at arbejde tværfagligt og i højere grad kombinere fagområderne,« siger Peter Plenge.
Søren Isaksen tilføjer, at universiteterne ligeledes burde samarbejde mere og dele deres viden i stedet for at konkurrere, fordi det bremser udviklingen.
På trods af, at man på universiteterne erkender, at der skal indledes et tættere samarbejde med erhvervslivet, ser de også en potentiel fare.
Bagsiden af medaljen
Ingrid Stage, formand for Magisterforeningen, er dog bekymret for, at der bliver trukket en snæver erhvervsretning ned over uddannelserne.
»Der skal man fare med stor lempe, fordi samfundet umuligt kan vide, hvilken form for arbejdskraft man får brug for i fremtiden,« siger Ingrid Stage.
Hun mener, man skal tænke lidt bredere, og at det skal udmønte sig i en udvikling af samfundet og ikke bare i produkter.
Linda Nielsen peger på endnu et faremoment ved samarbejdet med erhvervslivet.
»Erhvervslivet skal gå ind og finansiere, men pointen er, at balancen ikke må blive for skæv,« siger hun.
Eksempelvis er forskningen ved naturvidenskab og sundhedsvidenskab på Københavns Universitet finansieret med op mod halvdelen af midler, der kommer udenom finansloven.
Søren Isaksen ser en svaghed ved forskning, der ikke er offentlig finansieret:
»Vi skal investere flere penge i offentlig forskning herhjemme. Når det drejer sig om mere grundlæggende forskning, så har offentlig finansieret forskning en større samfundsmæssig nytteeffekt end privatfinansieret forskning,« siger han.
Søren Isaksen mener, at offentlig forskning kommer alle i samfundet til gode, hvorimod den private forskning kun vil komme det firma til gode, som har investeret mange penge i den.
»Derfor skal hovedparten af den forskning, der foregår i offentlig regi, være offentlig finansieret. Det er jo også det, vi betaler skat til,« siger Søren Isaksen.
