Læsetid: 2 min.

USA: Nedlæg krigsforbrydertribunaler

Washington foretager kovending og går ind for, at krigsforbrydere kun skal retsforfølges nationalt
28. februar 2002

Midt i succesen med Slobodan Milosevic i retssalen får anklagerne ved FN’s krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag den besked i de diplomatiske korridorer, at tribunalet skal skynde sig at blive færdig med processen.
Samme besked får FN-tribunalet i Arusha, som beskæftiger sig med folkemordet i Rwanda.
Meldingerne er resultatet af et pres fra USA, hvis embedsmænd ifølge flere amerikanske nyhedsbureauer har iværksat en diplomatisk offensiv for at undgå, at domstolenes arbejde fortsætter i det uendelige. Haag-tribunalet bør allersenest være færdig i 2007, mener USA.
Samtidig argumenterer Bush-regeringen for, at sådanne internationale tribunaler fremover slet ikke skal oprettes, fordi krigsforbrydere bør retsforfølges nationalt.
»Når USA spiller ud med dette nu, skyldes det, at de har skiftet taktik i forhold til tribunaler. I betragtning af, at USA var den største drivkraft bag oprettelsen af f.eks.
Haag-tribunalet i 1993, er det noget af en kovending, der foretages,« siger den danske folkeretsekspert Frederik Harhoff, der selv har været dommer i Arusha.

Amerikansk sporskifte
»Det amerikanske sporskifte må tolkes som et udtryk for, at man ser en forbindelse mellem de to internationale tribunaler og så initiativet om at oprette en permanent international straffedomstol. En domstol, som USA er stærkt imod,« siger Harhoff til Information.
Internationale jurister har fremhævet netop ad hoc tribunalerne i Haag og Arusha som forløbere for Den Internationale Straffedomstol (ICC), som 139 lande har tilkendegivet, at de vil være med til at oprette. Men USA er imod oprettelsen af ICC, der skal tage sig af sager om folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Washingtons hovedargument mod oprettelsen af ICC er, at udsendte amerikanske soldater så vil kunne blive slæbt for domstolen. Det ønsker USA at undgå. Siden den 11. september har Bush-regeringen været tøvende over for multilaterale øvelser på det juridiske område og været imod, at eksempelvis terrormistænkte skulle for en international retsinstans. Krigsforbrydelser bør i stedet retsforfølges nationalt, mener USA.
»Man kan godt være sympatisk over grundideen med, at de enkelte lande selv skal tage retsopgørene i sådanne sager. Men erfaringerne viser bare, at det er vanskeligt at få det gjort,« siger Frederik Harhoff.
Han peger dels på de bevismæssige vanskeligheder i sådanne store sager. FN-systemet har efterhånden et langt større apparat med en multikulturel stab af efterforskere. Og dels kan det være politisk vanskeligt og smertefuldt for de nye myndigheder i et land, der lige har gennemgået en konflikt, at gennemføre et retsopgør.
»Da er det mere bekvemt og behændigt med en international instans, så man ikke selv blive filtret ind i det. Dette er jo årsagen til, at så mange lande bakker op om ICC, fordi de kan se, at det er bedre på den måde,« siger Harhoff.
I tilfældet med Balkan var retssystemerne ikke gearede til at tage sig af de begåede krigsforbydelser. Det er de stadig ikke, mener Richard Dickers fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i New York.
Til Reuters siger han, at det udelukkende bør være op til chefanklager Carla del Ponte at vurdere, hvor længe tribunalet skal fortsætte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu