Analyse
Læsetid: 5 min.

Valgflæsk i den gale hals

’Farum-gate’ er blot det seneste eksempel på, at dårlig økonomi i landets kommuner kan gøre det svært for VK-regeringen at indfri valgløfterne om mere velfærd og skattestop
13. februar 2002

VK-regeringens dobbelte valgparole om at »omprioritere fra bureaukrati til mere borgernær velfærdsservice« og »skattestoppet målt i både kroner og procenter« har en alvorlig, indbygget svaghed: I begge tilfælde er det nemlig først og fremmest landets kommuner, som skal indfri valgløfterne. Og dét kræver ikke blot, at alle kommuner er indstillet på at føre regeringens politik ud i livet. Det kræver også, at kommunerne har råd til at hæve serviceniveauet og samtidig holde skatterne i ro.
De økonomiske fiksfakserier i Farum Kommune – som indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte for »juvelen i kronen« under valgkampen – er endnu ét eksempel på, hvor svært det kan blive for kommunerne ude i virkelighedens verden at leve op til løfterne fra valgkampen. Borgerne i Farum kan nu se frem til enten skattestigninger eller et dårligere serviceniveau, idet kommunen er blevet stillet over for et kontant krav fra både Indenrigsministeriet og Tilsynsrådet om at deponere ca. 600 mio. kr. som garanti for stadionbyggeriet i Farum.
Et beløb, selvsamme Lars Løkke Rasmussen kun mener kan finaniseres på to måder: »Når en kommune påfører sig selv problemer, må den selv klare det. Det kan kun gøres ved at sænke udgifterne eller ved at skaffe sig nye indtægter. Eller en kombination af begge dele«, som indenrigsministeren sagde til Politiken forleden.
Dermed er der lagt op til, at Venstres mønsterkommune må gå på kompromis med løftet om et skattestop. Hele 22 andre Venstre-ledede kommuner har dog meddelt, at de hæver skattesatserne i år. I en række af landets andre kommuner stiger skatterne også markant. Og det har byrådene endnu frit lejde til, idet skatteopkrævning er et kommunalt anliggende. I de senere år er skatterne steget støt og roligt. Det skyldes bl.a., at et flertal i Folketinget har pålagt landets kommuner at gennemføre en lang række serviceforbedringer – uden medfølgende kompensation.

Danmark har en af de mest decentrale offentlige sektorer i verden. I dag står kommunerne således for over 60 procent af de samlede offentlige udgifter til service og klassisk velfærd. Et skattestop, der ikke omfatter kommunerne, vil derfor ikke være noget værd for nogen. En politisk kattepine, der netop er blevet påpeget af OECD, organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling:
»Et væsentligt karaktertræk ved den offentlige sektor i Danmark er en mere omfattende overdragelse af ansvar til de lokale myndigheder end nogen andre steder. Det betyder, at over halvdelen af de offentlige udgifter er uden for centralregeringens umiddelbare kontrol. Samtidig er de lokale myndigheders muligheder for effektivt at afspejle lokale præferencer blevet vanskeliggjort af en modvilje på nationalt plan til at tillade, at lokale forskelle udvikler sig,« skriver OECD i Economic Survey of Denmark 2002 fra slutningen af januar:
»Budgetaftale-systemet mellem regeringen og Kommunernes Landsforening har vist sig utilstrækkeligt; særligt i anden halvdel af 1990’erne. Ganske ofte har det faktiske forbrug og de lokalt-bestemte skattesatser oversteget det aftalte niveau. Dette har delvis modarbejdet den nationaløkonomiske målsætning om at styrke incitamenterne til at arbejde og udvikle kompetencer. For at undgå dette sammenstød i prioriteter og for at gøre aftalerne mere bindende for parterne, kan det blive nødvendigt at begrænse de lokale myndigheders ret til at hæve indkomstskatterne. Dette kunne opnås via et formelt ’skattestop’ eller ved at indføre økonomiske sanktioner mod de kommuner, der hæver skatterne. For at sætte dette i gang, kunne kommunerne og amternes muligheder for at finansiere sig selv ved hjælp af ejendomsskatter og brugerbetaling gøres lettere,« skriver OECD-økonomerne.

Kommunerne vil dog næppe give sig uden kamp. Politikerne ude i de lokale byråd har trods alt også deres egne, vidtløftige valgløfter at tage hensyn til. Og hvis vælgerne i en kommune har valgt nogle politikere, der vil hæve skatterne for at styrke serviceniveauet, ja så er det vel lige så legitimt, som at Venstre og Det Konservative Folkeparti forsøger at føre det skattestop ud i livet, som de på landsplan fik opbakning til ved valget.
Den afgørende konfrontation vil ske under forhandlingerne om en ny budgetaftale mellem staten og kommunerne i løbet af foråret. Målt i kroner og øre er der mere på spil her, end der er under forhandlingerne på Christiansborg om finansloven. Umiddelbart skulle man derfor tro, at regeringen havde anlagt en diplomatisk kurs i forholdet til Kommunernes Landsforening (KL). Men nej. VK-regeringen har valgt en aggressiv revolver-strategi, der tilsyneladende har til hensigt at true kommunerne på plads:
»Vi er i en ny situation. Regeringen har klart markeret, at den vil gøre alt for at gennemføre regeringsgrundlaget, næsten ligegyldigt hvilke seriøse indvendinger mod de enkelte forslag kommunerne har. Regeringen vil ikke snakke om, hvad vi har på hjerte, men kun om, hvordan den får realiseret sin politik. VK-regeringen er mere stramtandet end nogen anden, vi har set før. Når den har søgt dialog, har det indtil videre kun været for at realisere egne planer. Kommunerne oplever den lidt som lytte-resistent,« udtaler KL’s administrerende direktør, Peter Gorm Hansen, til Ugebrevet Mandag Morgen.
At Farum kommune har valgt at genindmelde sig i KL – efter at Peter Brixtoftes havde meldt kommunen ud af foreningen – er et vidnesbyrd om, at de små kommuner ikke længere kan klare at stå helt alene over for regeringen. Slet ikke i en tid, hvor flere ministre har talt om økonomiske sanktioner over for de kommuner, der ikke efterlever regeringens politik.

Regeringens strategi med at søge direkte konfrontation med kommunerne er ikke alene et opgør med det såkaldte, danske ’forhandlingssamfund’, hvor staten, amterne, kommunerne og interesseorganisationerne forhandler sig diplomatisk frem i det stille – det er også en reel barriere for at gennemføre regeringens målsætninger. Det vil blive uhyre vanskeligt for regeringen, hvis kommunerne modarbejder såvel skattestop som serviceløftet til de ældre.
’Farum-gate’ er naturligvis enestående i landet, men andre kommuner har mindst lige så store økonomiske problemer. Og hvis VK-regeringen tvinger disse kommuner til at leve op til skattestoppet – og dermed tvinger dem til at skære i den borgernære velfærdsservice – ja, så er det langt fra sikkert, at VK-regeringen kan bevare sit image som en blød semi-socialdemokratisk model. Så vil det nemlig være Venstre-borgmestrene ude på landet – og ikke alle æggehovederne i København – som hyler op i kor. En situation, der næppe vil øge Fogh Rasmussens popularitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her