Læsetid: 3 min.

www.eyeq.dk

Intet popband uden en hjemmeside, og ingen fans på nettet uden heftig chatting. Det gælder også på www.eyeq.dk. Vi bringer nogle smagsprøver. Stavemåden er bibeholdt fra originalindlæggene.
22. februar 2002


(2. sektion)

*Hej allesammen, jeg var til Eye Q koncert i Trommen i Hørsholm. det var bare noget PIS!!! det aviserne skrev. Jeg syntes bare at Eye Q er for gode. Hvis de kommer på turne igen skal jeg se alle deres koncerter.
eyeqfan4

*eyeq er de bedste dem kan ingen tæskeLene og Sabrina

*jeg elser Lolle og Trine,de er noget helt for sig selv, jeg synes at Julie og Sofie ikke synger alt for godt men de er heller ikke altid glade ligesom Trine og Louise. man behøver heller ikke at være glad fra morgen til aften, men man behøver heller ikke at være en mokke.
Jeg kan slet ikke forstå at de valgte Sofie. hun kan jo slet ikke synge og hun er nok også lidt for ung, men smag og beha men jeg er meget enige med dem der synes at de to mokker ikke skulle ha’ været med.cecilie

*hvorfor er der så mange der sviner EyeQ til, når de ikke selv kan gøre det bedre? er i der gør det misundelige? jeg er helt vild med EyeQ, og jeg håber at i der hader EyeQ, vil holde de grimme ord inde i jer selv. man vil ikke selv have det godt, hvis alle skrev noget ondt om en. så luk røven alle eyeqhadere!!!!!! En q-fan

*Er du stor fan af eyeQ? Jeg skal her i foråret skrive bacheloropgave om eyeQ-fans og vil derfor gerne interviewe 4-5 piger om, hvad eyeQ betyder for dem. Det vil være en fordel, hvis du bor på Sjælland. Hvis du mener dette kunne være noget for dig, eller du gerne vil høre mere om min opgave, kan du skrive til mig .... christina

*Vi kender dem alle sammen.
Alene navnet har en magisk klang indenfor alt der har med musik at gøre. Jeg tænker naturligvis på: The Beatles. Men har I nogensinde tænkt på, hvor meget eyeQ rent faktisk har tilfælles med The Beatles?
Begge grupper havde/har:
1) Fire medlemmer
2) Alle havde/har langt hår
3) Masser af skrigende teenagefans
4) En ’rebel’ i gruppen (Beatles: Lennon; eyeQ: Lolle)
5) Har haft deres små kriser
6) Begge bands havde/har haft et musikgeni ved navn MARTIN til at hjælpe sig (Beatles: George MARTIN; eyeQ:
Poul MARTIN [Bonde] )
Som I ser, har eyeQ alle muligheder for at nå langt hvis de vil!
Benny Backfire

*New Zealand Popstarskonceptet blev undfanget i New Zealand i 1998, og de første vindere blev True Bliss i 1999. Året efter annekterede Australien storebroragtigt konceptet formedelst et millionbeløb og de første vindere, Bardot, er stadig en popfaktor down under.

*Rekordsættere England, fædreland for de ultimative popstars, Spice Girls, tog så godt imod de lokale vindere, Hear’say, at disse qua salget af deres debutsingle »Pure & Simple« endte i Guiness Book of Records som den hidtil hurtigst sælgende debutsingle. 550.000 eksemplarer røg der over disken i den første uge, og debutalbummet solgte over en million. Siden gik det noget langsommere.

*Globaliseret Verden vil have pop. Og popstjerner. Til dato er Popstar-ideen blevet virkeliggjort i Australien, New Zealand, Norge, Sverige, England, USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Argentina, Ungarn, Portugal, Brasilien, Spanien, Finland, Irland, Danmark, Belgien og Sydafrika. Det samlede globale salg af Popstars-skabte plader overstiger 10 millioner eksemplarer. Læg dertil endeløse metre af merchandise.

*Dommerne Den danske dommerkomite, der ud af over 2.000 popstjerner in spe fandt frem til EyeQ, bestod af Louise Ellerbæk, Poul Martin Bonde og Simon Junker. Ellerbæk er uddannet lydtekniker, og albumdebuterede selv som sangerinde sidste år. Bonde er producer, idé- og konceptudvikler. Han blev landskendt i tv-programmet To Fag Frem og har siden spillet en afgørende rolle i karriererne for bl.a. TV-2, Peter Belli, Poul Krebs og Kashmir. Han er cand.phil i æstetisk kulturarbejde fra Århus Universitet. Samme sted har Junker læst økonomi før musikken greb ham. Han har de senere år været medtilrettelægger af først Dansk Grammy og siden Danish Music Awards, og er i dag manager for EyeQ.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her