Læsetid: 2 min.

Arbejder, forbryder, pornohelt

Om pornofilmen som æstetik for en frokost under almindelig shopping
22. marts 2002

(2. sektion)

Æstetik
Pornofilm har samme kvalitet som folkeeventyr: Man genkender historien, selv om man ikke har set den før. Få er de kendere, som har set følgende scene, mange er de menneskelige, som vil genkende den:
En kvinde klædt og sminket som en stewardesse med øjenvipper som Andersine får besøg af en stor og behåret håndværker med olie på fingrene og sved på panden. Et dyr trænger ind i et poleret privat rum. Måske er der fotografier af børn og mand på et mahognibord, måske er der brun spirituosa i krystalflasker på et lavt glasbord. Hun siger noget dumt koket, han siger noget dumt brutalt. Denne dialog overdøves af en sløjfe, spillet på et instrument, som man ikke uden grund kalder et luderorgel. Hun lægger en hånd med lange lakerede negle på hans overarm og fremsætter sit tilbud:
»Hvis du fikser mine vandrør, ordner jeg dit rør bagefter.«

Det private rum
Omkring en million danskere har set samme æstetik på spil i den temmeligt klodset fortalte komedie, som ikke er en pornofilm: Den eneste ene. Den kejtede Niels Olsen kommer for at installere et køkken hos den lidenskabelige og skønne Sidse Babett Knudsen. Han bryder som håndværker ind i hendes private rum. Og derfra fortæller historien sig selv.
Det kunne se ud, som om kollisionen mellem den offentligt professionelle sfære og det private rum skaber seksuel dynamik. Men det er ikke en bebrillet pc-installatør på besøg, der ender i bukserne på sin kunde. Det er heller ikke en udsendt mand i godhedsindustrien med raslebøsse fra Røde Kors, der inviteres indenfor til sex. Det er arbejderen, den manuelle arbejder. Der er noget vulgært obskønt over at udfolde det kommunistiske propagandabillede af arbejderen som helt midt i den sejrende liberalistiske konsensus.
Eller som sloveneren Zizek formulerer det:
»I nutidens ideologiske verdensbillede er det håndens arbejde og ikke seksualiteten, der er blevet gen-standsområde for den obskøne uanstændighed, og som skal holdes skjult for offentlighedens blik.« Zizek påpeger, at arbejdet i James Bond-film altid viser sig som fjendens våbenproduktion langt nede under jorden. Billedet af den manuelle arbejder er billedet af en kriminel. Og forbryderen er jo som arketype en seksuel helt. Amerikanske undersøgelser afslører, at massemordere på talkshows virker seksuelt tiltrækkende. Indsatte på dødsgangene modtager efter sigende mange breve med seksuelle tilbud.

Eksotisk frokost
Københavnere med købestærke dankort på shopping efter dejligt overflødig luksus i stormagasinet Illum spiser gerne eksotisk frokost i restauranten på øverste etage. Og her har man revet væggen ned, så de lykkeligt shoppende kan se direkte ind i køkkenet, hvor unge mænd står og sveder over store rygende gryder. De står som aber i bur og bruger muskler, når de svinger den tunge wok over åben ild. Det ligner en propagandaplakat fra Sovjetunionen.
Man genkender æstetikken, selv om man ikke har set det før: Det er et pirrende intermezzo under shopping. Der, hvor man køber luksus til privaten, har man udsigt til det der erotiske indbrud fra en rigtig arbejder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her