Læsetid: 7 min.

Arthouse er filmens delikatessebod

Det ville være en fattig filmkultur, hvis ikke vi havde de små arthouse-biografer til at vise alle de provokerende, skæve og vilde film, som inspirerer og flytter grænser
15. marts 2002

(2. sektion)

Mangfoldighed
Kærligheden til filmen er på returÇ« skrev den amerikansk forfatter og kulturkritiker Susan Sontag i et essay i 1996. »Folk kan stadig godt lide at gå i biografen, og nogle mennesker hæger stadig om og forventer noget særligt, noget nødvendigt fra en film. Og der bliver stadig lavet vidunderlige film. Men man kan ikke længere finde, i hvert fald ikke blandt de unge, den særlige kinofile kærlighed til filmen, der ikke blot er en kærlighed til, men også en bestemt smag for film. En smag, hvis grundlag er en umættelig appetit efter at se og gense så meget som muligt af filmhistoriens prægtige fortid.«
Sontag mener, at gennemkommercialiseringen af filmmiljøet er skyld i, at der ikke længere er plads til alle de skæve, mærkelige, poetiske og vilde film, som udfordrer, flytter grænser og minder os om, at livet også kan leves på andre måder, end vi går rundt og tror. Det er film lavet uden for Hollywoods kødfabrik, og som lever en skyggetilværelse i små arthouse-biografer, fjernt fra mainstream-multiplex’erne.
»Hvis vi ikke havde et arthouse-miljø, så ville vi ikke have nogen filmkultur herhjemmeÇ« siger Kim Foss, filmanmelder på Jyllands-Posten og programlægger på NatFilm Festivalen.
»Så ville det hele være Hollywood-film, og det er en meget fattig verden, hvor man kun ser film fra ét land og kun har maskinerierne, som kører. Det er alfa og omega, at der er et bredt udbud. Arthouse er f.eks. film fra Europas vigtigste filmproducerende land, Frankrig, og franske film er jo alt andet lige tættere på vores egen kultur end de amerikanske film. Hvis du sagde, at ’nu vælger vi kun at have kiosklitteratur og bestsellers på hylderne,’ så ville det være et tab for litteraturen,« siger Kim Foss og definerer artfilm som »kunstneriske film i modsætning til rent kommercielle, pengemaskine-film.«
»Der er forskellige måder at udtrykke sig på på film ligesom i alle andre former for kunst,« siger Kirsten Dalgaard, leder af Danmarks største arthouse-biograf, Grand Teatret i København, med tilhørende filmimport i Camera Film.
»For mig er film først og fremmest et nydelsesmiddel, og man kan sammenligne filmmiljøet med en delikatesseforretning over for et supermarked, hvor man i delikatessemiljøet kræser for kvaliteten, detaljen og variationen, mens supermarkedet står for det mere standardiserede. Artfilmen og arthousemiljøet er også et vækstlag og en inspiration for hele filmmiljøet, og i arthouse-film afspejles også i høj grad det sociale og politiske liv, hvilket man ikke gør nær så meget i de andre film. Folk er forskellige og vil have forskellige film,« siger hun.
»Med mange af de arthouse-film, som vi spiller i biografen, er det oplagt, at de skal til Danmark, og dem er der en importør, som samler op. Men der er også mange andre film end de oplagte, og dem vil vi gerne give en chance,« siger Ole Bjørn Christensen. Han er en af de ildsjæle, der gennem sit virke med arthouse-biografen og -importøren Øst for Paradis i Århus dagligt kæmper for at give danske biografgængere mulighed for at se noget andet end harmoniserede, amerikanske filmprodukter.
»Mange gange er det film, som kommer lidt ud i hjørnerne. Det er ikke så meget de nye franske, italienske eller engelske film, men mere islandske, hollandske, kinesiske Hongkong-film,« siger han.

Tilbringer man som dansk filmelsker et par uger i Paris, er det svært ikke at blive misundelig. Talrige parisiske biografer taler deres lokkende sprog i den ugentlige kulturguide, Pariscope, hvor hundredevis af film, gamle som nye, brede som smalle, europæiske, afrikanske, amerikanske og asiatiske, fylder side efter side.
I løbet af en dag kan man nå vidt i filmhistorien. Fra Truffaut og Woody Allen over Hitchcock og Marx-Brothers til von Trier og Takeshi Kitano. Man kan kun beundre franskmændenes umiddelbare kærlighed til film, der er andet og mere end den seneste metervare fra den amerikanske filmindustris samlebånd. En kærlighed, som har resulteret i et forholdsvist homogent biografmiljø, hvor mainstream og arthouse lever fredeligt side om side i både små, slidte filmhuler og storslåede, nybyggede filmpaladser.
Set med de øjne er Danmark et regulært u-land, når det kommer til det daglige filmudbud, som i dén grad præges af, hvad Hollywood lige nu har på menuen. Men nu er den sammenligning selvfølgelig heller ikke helt retfærdig.
Franskmændene indførte kunstbiograferne og har gennem årene opbygget en anden biograf- og filmkultur, som både kommer af en glorværdig filmhistorie, en tidlig anerkendelse af filmen som selvstændig kunstart, en protektionistisk filmpolitik og status som Europas mest filmproducerende land.
Siden 1960’erne, hvor filmmediet for alvor blev defineret som kunst, har også Danmark haft sin andel af de såkaldte arthouse-biografer. Men i modsætning til 60’erne og 70’erne, »hvor du kunne se hvilken som helst ny Fassbinder-film i biografen, så er udbuddet jo blevet rimeligt svækket,« siger Kim Foss.
»I 70’erne valfartede svenskerne til Danmark for at se alle de nye europæiske film. Men nu er situationen lige omvendt. Du kan tage toget til Malmø og se en masse fremragende film, som aldrig kommer op i Danmark.«
En arthouse-film er ikke længere, hvad den var engang, mener Kim Foss. »Artfilm i Danmark er jo de film, som kører i konkurrence i Cannes og vinder Guldpalmer. En film, der vinder Césars (den franske pendant til danske Bodil, red.) i bunkevis i Frankrig, kan måske sælge 3-5.000 billetter i Danmark. Arthouse er et meget bredt begreb,« siger Kim Foss, der egentlig heller ikke er meget for betegnelsen ‘arthouse’:
»Det er lidt en ghettoisering, vi har med at gøre,« siger han. »Det er meget vigtigt, også set fra NatFilm Festivalens perspektiv, at lære folk, der pr. tradition kun går i Palads, at udvide deres kulturbegreb. At man ikke bare smider folk ned i en masse kasser og udelukkende kører på meget specialiserede segmenter, men giver dem en interesse for større mangfoldighed, end hvad de selv opsøger i biograferne.«

Men det er meget svært at få publikum i biografen og se de smalle film, erkender både Kim Foss og Ole Bjørn Christensen.
»Det virker på mig, som om det danske publikum er et vanskeligt og ikke overvældende opsøgende publikum,« siger Kim Foss. »Hvad det bunder i, ved jeg ikke, men når man snakker med folk, der har med filmformidling og små film at gøre, så river de sig i håret, fordi det er vanskeligt at få noget op at stå og få mange mennesker i biografen herhjemme.«
»Der er en tendens til, også blandt arthouse-publikummet, at samle sig om få film,« siger Ole Bjørn Christensen. »Det ser man på de store kassesucceser, hvor omsætningen bliver centreret om ti film på et år.«
Omvendt har artfilm-publikummet åbnet sig mere, siger Ole Bjørn. »Af dem, der for 15-20 år siden kun så artfilm, er det i dag måske kun 10-15 procent, som stadig kun ser den slags film. Resten ser alle mulige slags film, også Polle Fiction. Tilbage i 70’erne var det dybt kriminelt at blande publikummerne, men det går smertefrit i dag. Men det går ikke den anden vej. Det publikum, der går i Palads, går ikke den modsatte vej.«
Kirsten Dalgaard oplever, at Grand Teatrets stædige fokus på kvalitetsfilm har kunnet betale sig:
»En af grundene til, at vi har så relativt stor succes med tit meget smalle film, er, at vi har holdt fast i vores niche,« siger hun.
»Vi har et ansvar, fordi vi har et stort hus og et af de få huse i Europa, som har kunnet køre kvalitetsfilm og holde det på et niveau, der svarer til almindeligt, kommercielt drevne biografers niveau.«
»Der er mange mennesker, som skal bruge os. Afhængig af, hvad vi spiller, så kommer de og bliver smittet af glæden, når de kommer herind. Det er en force, som gør, at man fjerner noget af den der arthouse-skræk: ’For fanden, det er jo bare en rigtig god oplevelse, som skubber til mig, gør mig glad, bevæger mig og får mig til at tænke en ny tanke.’ Det er da vidunderligt,« siger Kirsten Dalgaard.

Arthouse i Danmark
*Posthus Teatret, København
1 sal – 85 pladser
Viser aldrig amerikanske film, men gerne den samme film i meget lang tid. »Vi behandler filmene med megen kærlig pleje,« lyder det.
Telefon 3311 6611
www.posthusteatret.dk

*Husets Biograf, København
1 sal – 57 pladser
Lægger vægt på at vise instruktørserier, f.eks. Jim Jarmusch eller Aki Kaurismäki. Også gerne premierefilm af nye instruktører og film fra ’nye filmlande’.
Telefon 3332 4077
www.husetsbio.dk

*Grand Teatret, København
6 sale – 789 pladser
Landets største kunstbiograf og viser både brede artfilm fra hele verden og de mere smalle ting.
Telefon 3315 1611
www.grandteatret.dk

*Gloria, København
1 sal – 106 pladser
Med en særlig forkærlighed for sydeuropæiske film driver Gloria forretning efter sloganet Biografen der gør en forskel. Viser også klassikere i nye kopier.
Telefon 3312 4292
www.gloria.dk

*Vester Vov Vov, København
2 sale – 135 pladser
Viser typiske arthousefilm side om side med film, som har været oppe i større biografer. »Men ikke Polle Fiction«.
Telefon 3324 4200
www.vester-vov-vov.dk

*Cinemateket, København
3 sale – 360 pladser
Nyt program hver måned med forskellige serier. Alt fra spionfilm over glemte asiatiske mestre til Harvey Keitel. Hører under Filminstituttet.
Telefon 3374 3412
www.cinemateket.dk

*Café-Biografen, Odense
3 sale – 200 pladser
Odenses ældste biograf viser fortrinsvis smalle film men også enkelte, store danske. Er, som navnet antyder, kombineret biograf og café.
Telefon 6613 1616
www.cafebio.dk

*Øst For Paradis, Århus
4 sale – 314 pladser
Brillerer med en næsten årligt tilbagevendende Kurosawa-kavalkade, ellers fortrinsvis europæiske film. Af og til nyere japansk/kinesisk film.
Telefon 8619 3122
www.paradisbio.dk

*Biffen, Aalborg
1 sal – 51 pladser
Hovedparten af filmene er europæiske, resten fra Sydamerika, Asien og Iran.
Telefon 9816 9977
www.biffen-aalborg.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu