Direktøren for Human Rights Watch kalder det for foragt for international ret,
når USA nægter at tildele al-Qaeda-krigere status som krigsfanger
USA udsættes nu for skarp kritik fra menneskerettighedsorganisationer på grund af de militære særdomstole, hvori man har tænkt sig at retsfølge de medlemmer af al-Qaeda og Taleban-soldater, som blev taget til fange i antiterrorkrigen i Afghani-stan. Det sker, efter at den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, i sidste uge understregede, at de militære særdomstole ikke vil åbne mulighed for, at de tiltalte kan anke afgørelserne til civile domstole.
Præsident George W. Bush nedsatte domstolene efter terrorangrebene mod USA 11. september, og det vil også være Bush, der i sidste ende skal beslutte, hvem af de tilfangetagne der stilles for de militære særdomstole. Skyldsspørgsmålet skal være afgjort »hinsides enhver tvivl« med to tredjedeles flertal i domstolen, mens dødsstraf vil kræve enstemmighed. De anklagede får mulighed for at tage en militær eller en civil forsvarer, men det amerikanske forsvarsministerium har understreget, at det af hensyn til hemmeligstemplet materiale ikke vil blive muligt for pressen at dække sagerne.
Menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch (HWR) har protesteret over, at de tiltalte kun får mulighed for at anke til en militærappelinstans med tre medlemmer og ikke til en civil domstole.
Libération har bedt HWR direktør, Kenneth Roth, om at uddybe sine bekymringer.
Hvordan er det gået med de hundredvis af arabere og amerikanske muslimer, der blev arresteret i USA efter 11. september.
»Efter vores skøn sidder der stadig omkring 600 arabere og muslimer hovedsagelig udlændinge i amerikanske fængsler. Et nøjagtigt tal er svært at få. Den amerikanske regering vil hverken udlevere navnelister eller oplyse, i hvilke fængsler de indsatte sidder. Blandt de indsatte er efter vores oplysninger kun én person til dato blevet tiltalt på grund af mistanke for medvirken til terrorattentaterne, nemlig den franske statsborger Zacharias Moussaoui. Omkring 20 står anklaget for banale kriminelle forhold, der intet har at gøre med 11. september. En anden mindre gruppe er tilbageholdt som særlige vidner. Men langt hovedparten defineres som »illegale immigranter« altså udlændinge, der ikke har papirerne i orden.«
»Normalt bliver illegale immigranter udvist eller sat på fri fod mod kaution. Men i dette tilfælde holdes de fængslet, og myndighederne vil ikke oplyse hvor. Efter gældende lov burde de have ret til en advokat, hvis de kan få deres familie til at betale en og ret til at modtage besøg. Men de fleste holdes isoleret.«
HWR har taget kraftig afstand fra Bush militære særdomstole.
»Ja. Bush udstedte i november et såkaldt militærdekret, hvorefter disse domstole blev indrettet til terrormistænkte udlændinge pågrebet i Afghanistan eller ethvert andet land, f.eks. i Yemen eller Frankrig. HWRs holdning er, at hvis USA vil retsforfølge terrormistænkte, så kan dette udmærket ske inden for det eksisterende retssystem af militærdomstole. Ordet militærdomstol har måske nok en kedelig klang, men disse domstole har i amerikansk retspraksis tradition for uafhængighed. Deres funktion er helt analog til de civile domstoles, og de rummer vel at mærke procedurer, der giver mulighed for appellere en dom til en civil domstol. Almindelige militærdomstole ville derfor være helt i orden for HWR.«
Skandaløs optræden
Hvordan forholder HWR sig til USAs behandling af de ulovlige krigere på flådebasen i Guantanamo?
»De internationale medier har koncentreret deres fokus på den fysiske behandling af Guanatanamofangerne, men efter min opfattelse er deres juridiske status det mest problematiske i denne sag. USA bliver simpelt hen nødt til at tildele dem status som krigsfanger. Bush har ganske vist sagt, at Taleban-soldaterne vil kunne blive omfattet af Genève-konventionen, men ikke de formodede al-Qaeda-medlemmer. Det er over en måned siden, og endnu har ikke én fået denne status. Det er en skandaløs optræden. Bush-regeringen udviser foragt for international ret. Dens argumenter holder ikke. Man kan udmærket anklage krigsfanger for krigsforbrydelser mod civile. De kan afhøres ved civile procedurer, og man kan tilbyde dem strafnedsættelse, hvis de tilstår og går med til at vidne. Det gør man i forvejen med mafiamedlemmer og narkosmuglere.«
»Jeg forstår slet ikke, de europæiske regeringers tavshed i denne sag. Ved at omfortolke Genèvekonventionen og bryde med dens hævdvundne praksis, bringer Bush fremtidige NATO-fanger i fare. Hvis en soldat fra en vestlig specialstyrke bliver taget som fange et eller andet sted i verden, kan jeg udmærket forestille mig hans fangevogtere sige: Hvorfor skulle vi dog give vores fange de rettigheder, som han har efter Genève-konventionen, når Bush ikke har givet fangerne fra Afghanistan samme rettigheder? De europæiske lande burde nægte at samarbejde med USAs militære særdomstole, der desuden har mulighed for at idømme dødsstraf, som ikke længere praktiseres i EU.«
© 2002 Libération og Information
*Oversat af Niels Ivar Larsen