Læsetid: 14 min.

Byen er vigtigere end partiet

Der er indbygget meget stor magt i en borgmesterpost, siger Flemming Bonne Hansen – Nakskovs borgmester og den første danske bykonge, der regerer med et absolut SF-flertal i ryggen. Sin store magt har SF’eren brugt til med rund hånd at uddele formandsposter til borgerlige minipartier, samtidig med at han holder socialt dårligt stillede uden for kommunegrænsen
9. marts 2002

Borgmesteren ragede op i landskabet. Han var visionær og initiativrig som få andre danske bykonger. Hjemme i kommunen sad han solidt på et absolut flertal i byrådet. Og på landsplan lagde man mærke til ham både som iderig borgmester og som markant folketingspolitiker.
Han var aktiv og succesrig, når det gjaldt om at tiltrække det store erhvervsliv og skabe arbejdspladser i kommunen.
I hans borgmestertid indførte kommunen gratis skolebespisning og utallige andre servicetilbud, som indtil da var ukendte i danske kommuner.
Borgmesteren og hans vækstkommune var en succes.
Lige indtil læsset væltede, og borgmesterens offensive og fremsynede satsninger fik sat kommunen under administration i Indenrigsministeriet.
Nej, dette er ikke endnu en Farum-artikel.
Borgmesterens politik gik under navnet kommunesocialismen. Og socialist kan man ikke beskylde Farums borgmester for at være.
Denne artikel handler om Nakskov, hvor socialdemokraten Sophus Bresemann var borgmester med et absolut flertal af partikammerater i ryggen fra 1914 til 1928.
Sophus Bresemanns kommunesocialisme brød sammen, da den internationale krise ramte Nakskov sidst i 1920’erne. Det socialdemokratiske byrådsflertal, der i nyere tid blev anvendt betydeligt mere sagtmodigt end Bresemanns, holdt lige til 1997, da byen igen var i dyb, dyb krise efter lukningen af byens store skibsværft.
1. januar 1998 overtog Socialistisk Folkeparti borgmesterposten, og efter valget i november 2001 har SF absolut flertal i byrådet med magt til at føre sit partiprogram ud i livet.
Men er der noget, der ikke er på dagsordenen i Nakskov i dag, er det kommunesocialismen.
»Vi skal have kommunen op på omgangshøjde med andre kommuner, før vi kan begynde at tage de mere ideologiske midler i anvendelse,« forklarer borgmester Flemming Bonne Hansen, mens Sophus Bresemann kigger ned fra maleriet på borgmesterkontorets væg.
Flemming Bonne Hansen fortæller om sin forgænger på billedet og alt det gode, han gjorde for kommunen. Men han glemmer ikke konklusionen: At Nakskov blev sat under administration.
Flemming Bonne Hansen, der privat bor på Bresemanns Allé, er den første borgmester i nogen dansk kommune, der regerer med et absolut SF-flertal i ryggen.
Da han første gang blev borgmester efter valget i 1997 og brød 84 års absolut, socialdemokratisk flertal, skete det på en alliance efter den såkaldte Vejle-model med Venstre, konservative og lokallisten Nakskovlisten, liste N, der især profilerede sig på at sige nej til flere flygtninge.
Men i 2001 blev SF byrådets suverænt største parti. Eller rettere: Flemming Bonne Hansen blev byrådets største parti.
Borgmesteren fik 4.015 personlige stemmer eller mere end 40 procent af samtlige gyldige stemmer. Han trak ni partifæller – der hver fik mellem 13 og 79 personlige stemmer – med ind i byrådet, hvor de i dag udgør et ret uerfarent parlamentarisk grundlag for borgmesteren, hvis parti har 10 af 19 byrådspladser.
Alliancepartnerne V, K og N blev ved valget reduceret til enmandsgrupper, og socialdemokraterne fik endnu et dyk til seks mandater. Men det ser ud til, at alle i byrådet opfatter samtlige 19 medlemmer som borgmesterens parlamentariske grundlag.
Selv de socialdemokrater, der ifølge nuværende S-viceborgmester Ebba Hribar i første omgang »var lidt på kant« med borgmesteren efter valgnederlaget i 1997, er blevet faste samarbejdspartnere med byrådsflertallet.
»Jeg tror, vi kommer til at lave en masse ting sammen i denne byrådsperiode,« siger Ebba Hribar, der efter få måneder som borgmester i 1997 måtte lade sig afløse af Flemming Bonne Hansen.
I hele 91 af de 275 danske kommuner har ét parti flertallet. I de 90 har borgmesterpartiet naturligt sørget for at sætte sig på flertallet i kommunens magtfulde økonomiudvalg. Og så er der Nakskov, hvor SF har to af syv pladser og har sørget for, at alle byrådets partier sidder med i udvalget.
Venstres Boye Pedersen ærgrer sig over, at hans partis byrådsgruppe ved valget blev halveret fra to til én, men han har ingen kritik af samarbejdet med Flemming Bonne Hansen eller af den politik der er ført, siden SF’eren blev borgmester:
»I den første valgperiode sagde borgerne til os, at det var utroligt så meget borgerlig politik, vi kunne få SF-borgmesteren til at føre,« siger Boye Pedersen, der trods valgnederlaget fortsat er formand for kommunens Arbejdsmarkeds- og Socialudvalg.
Vilhelm Gylstorff, der udgør byrådets konservative enmandsgruppe – ligeledes halveret ved valget – er også godt tilfreds med den førte politik:
»Jeg plejer at sige, at borgmesterens politik er konservativ politik. Det er samtidig mit problem, at han lægger sig i samme hjulspor, som vi gør,« siger Vilhelm Gylstorff, der også efter valget er formand for Teknisk Udvalg.
Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken har stået centralt i Flemming Bonne Hansens indsats som borgmester. Med en fortid som tillidsmand og beskæftigelsesvejleder, har han en faglig viden om det område, hvor der skal gøres en indsats for at få Nakskov på fode.
Selv ikke i sidste valgperiode var medlemmerne af den socialdemokratiske opposition uenige i Flemming Bonne Hansens initiativer:
»Vi accepterede borgmesterens erhvervspolitik. Vi stemte ikke imod hans forslag. Og slet ikke da Vestas kom. Det betød sådan set et vendepunkt,« fortæller Ebba Hribar.

Vestas vendepunktet
Alle taler om Vestas, når de skal beskrive Nakskovs positive udvikling siden den dag i starten af 1999, da det blev kendt, at vindmøllefabrikken Vestas, der har hovedsæde i Vestjylland, ville etablere en ny fabrik i Nakskov:
»Da chancen bød sig, og vi kom i tæt dialog med Vestas, var jeg parat til at gå langt, og udtrykte på et meget tidligt tidspunkt i forløbet, at det her det vil vi, koste hvad det vil,« siger Flemming Bonne Hansen.
Og det kostede blandt andet oprensningen af en tidligere losseplads ved havnen
– en kommunal udgift for det trængte Nakskov på 35 millioner kroner:
»Det indebar en skattestigning på 0,4 procent. Men det var en investering i vores fremtid,« siger Flemming Bonne Hansen, der får ros fra administrerende direktør i Vestas, Johannes Poulsen:.
»Vi har oplevet en meget entusiastisk behandling af sagen i kommunen. Når det gjaldt byggemodning af grunden, er vi blevet mødt med et utroligt engagement fra kommunens side. For kommunen var det en stor investering, men der var ingen slinger i valsen.«
I dag arbejder omkring 500 Vestas-medarbejdere på fabrikken i Nakskov med at producere de 40 meter lange møllevinger, der hober sig op på et enormt areal ved havnen, inden de fleste af dem transporteres ud af landet til store vindmølleparker.
Og Vestas-direktøren er ikke den eneste erhvervsmand, der er glad for SF-borgmesteren. Begejstringen rækker helt til Oslo, hvor firmaet Organic Power sidste år indgik aftale med Nakskov Kommune om etablering af et fjernvarmeværk, der – under betryggende miljømæssige forhold – skal producere varme af farligt affald i form af tyske og hollandske jernbanesveller, der er imprægneret med det formodet kræftfremkaldende stof creosot. På længere sigt vil Organic Power producere nye anlæg til eksport:
»Nakskov satser bevidst på at blive en miljøkommune af dimensioner. Kommunen har vist en imponerende indsats for at sætte nye projekter og ny aktivitet i gang,« siger projektleder Jan Tore Bø fra Organic Power.

Kritik fra SiD
Arbejdsløsheden er raslet ned i Nakskov. Blandt SiD’erne på Vestlolland toppede arbejdsløsheden i 1994 med i gennemsnit 36,4 procent. I anden halvdel af 1990’erne faldt den støt. I 2001 var den i gennemsnit 11,6 procent.
Ikke desto mindre har den lokale SiD-formand, Jess Hansen, der er partiløs, men politisk ligger et sted til venstre for både S og SF, hørt til borgmesterens skarpeste kritikere. I en markant leder i det lokale SiD-medlemsblad anbefalede afdelingsformanden i oktober »alene at stemme på socialdemokratiet i Nakskov Kommune«, eftersom det valgtekniske samarbejde betød, »at en stemme på SF kan betyde en stemme på et af de borgerlige partier«. Konkret kritiserede han blandt andet kommunens aktiveringspolitik.
I dag er Jess Hansen – ligesom næsten alle de nakskovitter Information har talt med i forbindelse med denne artikels tilblivelse – mest optaget af at få et godt samarbejde med borgmesteren og ikke særlig interesseret i at kritisere ham:
»Vores medlemmer har ikke lyttet til vores anbefaling. De stemte jo på Flemming Bonne. Stillet over for sådan et valgresultat kan vi ikke andet end stikke hænderne i vejret. Men selvfølgelig er vi fortsat kritiske over for dele af kommunens politik,« siger Jess Hansen.
Blandt de nye SF-byrådsmedlemmer er Torben Hansen, der samtidig sidder i bestyrelsen for SiD-Vestlolland. Men selv om SiD har kritiseret Nakskov Kommunes social- og aktiveringspolitik, er det ikke fra Torben Hansen, at borgmesteren behøver at frygte en intern opposition:
»Vi føler os forpligtet til at fortsætte det brede samarbejde. Valgresultatet er udtryk for, at befolkningen ønsker, at det brede samarbejde skal fortsætte efter nogle-og-firs år med socialdemokratisk enevælde,« siger Torben Hansen.
Går man ham nærmere på klingen, nærer han dog et håb om, at kommunen efter yderligere nogen tids genopretning kan få råd til mere meningsfyldte projekter på aktiveringsområdet:
»I dag har vi projekter, hvor man mere opbevarer folk end klargør dem til arbejdsmarkedet,« siger Torben Hansen.
Men lytter man til hans partifælle, borgmesteren, lyder det ikke, som om de aktiverede kan se frem til mere meningsfyldte projekter inden for den nærmeste fremtid:
»Vi så jo gerne, at vi havde et stærkt privat erhvervsliv, som tog hovedparten af de ledige. Det er ikke vores situation. Vores ledighed er for stor og vores erhvervsliv stadig for småt til at løfte den opgave. Og min påstand er, at vores kommunale aktiveringsprojekter er langt bedre end gennemsnittet,« siger Flemming Bonne Hansen.

Udlicitering er for krystere
Navnebroderen og partifællen Flemming Christensen, der blev borgmester i Vejle fire år, før Flemming Bonne Hansen kom til i Nakskov, har påkaldt sig mange SF-traditionalisters vrede ved at eksperimentere med udlicitering af opgaver, der traditionelt er kommunale. Nakskov-borgmesteren har ikke helt samme afslappede holdning til udlicitering som sin kollega i Vejle. Ganske vist er han med på, at det i sparetider ikke er nødvendigt, at kommunen ejer for eksempel en lystbådehavn og andre fritidstilbud, men:
»Når man derimod kommer ind på de bløde områder, så vil man se, at forskellen på Flemming Christensen og mig er markant. Dér vil jeg slet ikke diskutere udlicitering. Hvorfor dog lægge sådan nogle opgaver ud i en privat profitgivende virksomhed, når du har alle forudsætninger for at kunne gøre det selv?« spørger Flemming Bonne Hansen.
Til gengæld stiller det store krav om en modernisering og effektivisering af kommunen:
»Det forudsætter, at du bryder med nogle af de gamle socialistiske mærkesager. Du skal turde udøve kommunal ledelse og nedbryde faggrænser og tage slagsmålene med de lokale fagforeninger. Hvis ikke du vil bevæge dig ud i det, kan du vælge krystermodellen og udlicitere, fordi de private åbenbart er bedre til at tage de slagsmål. Men det er at rende fra ansvaret.«

Krisecentret blev sat på plads
En af de konkrete sager, som SiD-formanden i efteråret kritiserede borgmesteren for, handlede om kommunens opsigelse af det lokale krisecenter, hvor fem voldsramte kvinder og deres børn kan søge beskyttelse mod voldelige mænd.
Krisecentret bor til leje i en kommunal ejendom på Gasvej i Nakskov. I september 2000 modtog centret en opsigelse fra kommunen med den begrundelse, at der var eksempler på, at kvinder fra krisecentret var endt som indbyggere i Nakskov og dermed som sociale klienter, der belastede den anstrengte kommunale økonomi. Kommunen påberåbte sig, at det var i strid med en aftale fra 1985, da krisecentret blev oprettet.
Socialdemokraten Ebba Hribar nævner sagen om krisecentret som et eksempel på, at hendes parti i Nakskov har haft en højere social profil end SF:
»Hvis der er nogen, der er svage her i samfundet, så er det de der kvinder, der er udsat for gud-ved-hvad fra deres mænd. Så dér var vores grænse nået. SF fik så mange tæv ude omkring, at SF endte med at gå sammen med os, så beslutningen om at opsige krisecentret blev lavet om,« husker Ebba Hribar.
Flemming Bonne Hansen har – ikke overraskende – en helt anden udlægning. Han nævner selv uopfordret krisecenter-sagen og konstaterer overbærende, at »nogle var lidt fortørnede over den måde, vi greb sagen an på«.
»Vi nåede det resultat, vi ville have, ved at praktisere det, som en hvilken som helst fagforening ville benytte sig af,« siger borgmesteren. For ham at se var opsigelsen af krisecentret at sammenligne med en fagforenings opsigelse af en overenskomst som udgangspunkt for en forhandling.
»Vi kan ikke leve med, at vi skal huse resten af Danmarks problemfamilier og så tvangsanbringe deres børn bagefter. Vi har ikke råd til det,« siger Flemming Bonne Hansen.
Han afviser, at krisecentret var lukningstruet i kraft af opsigelsen:
»Vi har opsagt en lejeaftale for at komme i en forhandlingsposition.«
– Og det er ikke at true krisecentret på dets eksistens?
»Overhovedet ikke. De, der var tæt på, har hørt mig sige flere gange, at: ’Når det her er overstået, vil der stadigvæk eksistere et krisecenter i Nakskov eller i en af de andre lollandske kommuner. Det garanterer vi for.’ Og sådan blev det.«
I dag er krisecentret ifølge driftsoverenskomsten forpligtet til at sørge for, at kvinderne på centret får lavet handleplaner, der indebærer, at de skal tilbage til deres oprindelige hjemkommune eller bare til en anden kommune på den anden side af Nakskovs kommunegrænse.

Hjælp til de svage – og nedrivning
Sagen om krisecentret er ikke det eneste eksempel på Nakskov Kommunes aktive arbejde for at holde de sociale problemer ude. Kommunen har – blandt andet i kraft af etableringen af adskillige asylcentre på Lolland i 1990’erne – taget mere end sin andel af flygtningene. I dag er op imod 1.000 af Nakskov Kommunes 15.000 indbyggere af anden etnisk herkomst end dansk. De fleste af dem er flygtninge fra forskellige dele af det tidligere Jugoslavien. Arbejdsløsheden blandt kommunens flygtninge og indvandrere er markant højere end blandt de indfødte nakskovitter, og de kommunale fordelingsaftaler om nye flygtninge indebærer da også, at Nakskov i de kommende år kun skal tage ganske få nye flygtninge.
Kommunen har ansat en boligkonsulent, der inspicerer de dårligste udlejningsejendomme med henblik på enten istandsættelse eller nedrivning. Arbejdet indgår i en større boligpolitisk plan, der også betyder, at der bliver bygget boliger til de stadig flere ældre i Nakskov.
Siden byggeteknikeren Kirsten Wagtberg Hansen blev ansat som boligkonsulent i juni 2001, har hun inspiceret op mod 150 boliger, og kommunen har købt 12 ejendomme med henblik på enten nedrivning eller videresalg til istandsættelse.
Hendes indsats retter sig imod useriøse udlejere – ofte deciderede bolighajer – der udlejer dårligt istandsatte lejligheder og huse til socialt svage, som ikke har overskud til at forsvare sig og bruge boliglovgivningen til at kræve ordnede forhold. I nogle sager påtager kommunen sig det arbejde, som en lejerforening eller en lokal afdeling af Lejernes Landsorganisation ville have udført, hvis sådan noget havde eksisteret i Nakskov. Og boligkonsulenten har et tæt samspil med kommunens medarbejdere på det sociale område.
Men samtidig med hjælpen til de socialt svage, der allerede er i Nakskov, går bestræbelserne ud på at reducere antallet af boliger i Nakskov, så kommunen ikke er magnet for nye borgere, der kan belaste kommunens økonomi.
Nedrivningerne rammer ikke bare privatejede ejendomme, men også almennyttige som de to rødstensblokke fra 1940’erne på Rødbyvej, hvor nedrivningsarbejderne netop nu er i gang. Blokkene er gedigent, socialdemokratisk boligbyggeri, moderniseret med nye, velisolerede vinduer. Den vestligste af dem har ved aftenstide en fuldstændig enestående udsigt over solnedgangen ved fuglereservatet Nakskov Indrefjord. Nu skal de væk.
»Vi har det da slet ikke godt med at skulle nedrive ejendomme. Men et eller andet skulle der gøres. Afdelingen havde underskud det ene år efter det andet,« erkender forretningsfører Lars Møller fra Boligselskabet af 1944, der siden 1988 har udlejet de små lejligheder i de to blokke.
»Hvis bare vi kunne have fundet en metode til at skrue hjul på de blokke og køre dem til København...,« siger Flemming Bonne Hansen med et smil.
Den eneste gang under Informations timelange interview med borgmesteren, hvor hans smil stivner i et vredt ansigtsudtryk, er, da han får spørgsmålet:
– Vil det også i den denne valgperiode være et højt prioriteret mål at holde socialt svage grupper uden for kommunegrænsen?
»Det var dog fa’ens til måde, du udtrykker det på. Nej. det vil være et højt prioriteret mål – ikke alene for SF, men for hele byrådet – at skabe en bedre social balance i denne her by. Det lyder meget pænere, ikke? Hvis vi skal komme i nærheden af at være økonomisk selvhjulpne, så skal vi have en bedre social balance.«

Frygten for SF’s politik
Hvor Venstres og de konservatives tilbageværende byrådsmedlemmer glæder sig over Flemming Bonne Hansens såkaldt borgerlige politik, har borgmesterens jordskredssejr skabt uro i de borgerliges organisatoriske bagland.
Da Venstres vælgerforening i Nakskov holdt generalforsamling i februar, gav formand Doris Henriksen udtryk for, at borgmesteren på et tidspunkt kan finde på at bruge sit flertal til at føre SF-politik:
»Én ting er, at Flemming Bonne måske godt vil være med til at føre borgerlig politik. Men i det nye byråd har han et stort bagland bag sig. Hvad får han så lov til?« spørger Doris Henriksen.
Men den frygt har Venstres lokale formand »overhovedet ikke« nogen grund til, forsikrer Flemming Bonne Hansen:
»Det handler også om troværdighed. Den vil jeg ikke sætte over styr,« siger han.
Efter eget udsagn anser Flemming Bonne Hansen det ikke nødvendigvis som et mål, at hans efterfølger også bliver en SF’er.
»Vi gik for fire år siden til valg på, at byen er vigtigere end partiet. I modsætning til Socialdemokratiet. Da socialdemokraterne havde flertal, havde vi andre opfattelsen af, at for dem var partiets trivsel vigtigere end byens. Sådan må det ikke være.«
Selv om Flemming Bonne Hansen tidligere har sagt, at to perioder som borgmester er passende, vil han i dag ikke afvise, at han, der i dag er 57 år gammel, er SF’s spidskandidat igen ved valget i 2005:
»Det kan godt være, at jeg bliver nødt til at sige, at tre perioder er passende. Men man skal virkelig passe på. Der er indbygget meget stor magt i en borgmesterpost. Hvis du ikke forvalter den ordentligt, er der en risiko for, at du lige pludselig tror, du kan gå på vandet. Det er det, der er sket for Peter oppe i Farum.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu