Læsetid: 4 min.

Cd-box

15. marts 2002

Af Anders Beyer, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, Klaus Lynggaard og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
Petter: Petter (BMG/Bananrepublikken)
*Den svenske rapper Petter er et gedignt, talentfuldt og udfordrende bekendtskab – men ikke helt uproblematisk. Som hos vores egen Clemens står testosteronen én om ørerne, når man lytter til hans plader, men machoattituderne fra forgængeren Bananrepubliken fra ’99 er denne gang delvist tonet ned til fordel for den stærke og personlige tone, der gjorde hans debut fra ’98 – Mitt sjätte sinne – så uafrystelig. Petter er på mange måder uforsonlig og hård i filten, drivkraften er vrede og paranoia, men indfattet af et knivskarpt intellekt, minimalistiske beats og et brusende svensk flow.

Beverly Knight: Who I Am (EMI/Parlophone)
*Hun er hverken verdens største sangerinde eller entertainer, men når Beverly Knight får den rigtige sang i det rette arrangement, er hun et rigtigt rart bekendtskab. Som nu det helt vidunderlige old school-soulnummer, ’Beautiful Contradiction’ – i øvrigt et samarbejde med den talentfulde Musiq Soulchild – som er at finde på hendes seneste langspiller, den lidt blege, men generelt indbydende Who I Am. Om man så bliver klogere på, hvem Knight er, får stå hen i det uvisse, men som (endnu) en repræsentant for den tilbagevenden til halvfjerdsernes dyder, der p.t. finder sted indenfor R&B’en, ligger hun i den bedre ende.

Klassisk
Klaus Ib Jørgensen ... and the lotos rose, quietly, quietly ... Diverse kunstnere, dirigent Jean Thorel. dacapo 8.224201
*Der er formodentlig ikke mange, som kender Klaus Ib Jørgensens musik. Hans værker bliver ikke spillet så meget, og den foreligger ikke tilgængelig på cd i nævneværdig omfang. Indtil nu. Det heldigvis endnu fungerende pladeselskab dacapo har udgivet Jørgensens centrale værker på cd. Sær er denne musik, men sær på den fede måde, med underlige forekomster, som sættes sammen eller indføres mellem opstillinger præget af udforudsigelighed. Cd’en er domineret af musikken for akkordeon, smukt formidlet af Geir Draugsvoll. Jørgensen har forelsket sig i akkordeonet, som for mange har samme status som stueorglet: Et instrument lidt ved siden af de ’rigtige’ instrumenter. Men der er heldigvis, i kraft af fremragende udøvere og pædagoger, skabt et repertoire, der udnytter instrumentets mange udtryksmuligheder. Jørgensen bidrager til repertoiret med sin usentimentale musik, der ikke omfavner lytteren – til gengæld lader man sig, om end modvilligt, rive omkuld i mødet med den.

Tresafinado – Pia Kaufmanas (fløjte), Torsten Borbye Nielsen (guirtar) og Afonso Corrêa (perc.). PIAFACC 01
*Fløjtenisten Pia Kaufmanas har man gennem årene kunnet høre i forskellige konstellationer. Hendes seneste udspil er et kryds-over-projekt, som sammenbinder klassisk musik og folklore. Cd’ens spanske og latinamerikanske musik giver glimrende lytteprøver på de to kontinenters musikalske mangfoldighed. De kan opleve musik af Villa-Lobos, de Falla, Jacques Ibert, der er venezuelansk vals, brasiliansk chôro og norsk folkemelodi. Alt i alt musik, som stemmer sjælen til gyngende rytmer og vilde toneranker, som kommer fra et sted, hvor menneskelig varme og sanselighed bor.beyer

Verdensmusik
Mostar Sevdah Reunion presents Saban Bajramovíc – a gypsy legend. (World Connection/Amigo)
*Romalegenden Saban Bajramovíc havde sin storhedstid i 1980’ernes Jugoslavien, hvor han sang sig gennem en lind strøm af plader. Sangen havde han opdyrket på gaden og under sit barske ophold på ’den nøgne ø’ – fangelejren Goli Otok. Bajramovíc er manden bag mange lokale romaklassikere, som både kendte og ukendte musikere har stjålet fra den hårdt prøvede troubadur. Så han stoler ikke på nogen – og det er lidt af en gåde for produceren bag den stemningsfulde Mostar Sevdah Reunion (Inf. 4. maj 2001), hvorfor Bajramovíc lod sig overtale til at medvirke på denne plade. Den 66-årige Bajramovícs stemme er hæs og ru som det tekstmateriale, han fortolker med dyb indføling i selskab med unge musikere på akkordeon, klarinet, guitar, trompet, violin og blød bas, der behændigt mestrer skiftet mellem Django Reinhardt-swing det ene øjeblik og den sønderknustes klagesang det næste.moh

Jazz
Renee Rosnes: Life On Earth (Blue Note)
*Den canadiske pianistinde Renee Rosnes er en jazzblomst i fuldt flor. En begavet musiker og komponist med en fornem række plader bag sig i 90’erne, der vedligeholder jazzklavertraditionen med friskhed og vitalitet. Life On Earth er hendes vel mest ambitiøse projekt til dato. Som vanligt allierer hun sig med prominente medspillere, f. eks. Christian McBride og John Patitucci (bas), Zakir Hussain (tablas), Billy Drummond (trommer), Steve Nelson (vibrafon) og Chris Potter (sax) foruden en forrygende Walt Weiskopf (sopransax) m.fl. Paletten er bredt ud både instrumentalt med rytmegruppe, horn og strygere og stilistisk med en musik af global optik: stilfuld og rytmisk fængende jazz med indiske, afrikanske og spanske farver. En frodig udgivelse.

Andreas Petterson: Getting Close To You (Sittel)
*Den svenske jazzguitarist Andreas Pettersson er næppe et bekendt navn herhjemme. Men en fin musiker er han, og Getting Close To You rummer studieoptagelser med en fornem rytmegruppe i pianisten Daniel Karlsson, vor egen Mads Vinding på bas og trommeslager Ed Thigpen. Pettersson kan i sit bluesinspirerede spil og i klanglig henseende minde om Pierre Dørge, dog mere virtuos og boppende smidig i sin jazzfrasering, end denne, men også ud af en mere fasttømret amerikansk jazztradition. Der er dog intim atmosfære, variation og spillelyst over de i alt ni numre af både standards og originaler med både tempo og balladero. Man hører gerne mere fra de hænder. cmh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her