Læsetid: 4 min.

Cd-box

8. marts 2002

Af Anders Beyer, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, Klaus Lynggaard og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
Coralie Clément: Salle Des Pas Perdue (Capitol/EMI)
*Er man til de der åndeløse franske sangerinder, der alle sammen synes at have taget deres cue fra brasilianske Astrud Gilberto – hende med »Girl From Ipanema«, De ved – er Coralie Clément sagen. Som skandinav kommer man uundgåeligt til at tænke på Lisa Ekdahl – samme blanding af pop, chanson, bossa nova og folk – om end Clément har bedre melodier at afsynge.
De er alle skrevet af en vis Benjamin Biolay, der også har produceret hele svineriet, der som helhed er indbydende, melodisk, sexet og sødt som bare pokker.

Morphing Blue: Orange Light From The Apple Park (Primary/Playground)
*Noget musik nægter at træde i karakter, lige meget hvor mange gang man lytter til det. Som kviksølv smutter det mellem fingrene på én – fordi det mangler kanter og savner personlighed. Sådan er det med den æterisk smukke, men helt gennemsigtige debut fra Odense-kvartetten Morphing Blue, hvis Orange Light From The Apple Park er en plade, der nægter at fæstne sig i lytternes sind. Det er dygtigt udført og perfektionistisk, men hvad angår kompositioner sander det til i skønhedssøgende og dynamikforladte lydflader. For meget nørkleri og for lidt sjæl.

P.O.D.: Satellite (Warner)
*Inden for tidens populære ’se-dig-selv-i-spejlet-slå-dig-selv-i-hovedet’-rock har amerikanske P.O.D. markeret sig stærkt med den vindende ungdomshymne »Youth Of A Nation«, hvis råb-med-omkvæd er som skabt til stadionkoncerter. Hvilket vel også er gruppens endemål, for dynamik, finesser og melodier er ikke dens force. Pladen som helhed holder langtfra samme niveau som singlen, består mest af betonblokke af forvrængede riffs, hen over hvilke en forsanger udråber alverdens elendigheder og uretfærdigheder. Som helhed så subtilt som et vognlæs gylle.-lyn

Jazz
Josefine Cronholm: Wild Garden (Stunt)
*Den svenske, herboende sangerinde Josefine Cronholm har udsendt sin debut-cd efter gevaldig vind i sejlene de senere år som gæstesolist med snart sagt enhver og usædvanligt vokalt nærvær med gruppen String Swing, der i januar blev belønnet ved årets danske jazzprisfest. På Wild Garden er vi dog langt fra String Swings direkthed og friske blanding af pop og jazz.
I stedet satser Cronholm på en sart-melankolsk, pauserende og delvist abstrakt musik, der pusler og vibrerer omkring hendes minimalistiske sang. Det er et yderst personligt, men kun sporadisk fængende dokument, om end Henrik Sundh (klaver), Thommy Andersson (bas), Lisbeth Diers (slagtøj) og især Flemming Agerskov (trompet) spiller med intenst nærvær.

Asger Siiger: Two Modes (Aspro)
*Pianisten Asger Siigers nye udspil – det fjerde i eget navn – skiller sig ud fra mængden med en kompositorisk og spillemæssig frodighed af de sjældne her til lands. Two Modes er vel nok hans bedste plade til dato. Og selv om der må herske respekt om hans forrige trioplader med bas og trommer, er her mere variation og spilleglæde end nogensinde mellem Siiger og de nye medspillere Nils Davidsen (bas), Anders Hentze (trommer) og jokeren Thomas Agergaard (sax, fløjte), der med sin saftige saxtone og store spændvidde mellem lyrisk tværfløjte og kraftpakket tenorspil giver musikken og Siigers fine kompositioner en ekstra dimension. En plade, der bør erindres, når regnskabet næste gang skal gøres op for årets bedste udgivelser. cmh

Klassisk
The Chamber Music of Malcolm Arnold – 1. The Nash Ensemble. Hyperion CDH55071.
*Englands noble stemme Malcolm Arnold (f. 1921) bliver nu dokumenteret på cd af Nash Ensemblet. Hans musik klinger så vældig godt og kan beskrives som god musikermusik. Arnold var selv dirigent og i en årrække solotrompetist i London Philharmonic. Komponistens humor og varme klinger igennem, både i symfonier og koncerter. Kammermusikken kan De nyde i Helios-serien på Hyperion, spillet af de virtuose musikere i Nash Ensemblet.

C.E.F. Weyse: Symphonies 1 & 7. Concerto Copenhagen. Dir.: Lars Ulrik Mortensen. Classico CLASSCD 399.
*Cembalisten og nu også dirigenten Lars Ulrik Mortensen er et af de bedste bud på et dansk navn, der internationalt set kan opnå samme anderkendelse som Michala Petri. Mortensen har sammen med Concerto Copenhagen begået en cd med symfonier af Weyse. Udgivelsen burde kunne få priser i ind- og udland.
Concerto Copenhagen har endnu engang bevist, at ensemblet burde være på finansloven. Desværre er det ikke i øjeblikket til at få øje på kulturpolitiker, der tør love en sådan sikring af et af de bedste ensembler for tidlig musik i Danmark. beyer

Verdensmusik
Mariza: Fado em mim. (World Connection/Amigo).
*Lovprisninger på fem sprog og fotos, der er en modereportage værdig, gør det altså ikke alene. Så kan det godt være, at den unge, portugisiske fado-fortolker Mariza er teknisk dygtig og – som notemageren diskret nævner – har et stemmeregister, der er lige så stort som legenden Amália Rodrigues’, da denne var i tyverne. Men der skal andet og mere til, før mine nakkehår rejser sig. Nerve og inderlighed for eksempel. Mariza synger højt og klart – så lysekronen vibrerer – men inderligheden skal man lede længe efter.moh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu