Læsetid: 2 min.

Danmark må stå skoleret for FN

FN’s komité for racediskrimination stillede i går en række kritiske spørgsmål til den danske flygtningepolitik
15. marts 2002

FN’s komité for racediskrimination, CERD, indledte i går sin jævnligt tilbagevendende rapportering om forholdene i Danmark med en række kritiske spørgsmål til en dansk delegation, der var rejst til Geneve for at redegøre for regeringens politik og rationaler.
Komitéen stiller sig blandt andet kritisk over for den bebudede lukning af Nævnet for Etnisk Ligestilling og fjernelse af støtten til Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination. Lukningerne bliver- sammen med nedskæringer i andre NGO’er, der arbejder med racediskrimination og etniske minoriteter- set som værende i strid med slutdokumentet fra FNs verdenskonferencen mod racisme, hvor staterne opfordres til at finansiere og styrke organisationer, der arbejder mod racisme og racediskrimination. Sekretariatsleder i Nævnet for Etnisk Ligestilling, Mandana Zarrehparvar siger om kritikken:
»Det er en komité, der normalt er meget forsigtig med sine kritiske udtalelser, især over for et land som Danmark, der altid har været en mønsternation. Derfor tror jeg, at man skal se det her som et udtryk for en skarp advarsel til regeringen«
Lederen af den danske delegation, ambassadør Tyge Lehmann er dog mere forsigtig med at drage nogle konklussioner på baggrund af de kritiske spørgsmål:
»Det er jo kun en indledende høring, der har fundet sted. Nu venter vi så på den endelige konkluderende rapport, der skal komme med sine roser, bekymringer og anbefalinger. Hvis nogen har lyst til at konkludere noget på det, der fremligger nu, må det stå for deres egen regning,« siger han.

Konkrete spørgsmål
Først når den endelige konklusion foreligger, vil man i Udenrigsministeriet kommentere indholdet i de kritiske spørgsmål og en eventuelt kommende række anbefalinger.
»Så kan vi gå ind i en kritisk dialog med komitéen og diskutere de ændringer, de eventuelt måtte foreslå,« siger Tyge Lehmann til Information.
En række af de spørgsmål, der blev stillet gik på konkrete sager i den danske politiske debat.
Komitéen ville blandt andet gerne vide, hvorfor der endnu ikke er oprettet muslimske gravpladser på dansk jord, og hvorfor der er så få moskéer i Danmark, antallet af muslimer taget i betragtning. Derudover blev de danske udsendinge bedt om at give en begrundelsen for at ændre de danske regler for opnåelse af permanent opholdstilladelse. Er det nødvendigt at ændre de nuværende tre års ophold til syv år, ville komitéen gerne vide.
De strammede regler for familiesammenføring og restriktioner, der forhindrer asylsøgere i at blive gift, skulle forsvares over for komitéen for racediskriminations medlemmer, der også udtrykte bekymring over den manglende inegration på arbejdsmarkedet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsministeren eller integrationsministeren, der begge er til møde i det Europæiske Råd i Barcelona. Det var heller ikke muligt at få en kommentar fra partiernes udenrigspolitiske ordførere, der endnu ikke havde set indholdet af rapporten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her