Læsetid: 3 min.

Danmark siger nej tak til strålemad

Men det internationale pres for at få mere radioaktivt bestrålet mad på hylderne er voksende, siger Aktive Forbrugere
9. marts 2002

Den danske regering har ingen planer om at tillade mere bestrålet mad som genvej til at løse problemer med salmonella og andre madforgiftninger.
»Indtil videre er det kun tilladt at bestråle krydderier. Danmark støtter fortsat en meget restriktiv holdning: Det skal være sundhedsmæssigt ufarligt, og der skal være et særligt teknisk behov, før bestråling af fødevarer kan tillades,« siger chefkonsulent Esben Egede Rasmussen i Fødevareministeriet.
Danmarks Aktive Forbrugere har – med hjælp fra den britiske forbrugergruppe The Food Commission – fundet en strålebehandlet krydderiblanding på danske hylder. Det var Guacamole-kryddermix fra firmaet Casa Fiesta. Og det var ikke mærket, som loven kræver.
Resultatet blev offentliggjort i Forbrugerrådets blad Tænk og Test i denne uge. Torsdag var Kath Dalmeny fra den britiske kampagne mod bestrålet mad på besøg i København.
»Det er umådelig vigtigt, at kravet om mærkning bliver overholdt,« siger Klaus Jensen fra Aktive Forbrugere.
Han er ikke i tvivl om, at de danske forbrugere siger nej til bestrålet mad. Han ved også, at de danske fødevareproducenter er imod. Det gælder også krydderifirmaet Santa Maria A/S, sagde laboratorieleder Birgitte Møller torsdag aften på Aktive Forbrugeres møde.

Pres fra USA
Men fra USA og verdenshandelsorganisationen WTO er der et voksende pres for at få godkendt bestrålet mad, siger Klaus Jensen.
Hvis man bestråler den færdige mad, kan man slå alle bakterier ihjel. Og maden holder sig længer på hylderne.
»Det er et hurtigt fix i stedet for at holde en høj hygiejne og producere fødevarerne på anstændig vis. Næringsværdien falder, og hvad der sker af kemiske ændringer, ville vi gerne have bedre undersøgt,« siger han.
I den amerikanske Kongres er der stillet et lovforslag om, at man for eftertiden kan skrive, at maden er ’elektronisk pasteuriseret’ i stedet for ’bestrålet’.
De fleste forbrugere siger nej til at købe mad, der er radioaktivt bestrålet – men de samme ville gerne købe, hvis man bruger det venlige ord pasteurisering. Det har en forbrugerundersøgelse vist, fortæller Kath Dalmeny fra den britiske kampagne.

Forsøg med burgere
Den amerikanske fødevareindustri ønsker tilladelse til at bestråle alle slags fødevarer, siger hun. I de amerikanske slagtehuse er der nemlig store problemer med hygiejnen.
»De har udset sig burgere af oksekød som forsøgsobjekt for at finde ud af, om de kan få forbrugernes accept,« siger Kath Dalmeny.
Rødt oksekød kræver en stor stråledosis, og så ved man, at der sker kemiske ændringer. Ifølge Kath Dalmeny er der risiko for forhøjet indhold af det kræftfremkaldende stof benzen. Og burgere spises jo – i modsætning til krydderier – i store mængder.
FN-organet Codex Alimentarius, der fastsætter internationale normer for fødevarer, har et forslag på vej om at ophæve overgrænsen for bestråling og tillade det på flere grupper af fødevarer.
I EU er der også et direktiv på vej. Men indtil videre er det landene selv, der bestemmer. Bortset fra krydderier og tørrede krydderurter kan hver enkel regering i Europa afgøre, hvad den vil tillade. Krydderierne er undtaget, fordi det er svært at sikre dem på andre måder.

Bekvem løsning?
Tilhængerne ser bestråling som en smart metode til at garantere forbrugernes sikkerhed og fremme den internationale handel med fødevarer. Modstanderne frygter, at alle bestræbelserne for at sikre en høj hygiejne vil gå i stå – og dyrene vil blive behandlet endnu dårligere end nu. Desuden er de imod den indirekte støtte til atomkraftindustrien og globalisering af fødevareproduktionen på de lokale producenters bekostning.
»Det er misbrug af en teknologi, og det forringer fødevarernes vitaminindhold og næringsværdi. Gammel mad vil tage sig ud som frisk mad,« siger Kath Dalmeny.
I Storbritannien er langt de fleste forbrugere imod. Og de store supermarkedskæder vil ikke sælge bestrålet mad, ligesom de ikke vil sælge genmanipuleret mad, fortæller hun.
Men regeringen er forholdsvis positiv, fordi politikerne ser det som en nem og bekvem løsning på deres troværdighedsproblem efter de mange madskandaler, siger hun. Hvis maden er bestrålet, kan man give vælgerne garanti for, at de ikke bliver syge af den.
Det passer dog ikke, mener hun. Visse madforgiftninger skyldes giftstoffer, som bakterier og andre mikroorganismer udskiller, og de forsvinder ikke ved bestråling. Desuden er bestrålet mad en perfekt grobund for nye bakterier, når først man har åbnet pakken, understreger Kath Dalmeny

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu