(2. sektion)
Film-modtagelse
Efter en massiv markedsføring og blandede anmeldelser står skandinaviens dyreste film, Ole Bornedals Jeg er Dina, i disse dage sin egentlige prøve i mødet med publikum.
Filmen har haft premiere i Danmark, Sverige og Norge, og publikumstallene begynder at løbe ind på Nordisk Film.
»Vi er godt tilfredse,« siger Frederik Honoré, marketingchef i Nordisk Film biografdistribution. »I Danmark har filmen solgt 73.000 billetter i løbet af ti dage, og vi lægger især vægt på, at filmen har solgt næsten lige så mange billetter i anden weekend som i åbningsweekenden. Det er et tegn på, at filmen har bidt sig fast og vil komme til at gå godt i meget lang tid. Med den udvikling, vi har nu, regner vi med at sælge et sted mellem 300.000 og 350.000 billetter i Danmark.«
Langsomt publikum
Til gengæld har Jeg er Dina fået en særdeles skidt start på udebane i Sverige. Filmen, der havde premiere i fredags og gennemgående fik negative anmeldelser i den svenske presse, er blot blevet set af 5.472 tilskuere i åbningsweekenden.
Så går det straks bedre i Norge, hvor filmen kan drage fordel af hjemmebanen, norske Maria Bonnevie i hovedrollen og Herbjørg Wassmos romanforlæg, som nærmest er et nationalklenodie. Efter små tre uger har 170.000 nordmænd set filmen, og den norske distributør forventer, at filmen i alt vil sælge et sted mellem 400.000 og 500.000 billetter. Målet på 1 mio. solgte billetter for det skandinaviske marked synes dermed stadig inden for rækkevidde.
Brugbare erfaringer
Om filmen spiller sit samlede budget på 135 mio. kroner, er det for tidligt at gisne om. Det afgørende bliver salget til det internationale marked, hvor filmen ifølge regnskabet skal indspille 100 mio. kroner.
Direktør for Nordisk Film Production, Rumle Hammerich, betegner weekendens tal fra Sverige som en rigtig dårlig nyhed. »Det er ikke tidligere lykkedes Skandinavien at producere en succesfuld international film, og selv om Dina måske ikke går helt så godt, som vi kunne have drømt om, har vi gjort os nogle erfaringer, som vi kan bruge fremover,« siger Hammerich.
»I øjeblikket kan vi næsten kun lave billige film i Skandinavien, og det er en katastrofe, fordi der er så mange filmtalenter, der vil kunne styre større historier. Dina er én måde at undersøge og opbygge et marked på, og det kommer til at tage tid. Dina er et forsøg, og det er ikke altafgørende, at det bliver verdenshistoriens største blockbuster. Det afgørende er, at vi i Skandinavien får den selvtillid og finder de muligheder, som gør, at vi kan lave flere internationale film i fremtiden,« siger Rumle Hammerich.
