Læsetid: 4 min.

Dødt løb i Frankrig

Chirac og Jospin står stadig lige i den franske valgkamp, hvis hidtil mest omtalte episode skyldtes en ufin hentydning til den ’gamle og trætte’ Chirac...
30. marts 2002

PARIS – Efter en måneds intens valgkamp ligger de to førende præsidentkandidater, Jacques Chirac og Lionel Jospin, side om side med hver 50 procent i meningsmålingerne. Trods store anstrengelser har ingen af dem opnået et klart gennembrud, og før valgets første runde den 21. april står de til kun 21-23 procent af stemmerne. Udsigterne for anden runde den 5. maj lyder i dag på en yderst kneben valgsejr - men til hvem?
Det er en udbredt opfattelse – den deles ifølge målingerne af 75 procent af vælgerne – at de to kandidaters programmer ligner hinanden til forveksling (hvilket er lidt overdrevet). De konkurrerer om stemmerne på midten, men valgkampen synes ikke at interessere ret mange.
I begyndelsen af valgkampen lykkedes det Jospin at tage føringen i meningsmålingerne – der er kommet i centrum for interessen i denne valgkamp. At han hurtigt mistede dette forspring, kan skyldes flere forhold, men det skete kort efter, at han i en ’fortrolig’ samtale med journalister (der ikke vidste noget om, at samtalen var fortrolig, og derfor refererede den vidt og bredt) havde betegnet Chirac som »udslidt, ældet og træt«.
Denne hentydning til præsidentens alder – han fylder 70 i år – blev fra alle sider betragtet som et kolossalt fejltrin: Sådan noget gør man ikke! Og efter en uges betænkningstid bekvemmede Jospin sig til i et tv-interview at erklære, at han var »ked af« at have sagt det – »det ligner mig ikke,« til-føjede han brødebetynget. Denne klodsede beklagelse – tydeligvis fremtvunget af meningsmålingernes ubarmhjertige dom – synes ikke at have gavnet Jospin.
Episoden blev mere gro-tesk af, at Chirac beskyldte Jospin for med sin hentydning til alder, træthed osv. at være henfaldet til »fascistiske metoder«. Chirac havde glemt, at han under valg-kampen i 1988 brugte nøjagtig de samme »metoder« over for sin 71-årige modkandidat, socialisten Mitterrand. Til gengæld havde Jospin glemt, at han dengang havde fordømt Chiracs hentydning til Mitterrands alder.

Store valgløfter
Selv om det er valgkampens hidtil eneste ophidsende episode, er det næppe den eneste grund til, at Jospin har mistet sit forspring. Netop som han lancerede sit konkrete valgprogram den 18. marts – 40 sider med valgløfter, trykt i otte millioner eksemplarer – blev denne nyhed overskygget af hans samtidige beklagelse af ordene om Chiracs alder og af et alt for spektakulært, improviseret løfte fra Jospin om »nul hjemløse i år 2007«. Chirac er ofte blevet angrebet for mangel på troværdighed, men nu syntes Jospin at sætte sin egen på spil.
Samtidig har Jospin problemer med at holde sammen på den koalition af socialister, kommunister, grønne m.fl. – det ’plurielle venstre’ – som han møjsommeligt stablede på benene og førte til sejr ved parlamentsvalget for fem år siden. Kommunisterenes kandidat, Robert Hue, har svært ved at nå op over fem procent. Han taber terræn til den trotskistiske kandidat Arlette Laguiller, og for at markere sig til venstre kritiserer Hue nu Jospin for højredrejning. Den grønne kandidat, Noël Mamère, der er stagneret omkring seks procent, angriber
Jospin for at have fastholdt atomkraften som Frankrigs primære energikilde, og han truer med at undlade at anbefale Jospin ved den afgørende anden valgrunde.

Flere tredjemænd
I mellemtiden har man i rækkefølge oplevet tre kandidater som ’tredjemand’ med 10 procent eller mere i målingerne. Jean-Pierre Chevènement havde en overgang stor succes med sin ’republikanske pol’, en blanding af nationalisme, gaullisme og socialisme, og toppede med 14 procent, men han er nu faldet til syv. Han er blev overhalet af trotskisten Arlette Laguiller – hun er blevet den store stemmemagnet til venstre og har scoret op til 10 procent. Men det sidste nye på den tredje front er, at den gamle kending, højreekstremisten Jean-Marie Le Pen fører med 11 procent.
Det er ikke tilfældigt, at episoden omkring Chiracs alder er kommet til at spille en fremtrædende rolle i valgkampen, og kandidater i skikkelse af lallende oldinge er blevet et yndlingsmotiv for bladtegnere og satirikere.
Jospin er selv ikke nogen årsunge – han fylder 65 den 12. juli. Af de i alt 17 præsidentkandidater er de fem førende alle over 60 – foruden Chirac og Jospin: Le Pen 73, Chevènement 63, Laguiller 61. Blandt de øvrige er der en på 74 og en på 27, mens resten er i 50erne.
Medierne har rettet søgelyset mod dette ’aldersfænomen’ og er nået til det resultat, at man her står over for et nyt eksempel på ’den franske undtagelse’. Man peger på, at nye ansigter lettere kommer til tops i andre demokratiske lande, og at eksempelvis Bush og Blair næsten er en generation yngre end Chirac og Jospin.
Således er den franske ’gerontofili’ blevet aktualiseret af valget, og fænomenet er ikke uden interesse. Ligegyldighed og lav valgdeltagelse kan skyldes, at man årti efter årti står over for de samme evighedskandidater, som man kender ud og ind.
Der spørges, hvorfor franskmændene foretrækker gamle mænd, men de har ikke noget valg. Det politiske system favoriserer de lange karrierer og modarbejder udskiftning. Valgperioderne er traditionelt meget lange. Præsidenten blev indtil 1995 valgt for syv år. Senatets medlemmer sidder i ni år, nationalforsamlingens i fem.
Traditionen for dobbeltmandater er indgroet. Mens valgnederlag i andre lande sender toppolititikere ud i mørket og glemslen, er det ikke tilfældet i Frankrig. Tænk blot på Chirac, der uskadt har overlevet det parlamentsvalg, han udskrev – og tabte – i 1997.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her