Læsetid: 4 min.

Dysten om Iraks fremtid

Bush-regeringen er dybt splittet. Skal man satse på et militærkup eller en invasion ført an af en eksilgruppe? Udfaldet afhænger af et diplomatisk spil i FN dette forår
13. marts 2002

BOSTON – Præsident George W. Bush’ regering er splittet i to lejre i spørgsmålet om, hvordan USA og dets allierede i Europa og Mellemøsten skal håndtere en fremtidig konflikt med Saddam Husseins styre i Irak, som nu anses for uundgåelig i Washington.
På den ene side står forsvarsministeriet, vicepræsident Richard Cheney, flere rådgivere i Det Hvide Hus samt et flertal i Kongressen. De læner sig op ad den største irakiske eksilorganisation Iraqi National Congress, hvis plan går ud på at lade en styrke afhoppede irakiske soldater og officerer indtage et mindre område i det olierige Syd-Irak med støtte fra amerikanske specialstyrker og luftvåbnet.
På den anden side står Udenrigsministeriet og CIA, som tvivler stærkt på INC’s militære kapacitet og eksilgruppens evne til at samle en forenet irakisk koalition under sig. Denne fløj i regeringen foretrækker, at USA satser mere på at rekruttere højtstående og afhoppede
irakiske officerer til at organisere et militærkup mod Saddam Husseins regime.

Kandidat fra Danmark
Én af de ledende kandidater er tidligere generalsstabschef for Iraks væbnede styrker Nizar al-Khazraji, der bor på tålt ophold i Danmark. Selv om de danske politimyndigheder i øjeblikket undersøger, om al-Khazraji kan drages retsligt til ansvar for den irakiske hærs kemiske angreb på landets kurdiske befolkning i 1987-88, håber CIA stadig at involvere den forhenværende irakiske general i et kup.
»Vi er overbevist om, at al-Khazraji har gode forbindelser i Irak. Det er hans styrke, men det betyder ikke, at han bliver den næste Karzai (Afghanistans leder, red.),« sagde en anonym kilde i USA’s Udenrigsministerium til dagbladet Boston Globe i mandags.
Kort efter nytår aflagde den tidligere chef for CIA’s kontor i Bagdad, Whitley Bruner, et besøg hos al-Khazraji i Sorø, hvor han bor i husarrest. Irakeren er endvidere blevet inviteret til Washington i denne måned sammen med 200 andre afhoppede irakiske officerer. Konferencen organiseres af INC med logistisk støtte fra USA’s udenrigsministerium.
CIA og Udenrigsministeriet satser ikke kun på al-Khazraji. Fornylig har de haft møder med to andre generaler, Fazwi Shamari og Najib Salhi, en tidligere øverstbefalende for Saddam Husseins republikanske garde. Wafiq Sammarai, tidligere chef for Iraks militære efterretningstjeneste, har kontakt med amerikanske diplomater i London, hvor han har boet i eksil siden 1994.
Uenigheden i Bush-regeringen om, hvilke personer og organisationer, USA skal alliere sig med under bestræbelserne på at sætte Saddam Hussein fra magten, har konsekvenser for, hvordan en konflikt med Irak vil blive løst.

Tror på invasion
I Pentagon mener høge som Donald Rumsfeld og Paul Wolfowitz, at den eneste farbare vej er en invasion, hvor INC tjener som en spydspids og fremkalder et oprør mod diktatoren indefra. En relativt stor, amerikansk styrke skal stå klar til at rykke ind, hvis det bliver nødvendigt. For tiden foregår der i øvrigt en amerikansk militær opbygning i Den Persiske Golf. Denne tilgang støttes af vicepræsident Cheney.
Udenrigsministeriet og CIA frygter, at INC ikke har nok opbakning i Irak. Det kan let tvinge USA ind i en regulær krig, hvis følger for situationen i Mellemøsten og USA’s internationale koalition mod terrorisme kunne være katastrofale eller i det mindste uoverskuelige. Så er det bedre at prøve et militærkup først, hedder det.
Uenigheden er så stor, at præsident Bush har sat en tidsfrist. Inden 15. april forventer han en handlingsplan på sit bord fra det nationale sikkerhedsråd, der koordinerer input fra Udenrigsministeriet, Pentagon og CIA. Det er nogle få dage, inden den britiske premierminister Tony Blair kommer til Washington for at drøfte bl.a. Irak med den amerikanske præsident.

Briterne forpligtet
Efter et møde med vicepræsident Cheney i mandags i London gjorde Blair det klart, at Storbritannien endnu ikke har forpligtet sig til en kurs. »Ingen er i tvivl om, at Saddam Hussein har anskaffet sig masseødelæggelsesvåben gennem lang tid. Vi har ikke taget nogen beslutning om, hvordan vi imødegår truslen. Det afgørende er, at vi reflekterer, tager tingene i betragtning og diskuterer.«
Cheney ville på den anden side ikke udelukke, at FN’s våbeninspektører bliver sendt retur til Irak.
»Betingelsen er, at inspektørerne ikke bliver pålagt begrænsninger. De skal kunne dukke uanmeldt op på det tidspunkt, de vælger,« sagde USA’s vicepræsident.
I midten af april kommer Iraks nye udenrigsminister påny til New York for at diskutere en fornyet inspektion af Iraks våbenlaboratorier og raketbatterier. I sidste uge beskrev Naji Sabri sine første drøftelser med generalsekretær Kofi Annan som »positive og konstruktive«.

Op i Sikkerhedsrådet
Næste punkt på dagsorden kommer i maj måned, når FN’s Sikkerhedsråd tager stilling til, om betingelserne er til stede for at sende våbeninspektører tilbage til
Irak. I juni skal Rådet afgøre, om handelsblokaden mod
Irak skal fortsætte i seks måneder endnu.
Udfaldet af det diplomatiske spil i FN vil være afgørende for, om USA iværksætter planer for en omvæltning af Saddam-styret og hvornår og hvordan det skal gøres. Det ville tage mindst fire-fem måneder at mobilisere en styrke i Den Persiske Golf, der er stor nok. Hertil kommer samlingen af en koalition af arabiske, asiatiske og europæiske lande, der er villige til at blåstemple USA’s initiativ.
At præsident Bush allerede vil lægge sig fast på en militær handlingsplan i midten af april, skyldes et ønske om at lægge pres på Irak, de arabiske lande og Irak’s gamle allierede i FN – Frankrig og Rusland. Sidstnævnte to lande vil formentlig droppe Saddam Hussein, såfremt de får løfter om at udvinde olie under et nyt irakisk styre på lige fod med amerikanske selskaber.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her