Læsetid: 4 min.

Film i tv

22. marts 2002

(2. sektion)

*Rob Reiner lavede med denne elskede og meget viste komedie en kær og sød charmer af den art, der slår krøller på halen af behage-lyst. De to nuttede hovedrolleindehavere, Meg Ryan og Billy Crystal, brillerer specielt i denne film, som rummer lige netop den mindre dosis pikanteri og indsigtsfuldhed, der sikrer den blanke damebladsdrøm mod at blive triviel. Sally møder Harry i slutningen af 1970’erne og bumper med jævne mellemrum ind i ham det næste tiår. Hun er tjekket og lidt dydsiret, han en rapmundet kyniker og ikke så lidt af en mandschauvinist – på overfladen. På mange måder er de modsætninger, og venner kan de i hvert fald ikke blive, for kan en mand og en kvinde overhovedet være venner i ordets inderste betydning? Da de lærer hinanden bedre at kende, viser Sally og Harry nye sider af sig selv, men de går langt fra den lige, rose-bestrøede vej mod parforholdets lykke. Det er filmen, hvor Meg Ryan simulerer en orgasme på en restaurant – sjovt turneret og egnet til at sende en frydefuld gysen gennem et taknemmeligt damepublikum. Og der er en skæg scene med en double date, hvor Harry og Sally hver især forgæves prøver at få partneren afsat til en anden og mere ’åndsbeslægtet’ side. Nora Ephrons dialog har i det hele taget ofte vid og bid, men forsødes af Rob Reiners lidt for glasur-glamourøse indpakning, komplet med nogle charmerende idyl-indslag med ældre ægtepar, der er noget så nuttede. Selvtilfredsheden lurer hele tiden på denne drevne, velkonstruerede komedie, der har fået en lang række efterlignere.
When Harry Met Sally/Da Harry mødte Sally. TvDanmark 2, fredag kl. 18.10-20.00

*Gode dårlige film er et fænomen helt for sig selv: Ofte selvhøjtidelige melodramaer, der bliver latterlige i deres energiske ophobning af hysteriske højdepunkter. Jeg er Dina er et godt eksempel på en god dårlig film, men også teenagedramaet Poison Ivy fra 1992 kvalificerer ifølge sagkundskaben som en oplagt kandidat i denne kategori. Drew Barrymore spiller den vulgære high school-fristerinde Ivy, der sætter en hel rigmandsfamilie på den anden ende – den pæne veninde Sara, dennes mor (Cheryl Ladd), hvis kjoler Ivy tilegner sig, samt ikke mindst den erotisk betagede far (Tom Skeritt), som hun selvfølgelig forfører. Selv husets søde hund bliver et offer for den skrupelløse femme fatale. Katt She Ruben, der kommer fra sensationalisten Roger Cormans stald, har instrueret de grove løjer.
Poison Ivy
DR 1, fredag kl. 23.10-00.40

*Rainer Werner Fassbinder, det tyske kraftcenter af en filminstruktør, døde for små 20 år siden, kun 37 år gammel. Det er måske grunden til, at Sveriges tv tager en række af hans i alt 33 film op igen. – Angst æder sjæle op fra 1973 er et problemdrama fortalt med den enkle selvfølgelighed, der især prægede Fassbinders film i midten af 1970’erne. Fassbinder fik et stort publikum i tale med sin ligefremme historie om en kærlighed, der bryder reglerne. Hovedpersonen er den 60-årige rengøringskone Emmi, der indleder et forhold til den langt yngre marokkanske fremmedarbejder Ali. Det passer hverken Emmis naboer eller familie – i begyndelsen. Efterhånden indretter omgivelserne sig dog på, at Emmi og Ali er et par, men derpå opstår der problemer i selve parfoldet. For da begynder Emmi selv at lægge vægt på de falske konventioner, hun tidligere tog afstand fra. Med stille patos og roligt klarsyn fortæller Fassbinder her om fordomme mod de fremmede, men også om lidenskab, varme, mod og livslyst. Ganske anderledes opløst og drømmeagtig er Fassbinders sidste film Querelle (1983) frit efter Jean Genets roman om en sømand på bordel i Brest. Filmen får den hånske nulvurdering BOMB i Maltins filmguide, der også kalder den »A Guy in Every Port«. Her har vi et overophedet bøsse-land, hvor en dekorativ Brad Davis i hvid undertrøje opdager sin sande seksuelle natur, mens Jeanne Moreau henånder Oscar Wildes ord: Enhver dræber, hvad han elsker. Fassbinder var på dette stade i fuld gang med at tage livet af sig selv med stoffer, og det bære den sære film præg af.
Angst essen Seele auf/Angst æder sjæle op. Sverige 2, mandag kl. 22.55-00.25 Querelle. Sverige 2, lørdag kl. 21.15-23.00

*Lawrence Kasdan var Hollywoods begavede succes-dreng, der slog igennem med manuskripter til Stjernekrigs- og Indiana Jones-film, inden han som instruktør viste mere indadvendte takter med Turist ved et tilfælde og Grand Canyon fra 1991. I sidstnævnte, der er hans mest ambitiøse film, tegner han et panoramisk tidsbillede med Los Angeles som symbolet på alt, hvad der er galt i den amerikanske kultur: uddybningen af kløften mellem rig og fattig, den deraf følgende stigende vold, den vanekyniske kommercialisme og middelklassens fremmedgørelse i et overforbrugerisk miljø. Heldigvis er persongalleriet på seks hovedpersoner centreret om Kevin Klines tiltalende Mack, der tilsyneladende har alt – godt advokatjob, følsom kone, begavet søn. Men som alligevel går med angsten nagende i kroppen for at miste det hele eller se sin tilværelse tømt for mening. Den fremragende Kline kan give melankolien elegance ved at underspille den. Det er en overmåde sympatisk film, der i en søgende rytme og et tøvende tonefald slet ikke ligner en stor blankpudset Hollywood-produktion. Kasdan fanger sine personer i øjeblikke af rådvildhed og sårbarhed. Knap så vellykket er hans brug af Grand Canyons klippeformationer som sindbilledet på en natur, der er i pagt med større og mere varierede kræfter end dem, filmens panikramte byboere slås med til daglig. Danny Glover, Steve Martin og Marie-Louise Parker er gode i den ujævne film, der er den ellers så produktive Kasdans sidste udspil af betydning i lang tid (bortset fra en western og to komedier). Han kommer dog med en ny Stephen King-filmatisering i år.
Grand Canyon. TV2, torsdag, kl. 22.49-00.50

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu