Fogh-regeringens økonomiske politik kan vise sig at blive en dyr fornøjelse for danskerne. En række danske fagøkonomer, som Information har fået til at analysere de økonomiske effekter af regeringens første 100 dage, vurderer, at flere af de finanslovsbesparelser, som VK-regeringen har gennemført i sine første 100 dage, vil æde sig selv op på længere sigt på grund af lavere økonomisk aktivitet i samfundet.
Netto-effekten kan ende med at blive neutral, fordi de langsigtede tab bliver mindst lige så store som den aktuelle gevinst. Dét gælder på områder som f.eks. u-landsbistand, udgifter til udlændinge og kultur.
Endnu værre tegner situationen sig på centrale områder som forskning, skatteforvaltning og miljø. Her kan regeringens spareforslag betyde tab på flere mia. kr. for det danske samfund i løbet af en årrække, fordi andre lande vinder terræn:
»Det er svært at se det økonomiske rationale i regeringens nedskæringer på forsknings- og uddannelsesområdet. Som økonom vil man sige, at det er yderst vigtigt at kanalisere ressourcer til områder, der sikrer langsigtede investeringer, så vi kan håndtere fremtidens udfordringer med en voksende ældrebyrde. På den baggrund er det trist, at regeringen i sin første finanslov prioriterer kortsigtede velfærdsinvesteringer til f.eks. ældrepleje,« siger professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus, Nina Smith til Information.
Hun bakkes op af Novo Nordisks forskningschef, Børge Diderichsen, som heller ikke forstår den økonomiske logik bag VK-regeringens politik:
»I de sidste år har vi set en klar svækkelse af den offentlige danske forskningsindsats, imens investeringerne er steget i andre lande, vi sammenligner os med. Der er ingen tvivl om, at vi er ved at falde tilbage.«
Mandat fra vælgerne
Fra sin tiltrædelse den 27. november sidste år har de to regeringspartier Venstre og de konservative forsøgt at leve op til løfterne fra det omfattende 100-dages program, partierne fremlagde tilbage i august 2001. Dengang lovede partiformand Anders Fogh Rasmussen at stramme udlændingepolitikken, indføre hårdere straffe, give ældre flere valgmuligheder og afkorte ventelisterne på sygehusene. Dét er nu fremlagt som forslag i Folketinget og samtidig er finansieringen fundet ved at spare på bl.a. ulandsbistanden, samt råd og nævn, præcist som lovet under valgkampen.
Venstres politiske ordfører Jens Rohde afviser derfor kritikken af, at VK-regeringen skulle disponere for kortsigtet. Han understreger, at Venstre og de konservative har fået et klart mandat fra vælgerne til at gennemføre deres mærkesager:
»Man kan sagtens lave alle mulige analyser af, hvor samfundsøkonomisk stringent regeringens politik er. Man kan jo regne alt ud på forskellige måder. Men vi har hele tiden sagt, hvad vi ville gøre efter valget, og dét er, hvad vi gør nu. Demokratiet har talt: Vælgerne har bedt os om at nedbringe ventelisterne. Det er dét mandat, vi har fået af vælgere,« siger Jens Rohde.
Undersøgelser viser dog, at den ekstrabevilling på 1,5 mia. kr., som VK-regeringen bruger på at nedbringe ventelisterne, kunne bruges mere rationelt på at investere i bl.a. forebyggelse:
»Det viser sig, at man kan spare mellem fem og seks mia. kr. om året ved en relativ lille indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, fordi det kan halvere de lange perioder af fravær,« siger Otto Melchior Poulsen, forskningsdirektør på Arbejdsmiljøinstituttet.
Regeringen sparer ikke desto mindre på det forebyggende arbejde på dette års finanslov:
»Problemet er, at vi allerede har lange ventelister i dag. Fint nok med forebyggelse. Men vi står over for nogle mennesker, der sidder og venter på at blive behandlet. Dem må vi hjælpe først,« siger Jens Rohde.
Reformer efterspørges
Selv om regeringens første 100 dage har været præget af stor initiativkraft, har vælgerne mange flere forslag at se frem til i de kommende fire år.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen lægger nu op til et 1000-dagesprogram, som først og fremmest skal handle om at få flere ud på arbejdsmarkedet:
»Der venter store ting i den kommende tid. Men vi må sige, at tempoet har været meget højt de første 100 dage, nu bliver det lidt langsommere. Så kan alle følge med,« siger Anders Fogh til Ritzau.
»Jeg vil tro, at vi får lagt en plan, som rækker over nogle år, for hvorledes vi kan indlede en gradvis sænkning af skatten på arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde,« siger han.
Yderligere reformer er også nødvendige, hvis regeringens mange valgløfter skal opfyldes i de kommende år.
Den største efterregning, der venter de danske vælgere, skyldes nemlig ikke de ting, VK-regeringen har foreslået. Men snarere, at regeringen på forhånd har afvist at gennemføre større reformer af den danske velfærdsmodel.
Ifølge Børsens Nyhedsmagasins økonompanel, der består af 52 topøkonomer, vil det på længere sigt være umuligt at kombinere et skattestop med øget velfærd til de ældre samtidig med at de sociale overførselsindkomster bevares uforandret, som Fogh har lovet vælgerne.
Tidligere vismand, professor Peter Birch Sørensen, udtaler: »Samlet set trækker finansloven i den forkerte retning især på grund af forbedringerne på barselsorloven.«
Han suppleres af kollegaen, tidligere vismand, professor, Claus Vastrup:
»Det kan godt være, at man har finansieret tiltagene i dag, men når antallet af ældre stiger i fremtiden, presses forsøgerbyrden yderligere.«
Samme budskab kommer fra den tidligere økonomiminister:
»Regeringen har endnu ikke forholdt sig til de langsigtede udfordringer, som det danske samfund står over for på grund af den voksende andel af ældre. Der er ikke noget perspektiv i regeringens politik. Der er ingen langsigtet linje, som man kan sige vil kunne forbedre de fremtidige muligheder for at finansiere vores velfærd. Deres forslag skaber jo overhovedet ingen strukturelle forbedringer af dansk økonomi,« siger de radikales partileder, Marianne Jelved, til Information.
