Læsetid: 1 min.

FOLK

12. marts 2002


Katrine Marie Guldager
*Forfatteren Katrine Marie Guldager er blandt de optrædende på Bådteateret i København (lukningstruet) i aften. Arrangementet har den fængende titel ’Oplæsning mod nedskæring.’

Lars Grunth
*Tivolitiden står for døren: i dag præsenterer musikchef Lars Grunth det klassiske program for sæsonen i Kjøbenhavns Sommertivoli. Det foregår i Tivolis koncertsal ved et pressemøde klokken 12.

Admiraler
*Så kan raske drenge i skipperbyen Svendborg få afløb for kræfterne. Klubben Svendborg Admirals, som vil spille american football, har første træningstime i dag.

Brett Lee
*Australiens Brett Lee har i en cricket-match mod Syd-afrika kastet den hurtigste bold i cricketspillets historie. Bolden blev afleveret med 98,4 miles i timen (158 kilometer i timen).

Bornholmere
*Denne tirsdag behandler Folketinget blandt andet forslag til lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner. En(ig)hed gør stærk.

Thøger Olesen
*Denne dag for 25 år siden døde sangskriveren Thøger Olesen, som heldigvis i dag anerkendes for sin fremragende indsats i dansk populærmusik. I Den Store Danske Encyklopædi er der imidlertid ikke blevet plads til ham.

Helena Christensen
*Supermodel og fotograf Helena Christensen er til stede, når landsforeningen for udviklingshæmmede, LEV, i dag fejrer 50-års jubilæum. Hun har taget en række billeder for foreningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu