Læsetid: 1 min.

FOLK

5. marts 2002


Uffe Ellemann-Jensen
*Det kan godt være, at den fhv. Uffe ikke er så populær på Grønland p.t., men Østersørådets udenrigsministre vil gerne se ham. Han er med som æresgæst ved deres møde i dag i Kaliningrad.

Anthony Hopkins
*Pressen kan i dag se filmen Hearts in Atlantis med Anthony ’Hannibal’ Hopkins i hovedrollen. Disse hjerter spiser han så vidt vides ikke.

Jørgen Bruun Hansen
*Denne dag for 75 år siden fødtes digteren Jørgen Bruun Hansen, også kendt som Jørgen Murer. Han debuterede i 1959 og underviste senere på Kunstakademiet i København.

Publicist
*En af de eftertragtede pressepriser uddeles ved frokosttid, når Den Danske Publicistklub løfter sløret for, hvem der skal have Publicistprisen 2002.

Peter Laugesen
*Den bl.a. fra herværende avis kendte forfatter Peter Laugesen fylder i dag 60 år. Og han er mere oppe på beatet end nogensinde.

Peter Brixtofte
*Den trængte borgmester fra Farum skal i dag give sit byråds økonomiudvalg en redegørelse for udbetalingen af ni omstridte millioner kr. til byggeentreprenør Kay Wilhelmsen.

Sportsjournalister
*Danske Sportsjournalister holder i dag generalforsamling i Odense, hvis stolthed - Odense Boldklub - just har besejret mesterskabsfavoritterne fra Brøndby med 4-3.

Bodil Udsen
*Høst og Søns Forlag får denne tirsdag Klods Hans Prisen for en serie børnebogsfaglige udgivelser. Det foregår i Rundetårn, hvor Bodil Udsen vil læse eventyret om Klods Hans højt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her