Læsetid: 1 min.

FOLK

15. marts 2002

Asik Emre
*Den tyrkiske midtbanespiller holdt sig klogeligt på afstand, da hans klubkammerater fra Galatasaray og modstanderne fra Roma, efter onsdagens kamp fortsatte med et ukontrolleret slagsmål. 18 betjente blev såret, og sagen er nu nået op til den politiske top i de to lande.

Thomas Helveg
*På neutral bane i Nicosia bliver der passet godt på den danske stjerne og Milan, i UEFA Cup-kampen mod Hapoel fra Tel Aviv, hvis hjemmebane blev erklæret for højrisiko-område. Stadion bliver pakket ind i 1.000 politibetjente,

Thomas Gravesen
*Evertons jyske midtbane har nu fået ny træner. Det bliver sandsynligvis Davis Moyes, manager i Preston fra 1. division. De kræver dog 36 mio. i kompensation for at slippe ham i utide. Samtidig forlanger fyrede Walter Smith 18 mio. i kompensation for fyring i utide. Vorherrebevares.

Larisa Lazutina
*Sammen med kollega Olga Danilova, har den russiske skiløber nu appelleret doping-diskvalifikationen fra Salt Lake City. Det sker samtidig med at deres sponsorfirma Sponsor Service har indstillet alle udbetalinger.

Tommy Haas
*Den tyske tennis-stjerne tæller (på) knapper. Egentlig skulle hans skulder opereres, men man kunne jo også vente til efter næste uge, og 25 millioner kroner-turneringen i Miami i næste uge. Vorherrebevares.

Johann Müehlegg
*Den tysk-spanske skiløber der kom så gruelig galt afsted med sine medicinske hjælpemidler under OL i Salt Lake City, overvejer at indstille ’karrieren’. Der er for alvor tø i luften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her