Læsetid: 3 min.

Er formørkelse kun for bønder?

Det er en smuk tanke, at lærdommens lys ej blot skal skinne for de lærde, men også for alle bønderne. Men det er fortvivlende, når det kommer til at betyde, at lyset ikke må skinne klart og skarpt, men dæmpes til et grålys, der kan ende i den rene formørkelse
22. marts 2002

(2. sektion)

Kommentar
Det lyder som en salme,« siger min svenske mand altid, når jeg og vore danske venner synger af karsken bælg omkring påskebordet. Og så er det ligegyldigt, om vi synger »Katinka« eller »Svante« eller »Nu går våren«, det lyder som en jäkla salme. Selv kan han diske op med sin store kulturarv af fyndige snapseviser, fra Bellmann til »Helan går«.
Og jo, det lyder sgu hurtigt som en salme, når en flok danskere bryder ud i fællessang. Og det er Grundtvigs skyld. Det er Grundtvig, der har strikket folkeligheden og kirkeligheden sammen, så man ikke kan høre forskel på en salme og en snapsevise. Og det kan der være noget smukt over: Jeg har ingenting mod, at der kommer lidt andagt med til snapsen. Det er snarere den modsatte bevægelse, der gør mig bekymret: Når folkeligheden breder sig langt ind i kirken, langt ind i teologien. For så er det, vi bevæger os ind i det grundtvigianske folkedyb, hvor der foregår uransagelige møder mellem oplyst frisind og den sorteste chauvinisme; hvor venstreintellektuelle rødstrømper pludselig bliver til folkepartister, og hvor gode danske præster kan fordreje Biblens ord, så de støtter populistisk fremmedhad.
Det er en smuk tanke, at lærdommens lys ej blot skal skinne for de lærde, men også for alle bønderne. Men det er fortvivlende, når dette kommer til at betyde, at lyset ikke må skinne klart og skarpt, men dæmpes til et grålys, der kan ende i den rene formørkelse.
Det skarpe, intellektuelle lys, der ikke får lov at skinne klart ned gennem den folkelige danske kristendom, er ikke mindst Kierkegaards. Danskerne har taget parti for Grundtvig, hvor kristendom kan forenes med højskolehygge, mens Kierkegaards kristendom, som indebærer en besværlig dialog med alt det mørke og tunge og fremmede i én selv, bliver regnet for en ensom særlings forfængelige hjernespind.

Næsten og næsten
Over for den grundtvigianske kaffeforsamling, hvor Næsten er den, der er nærmest til at række småkagerne, står Kierkegaards begreb om Næsten som den, der er »nærmere end vennen og den elskede«. Hvis man bare én gang har læst Kierkegaards store bog om næstekærligheden, Kærlighedens Gerninger, kan man umuligt fastholde et begreb om Næsten, der ekskluderer »den fremmede«. Kierkegaard påpeger, at i Biblens lignelse er Næsten strengt taget ikke den sårede købmand, men den barmhjertige samaritaner selv: Det er ham, der opfører sig som købmandens »Næste«; det er ham, lignelsen vil lære os at elske. »Næsten« bliver således ikke den, der modtager barmhjertighed, men den der selv er barmhjertig. Som samaritaner er den barmhjertige, fra Biblens perspektiv, virkelig den fremmede: den, der tilhører et fremmed folkefærd.
Og næstekærligheden handler om at kunne se barmhjertigheden, kunne se kærligheden i denne fremmede, som er din næste. Næsten er det andet menneske, som du forudsætter at kærligheden findes i.
Kierkegaards næstekærlighedsbegreb er blevet internationalt videreført i hele den eksistensfilosofiske tradition, der tænker etik som et spørgsmål om forholdet til Næsten, til »den anden«, fra Rosenzweig over Levinas til nylacanianere som Slavoj Zizek og Eric Santner. Men det er selvfølgelig folk, der tænker og skriver på andre sprog end muddermålet.
Hvis den intellektuelle genkristning ikke skal formørke de lærde, skal den handle om næstekærlighed. Og hvis den skal handle om næstekærlighed, skal den tage udgangspunkt i den kulturarv, vi virkelig burde bære med stolthed, fordi den er et værn mod al selvtilfreds chauvinisme: arven fra Kierkegaard. Katinka, Katinka, slå gerne vinduet op, men for den rette Søren!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu