Læsetid: 6 min.

Gårde, haver og frimurersymboler

Flere og flere bøger dokumenterer den flygtige havekunst, så det forsvundne bevares
1. marts 2002

(2. sektion)

Kulturhistorie
Havekunsten er en skrøbelig kunst. En have kan være passet nok så omhyggeligt i flere menneskealdre – i det øjeblik den forlades, forfalder den på en sæson og er i løbet af et par år omdannet til krat og ukrudt. Faktisk en skæbne, som før eller siden bliver de fleste haver til del. Selv de store kongelige anlæg og parkerne omkring landets herregårde har i de fleste tilfælde kendt bedre tider.
Derfor er det dejligt – og en kilde til ærgrelse, at noget ikke mere er – at der kommer flere og flere bøger, der dokumenterer haverne. – Såvel de store, monumentale og pastorale parkanlæg, der – forfald til trods – dog passes i ét eller andet omfang, som de ganske almindelige haver. Der er nemlig ikke noget som haver (og interieur’er) til at sætte fantasien i sving med forestillinger om, hvordan folk engang har levet. Havernes anlæg og udvikling er således en anskuelig måde at holde den historiske hukommelse levende.

Kålgårde og maskinklip
Havetid, udgivet af Langelands Museum, er den mindste i omfang, men ikke uden vægt. Bogen er skrevet af museumsinspektør på Langelands Museum, Helle Ravn, der her dokumenterer den almindelige, danske landbohaves historie, kulturhistorisk set. Helle Ravn skildrer udviklingen fra de ældste danske haver, klosterhaverne over 1700-tallets kålgård, 1800-tallets store velpassede haver med buksbomhække, blomsterbede og skuffede havegange til 1960’erne stedsegrønne bølge og vore dages maskinklippede plæner. Til sammenligning inddrages også byens haver ved villaer og parcelhuse, hvor man møder arven fra såvel den rationelle landbohave – passet efter samme principper som markerne: Nul ukrudt! – og fra den romantiske have.
Bogen er sjov at læse, fordi den både er fuld af levende mennesker og etnologisk stringent. Helle Ravns metode er at besøge haver og snakke med folk, og det kaster, når man vel at mærke som hun går systematisk til værks og undersøger de kulturelle forandringer, havens ændrede brug og de plantemæssige forandringer gennem perioderne, en masse bemærkninger og anekdoter af sig, der samtidig er illustrative og perspektiverende.
Således påviser hun underholdende, hvordan kultursammenstøddet mellem den borgerlige, naturefterlignende romantiske have og den retlinede ukrudtsfri bondehave stadig lever i bedste velgående.
»Der er en køn og velholdt have lige derhenne, tømrersvend, altså den er bare i orden. Men min nabo ved siden af. Han passer ikke sin have. Hans have synes jeg absolut ikke om. Den bliver ikke passet godt nok, nej, og den gror sådan til med ukrudt, og børnene får lov at lege over det hele. Man kan tydeligt se, han er skolelærer. I det hele taget kan man tydeligt se, når der bor en skolelærer, for så er haven aldrig passet ordentligt, der er både ukrudt og rod. Det er mærkeligt, for de har da ellers fritid nok!«
Sagt af formanden for husmandsforeningernes havebedømmelsesudvalg så sent som i 1970’erne.
Helle Ravn vælger at undersøge haverne ud fra emner som ’pyntelighed’, ’børn og haver’ og ’haven som ramme for kontakt med andre mennesker’ – alt sammen vinkler, der leverer brændstof til forestillingerne om livet, som det levedes.
Bogen indledes med et afsnit om udviklingen gennem 300 år – illustreret med anskuelige tegninger af bondehaven anno 1760, 1820, 1900 og 1970. Resten af illustrationerne består af nye og gamle fotos af konkrete haver, Helle Ravn har besøgt. At Helle Ravn på intet tidspunkt lægger skjul på sin egen mening om tingene, bidrager yderligere til bogens livlighed.

Jens Hansens gylletank
Nyere og større er Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til. Her har Helle Ravn slået sig sammen med sin kollega, Peter Dragsbo, der ligesom hun selv er etnolog og til daglig leder af Middelfart Museum. Man genkender ham desuden som tegneren af de historiske havetyper i Havetid. I forhold til den tidligere bog inddrages her hele bondegårdsanlægget – til gengæld begynder den først i år 1900. Så det er altså forrige århundredes udvikling, vi her får beskrevet – frem til vore dage, hvor tårnsilo og gylletanke flankerer voksende bygningskomplekser. Forfatterne har som etnologer forsøgt at forstå, hvad den almindelige landmandsfamilie har villet fortælle med gården: De tre skorstene og blodbøgen i forhaven, men også maskinhusets røde plader. Det er et omfattende værk om de lange linjer og regionale kulturforskelle i gårdens landskab, beskrevet ud fra tre udvalgte områder. Metoden bygger igen på interviews og selvsyn af de 65 beskrevne gårdlandskaber, der er udvalgt ud fra variation i landskabstype, egnskultur og driftsform (kvæg eller kornbrug).
Det er første gang, bondegården behandles som en helhed af bolig og driftsbygninger, pryd- og nyttehaver, gårdsplads og bagarealer, læhegn og indkørsel – i bogen kaldet gårdens landskab. En guldgrube af oplysninger, formidlet med saglighed og livfuldhed.

Frimurerhaver
Med Tankefulde haver af Erik Westengaard, museumsregistrator ved Frederiksborgmuseet, tager vi et spring tilbage i det forgangne. Men Erik Westengaard vil ikke alene minde os om det, tidens tand har gnavet væk. Han vil kaste nyt lys over et kapitel af havekunstens historie, som de færreste kender, nemlig frimureriets betydning for den romantiske havekunst, belyst gennem tolkning af tre af de betydeligste romantiske haveanlæg i Danmark: Sanderumgaards, Jægerspris Slots og Louisenlunds.
Westengaard viser, hvordan deismen i 1700-tallet og den dermed forbundne fremvækst af frimureriet fandt sit udtryk i havekunsten, således at den oplyste og frimurerisk vidende vandrer fik en dobbelt oplevelse af at vandre i de romantiske haver. Den romantiske have var fuld af allegoriske monumenter, grotter og eremitboliger, og Westengaard fortolker disse og deres placering i de haver, han behandler som en indføring i frimureriets forskellige grader.
Det er en lækker og interessant bog, selv om argumentationen ikke alle steder er helt overbevisende. Således forstår jeg ikke, hvorfor visse monumenter i Mindelunden i Jægerspris ikke tæller med. Jo, de ligger uden for den rute, indvielsesriterne foreskriver, men monumenternes placering var jo netop det, der skulle demonstrere, at tanken bag anlægget var frimurerisk.

Besked om alt
En bestemt tids tanker kan finde sit fornemmeste udtryk i filosofien, en andens i litteratur eller billedkunst. At Romantikkens tanker fandt et privilegeret udtryk i havekunsten får man indtryk af i kunsthistorikeren fil. dr. Lulu Saltos Stephensens monumentale værk om Danmarks Havekunst II: Ikke tilfældigt, synes man, var C.C.L.Hirschfeld, kaldet »landskabshavens profet i Norden«, professor i filosofi og æstetik.
Lulu Salto Stephensen dækker perioden fra den romantiske landskabshave og op til 2. Verdenskrig. Hun viser, hvordan ideerne om the sublime, the picturesque og the beautiful (Edmund Burke) successivt bliver dominerende fra slutningen af 1700-tallet til op gennem det 19.århundrede. Salto har nået at inddrage Westengaards opdagelser i sin fremstilling, men værket udmærker sig i øvrigt, ligesom Hakon Lunds første bind (anmeldt i Information), ved sin arkitekturhistoriske tilgang til emnet. Man får omhyggelig og detaljeret besked om anlæg, udkast og bagvedliggende forestillinger, såvel tidens almene, som dem, ophavsmændene til de enkelte anlæg har gjort sig. Værket er også en gennemgang, med tegninger, af de store havearkitekters historie.
Faktisk får man både en fuldstændig forestilling om, hvordan landets store parkanlæg har set ud, og hvordan de har ændret sig. Derudover får man også føling med, hvordan landskabets ændring med landboreformerne spiller sammen med havekunstens ændring, og hvordan bondehaven, villahaven, de moderne parker og det moderne byggeriers krav og betingelser udvikler havekunsten. Både tankerne og synet kan tage for sig af retterne her. Nu glæder vi os til det tredje og sidste bind.

*Helle Ravn: Havetid. Den almindelige danske have – kulturhistorisk set. 163 sider. Rigt ill. Langelands Museum

*Peter Dragsbo og Helle Ravn: Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til. 488 sider, kr. 375 + forsendelse. Rigt ill. Landbohistorisk Selskab e-mail: bj@gl-estrup.dk

*Erik Westengaard: Tankefulde haver. 128 sider, kr. 198,– Rigt ill. Christian Ejlers’ Forlag

*Lulu Salto Stephensen. Danmarks havekunst II. 432 sider. Rigt ill. Arkitektens Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her