Læsetid: 3 min.

Gråt-i-gråt

Statens Museum for Kunst har, efter 32 år, igen udsendt et katalog over samlingerne af dansk kunst før 1900. Indsatsen er halvhjertet og æstetisk under nulpunktet
6. marts 2002

Museumskatalog
Det kan simpelt hen ikke gøres grimmere – og så til den pris! Statens Museum for Kunst har, langt om længe udgivet en fortegnelse over Ældre dansk malerkunst, i stift rottegråt bind og med udviskede, grå gengivelser af næsten alle museets billeder fra før 1900. Enkelte steder findes en musegrå klat, hvori der kryptisk står: »Fotografering ikke mulig«.
Sådan lavede man kataloger på de store europæiske museer fra omkring 1960 og op til 1970’erne. Oplysningerne er reduceret til kunstnernavn og -data, billedernes titel, mål og datering og et inventarnummer.
Det oplyses, hvilket materiale maleriet er udført i, og om det skulle bære betegnelser af forskellig art, men oplysninger om proveniens er indskrænket til erhvervelsestidspunktet, og litteratur- og udstillingsfortegnelse medtages ikke.
Det er også begrænset, hvor meget kataloget gør ud af at debattere de alternative tilskrivninger, der er fremkommet i tidens løb.
Med ubehag tager man den slet layoutede bog i hånden og undrer sig over, at frimærkegengivelserne er så upræcise. Når man sammenligner med den omhu, der er lagt i fotos og reproduktion i Ny Carlsberg Glyptoteks veldokumenterede katalogserie, må det undre, at Statens Museum vil være bekendt at sælge så lidt for 448 kr. Det virker nærmest masochistisk – skammer man sig over samlingerne?

Ekspertise
Museets nødtørftige tekst er meget at beklage, da kataloget repræsenterer slutningen på kunsthistorikeren Marianne Brøns’ virke på Statens Museum for Kunst. Som ingen anden i dag kender hun den danske samling, dens historie og dens kvaliteter, og det havde været smukt, om man havde bedt hende om et ræsonnerende katalog, der gør rede for billedernes emner, deres kunsthistoriske betydning og deres receptionshistorie, belyst igennem artikler og udstillingssammenhæng.
Kataloget viser til gengæld, hvilket enormt, ubearbejdet materiale museet ejer inden for den ældre, danske malerkunst. Man må spørge, hvor de repræsentative udstillinger bliver af, der tager fat på den enkelte kunstner eller en periode i kunsthistorien.
Hvornår vil man belyse det 17. århundrede i Danmark: Karel van Manders, Abraham Wuchters og Heinrich Dittmers produktion? Eller den rokoko, der er meget nedtonet i det ombyggede museum, der som en ’sidegevinst’ fik skabt mindre udstillingsplads til den ældre samling end tidligere?
Der har heller aldrig været en ordentlig Pilo-udstilling, for ikke at tale om museets skrinlagte (?) intention om at vise Nicolai Abildgaard, der nyder stor international interesse.
Til gengæld forhindrede Allis Helleland for år tilbage Thorvaldsens Museum i at vise Abildgaards kunstneriske format.

Magasinerne
Guldalderen har haft særlig bevågenhed igennem 1990’erne, men Statens Museum har ikke vist den udstilling, de på grundlag af deres egne samlinger så indlysende kunne uddybe med: En fremstilling af kunstlivet, som det sås af samtiden, på Charlottenborg-udstillingerne og ved indkøbene til Den kongelige Malerisamling.
De præ-impressionistiske skitser, som vi særligt holder af i dag var ikke interessant for offentligheden fra Eckersbergs hjemkomst til 1848: Det ville være interessant at rekonstruere det reelle udstillingsliv med en stor udstilling fra Kunstmuseets magasiner. Enkelte ting var at se på den dansk-hollandske udstilling og skærpede appetitten på mere.
Det er også forbløffende, at Statens Museum lader de mindre danske museer om at vise separatudstillingerne af de danske kunstnere fra det 19. århundrede.
Ordrupgaard, Gammel Holtegaard og det, man stadig kalder provinsmuseerne har længe påtaget sig de forpligtelser, Danmarks hovedmuseum negligerer. Det er længe siden, Kunstmuseet var en museumsfaglig dynamo – allerede i 1970’erne var det i den ringeagtede provins, det foregik, i Holstebro, i Odense, i Aalborg og Århus.
Og det er stadig ikke på Statens Museum for Kunst man ser Philipsen, Zahrtmann, Julius Paulsen for ikke at tale om Jens Juel og C.A.Jensen.
Det grå katalog viser 525 sider fulde af spildte muligheder for begavet formidling – uden talentløse og anmassende blomstergrene og sølvkugler.

*Katalog: Ældre dansk malerkunst. Kunstnere født før 1876. Udarbejdelse og redaktion: Marianne Brøns, med assistance af Jørgen Folmer. 525 s. ill., 448 kr. Statens Museum for Kunst

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her