Læsetid: 2 min.

Grønland kræver genforhandling af forsvarsaftale

Hvis amerikanerne vil opgradere Thule-radaren til brug i missilskjoldet, vil Grønland kræve ændring af den nuværende forsvarsaftale mellem Danmark og USA
20. marts 2002

»Hvis amerikanerne fremlægger ønske om en opgradering af Thule-radaren, så kræver vi fra udvalget, at 1951-aftalen revideres og fornyes,« sagde Mikael Petersen i går til Grønlands Radio.
Han er politisk næstformand i Siumut og formand for Landstingets sikkerheds- og udenrigspolitiske udvalg, som i weekenden opstillede kravet om genforhandling af forsvarsaftalen.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste dog allerede under sit besøg i Nuuk i januar, at det kan komme på tale, at genforhandle aftalen. Og ej heller under sit besøg hos USA’s præsident George W. Bush i næste uge, vil statsministeren bringe spørgsmålet om forsvarsaftalen på banen.
Landstyreformand Jonathan Motzfeldt er da også skeptisk over mulighederne for, at Grønlands krav vil blive imødekommet. Det eneste politiske mulige i øjeblikket er ifølge landsstyreformanden en fælles grønlandsk-dansk gennemgang og revidering af aftalen, hvor grønlandske ønsker eventuelt kan imødekommes i tillægsaftaler.

Hurtig løsning
Weekendens udmelding fra det sikkerheds- og udenrigspolitiske udvalg blev støttet af flere ledende landstingspolitikere.
Efter et sammenråd med landsstyreformanden har udvalget og landstinget imidlertid valgt foreløbig at acceptere løsningen med tillægsaftaler.
Det er ifølge Mikael Petersen sket, fordi man på den måde hurtigere kan få opfyldt de grønlandske ønsker, end en egentlig genforhandling tillader.
Han understreger dog i den forbindelse, at der ikke er ændret ved, at landstingets langsigtede mål stadig er en egentlig genforhandling af forsvarsaftalen.
Han opfordre til, at Danmark og Grønland bruger ventetiden indtil amerikanerne kommer med en officiel henvendelse om brugen af Thule Air Base i missilforsvaret, på at nå til enighed.
»Den fortsatte uenighed mellem Danmark og Grønland svækker vores forhandlingsposition over for USA. Spørgsmålet er, om det er særlig smart at lave tillægsaftaler til en aftale, der hersker uenighed om. Grønland har jo f.eks. aldrig haft mulighed for at sige ja til forsvarsaftalen,« siger han til Information.
Han håber, at Grønland på sigt får adgang til at være medunderskrivere på en ny forsvarsaftale eller måske endda igennem direkte forhandlinger med USA lave en ny aftale.
»Selv om hjemmestyreloven ikke bemyndiger til dette, kan man jo godt lave en speciel aftale. F.eks. har Grønland opnået ret til at lave sine egne fiskeriaftaler direkte med EU, og vi ser gerne, at Grønland på samme måde opnår ret til at forhandle direkte med amerikanerne.«

Thule-radaren vigtig
Spørgsmålet om aftalen mellem Danmark og USA om Grønlands forsvar aktualiseres af de amerikanske missilforsvarsplaner.
Thule-radaren, som er placeret ved Pituffik i det nordvestlige hjørne af Grønland, skal efter al sandsynlighed indgå i missilsystemet. Forsvarsaftalen betyder imidlertid, at USA bliver nødt til at spørge Danmark om lov, før en eventuel opgradering af radaren kan finde sted.
Den amerikanske regering har efter præsidentvalget gang på gang understreget, at missilforsvarsplanerne der skal imødegå truslen fra de såkaldte slyngelstater, prioriteres meget højt.
I sidste uge gennemførte det amerikanske forsvar endnu en fuldskala-afprøvning, hvor et missilattrap afskudt fra Californien blev skudt ned over Stillehavet.
Det var den fjerde succesfulde nedskydning, ud af i alt seks afprøvninger siden 1999.
Sidste uges afprøvning blev af Pentagon betegnet som et stort skridt nærmere en realisering af projektet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu