Læsetid: 3 min.

Højrepopulist bryder digerne i hollandsk politik

Lede over managementpolitik og lummer konsensus har givet højrepopulisten Pim Fortuyn chancen for bryde digerne i hollandsk politik
22. marts 2002

Holland
BRUXELLES – Hollandske politikere og bureaukrater har i årevis pralet af landets økonomiske succes, stabiliteten og tolerancen og fraværet af strejker og konflikt. Det hele ligger i den såkaldte polder-model, der har sit navn efter Hollands kunstigt indvundne jord, der ligger bag digerne. Det altid truende hav gør, at man i Holland har en dyb forståelse af behovet for at kunne arbejde sammen om at stakke sandsække, når stormen bryder løs, lyder forklaringen.
Men det er hele klimaet omkring denne polder-model, der nu får en stor del af skylden for, at det er lykkedes højrepopulisten Pim Fortuyn at skabe opbrud i den ellers så stabile politiske scene i Holland. Med sit elegante image og skarpe tunge har den kronragede Fortuyn lanceret et program, der kræver stop for flygtninge, bedre uddannelse og hospitaler uden ventelister. Og budskabet går som varmt brød. Successen er så chokerende for regeringens store arbejderparti, PvdA, at partiets ny leder sad magtesløs og surmulende tilbage under en tv-debat med Fortuyn for nylig. Alt tyder på, at Fortuyn ved valget i maj kan sætte sig på over 20 ud af parlamentets 150 pladser.

Hurtig comeback
For kun måned en siden så det ellers ud til, at Fortyun, der skiller sig ud fra nederlandsk mådehold ved af have både butler og chauffør og for åbent at være bøsse, var en falden stjerne. Hans parti, Leefbaar Nederland, smed ham ud efter et interview, hvor han sagde, at islam var en tilbagestående kultur. Tilbageslaget var dog kortvarigt. Få uger efter var der valg i hjembyen Rotterdam, hvor Fortuyns lokale liste vandt en kæmpesejr med 30 procent af stemmerne. Det gav hans liste 17 ud af 45 pladser i byrådet. Siden har han oprettet et nyt landsdækkende parti, der bærer det korte navn Fortuyns Lis-te. Og alt tyder på, at partiet vil få så godt et valg i maj, at den siddende koalition af PvdA og de to liberale partier VVD og D66, vil miste magten til en ny højrepræget koalition med Fortuyns deltagelse. Jagten på forklaringer på fænomenet Fortuyn er det store samtaleemne i Holland: »Det meste af hollandsk politik er center-orienteret. Det bygger på konsensus og polder-modellen, og det er en vældig praktisk måde at køre tingene på. Men hverken det yderste venstre eller højre føler sig repræsenteret af midterblokken. Folk er blevet trætte af den typiske, meget vage måde, hollandske politikere taler på. Det er et stort problem at vore politikere ikke taler samme sprog som folk,« siger Willem Breedveld, kommentator på ugebladet Trouw, til Informa-
tion.
Oven i dette basale kommunikationsproblem er de traditionelle partiers profil blevet for udvasket i al deres lydhørhed.
»Politikerne spørger folk: ’Hvad vil I have, så giver vi jer det’. Så hollænderne savner en fornemmelse af, at der er noget på spil. Her er Fortuyn helt anderledes. Det må anerkendes, at han er et retorisk fænomen, og han kommer med simple løsninger,« siger Breedveld.

Følelse af usikkerhed
Uanset den siddende regering har hollandsk politik de seneste årtier været stærkt præget af kampen for fuld beskæftigelse og stabilitet. Men trods økonomisk fremgang er der, i lighed med i Dannmark, en række uløste problemer tilbage, og dem har Fortuyn sat fokus på.
»På trods af velfærden er der en følelse af usikkerhed og ubehag. Fortuyn taler om de dårlige ting i Holland, de ringe hospitaler, ventelister, trafik-propperne og problemer i storbyerne. Det hele er blevet tydeligere efter den 11. september. Det startede en masse konflikter, moskeer blev brændt, og der var optøjer,« siger Breedveld.
Med sine småracistiske udtalelser om indvandrerbander (»Hvorfor er det, at marokkanere ikke stjæler fra andre marokkanere?«) fisker Fortuyn i smult vand.
Professor i management ved Leidens universitet, Jouke de Vries, ser også den 11. september som noget, der har givet Fortuyn ekstra medvind: »Dette enorme brag har blotlagt ting, som folk nu vil og bør diskutere.«
Men i følge de Vries er den nuværende regering alt for management-præget og upassioneret til at løfte den udfordring, i en tid hvor politik forandrer sig.
»Regeringen driver politik med lille p. Den kunne sagtens smide al ideologi over bord og sige: ’Vi er bestyrere, vi har faktisk ikke tid til at drive politik’. Men tingene går hurtigere i politik i dag. Før havde vi dæmpende, korrigerende systemer, der kunne opfange og løse stridigheder, men de virker dårligere nu – eller slet ikke. Derfor er politikken blevet mere kaotisk end før. I dag lever vi i et følelses-demokrati. Små ting kan få enorme konsekvenser,« siger de Vries til Trouw.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu