Læsetid: 1 min.

Den indre ild

8. marts 2002

(2. sektion)

Verdensmusik
Fra første strofe er der dømt teater på mystiske Martirios nye plade – den anden (af hendes store produktion), der er nået Danmark, efter hvad jeg har kunnet opsnuse. Maribel Quinones, alias entertaineren, sangeren, sangskriveren, tv-værtinden og skuespilleren Martirio, holder sin dybe, tilrøgede stemme i kort snor og giver den vokalt og i billeder et sted mellem flamencodiva og sensuel, utilnærmelig natklubsanger.
Heldigvis er det ikke teater det hele. Af teksternes spanske krinkelkroge kan man spore både humor, lidelse og vid, men når det kommer til fortolkningen af Antonio Carlos Jobim og Vinicius de Moraes hudløse »Insensatez« eller Luiz Bonfas Orfeu Negro-klassiker, »Mañana de carnaval« og det spanske materiale, puster Martirio til den dér indre ild, der gør, at en anmelder glemmer tastatur, tevand og deadline og fortaber sig i hendes stemmes dyb. Blot for at vågne op til lyden af en blodåre, der sønderrives i den sidste takt af den heftige, klassiske copla om Maria Magdalena.
Uanset hvor kaleidoskopisk smukke og dybe Martirios fortolkninger er, bærer hun ikke Mucho corazón alene: Ved sin side har hun pianisten Chano Dominguez og sin søn Raúl Rodríguez, der har arrangeret hele balladen, samt en håndfuld dygtige musikere på trompet, kontrabas, mundharmonika, trommer og slagtøj. Rodríguez spiller flamencoguitar, så blodet flyder det ene øjeblik, og en friskende cubansk tres det næste, der legende løfter musikken op i et kvidrende luftlag, hvor fremmede klange diskret invaderer Martirios hjemlige udtryk hentet i den gamle, spanske copla-tradition (Andalusiens svar på den portugisiske fado og den kapverdiske morna), som hun siden midten af 1980’erne har pustet nyt liv i og holdt i vigør.

Martirio: Mucho corazón (Nuba/Sundance)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her