Læsetid: 3 min.

’Indvandrerne er en belastning’

’Men det er ikke indvandrernes skyld – det er systemet, der ikke vil tillade fremmede og anderledes,’ sagde Bertel Haarder i går på konference om ’Mangfoldighed på arbejdsmarkedet’
19. marts 2002

»Indvandrerne er ikke et aktiv i vores samfund. De er en belastning. Det er derfor vi diskuterer, som vi gør i dag.«
Med disse ord lagde integrationsminister Bertel Haarder en helt omvendt indgangsvinkel end de øvrige indlæg, som de tusind deltagere i Nævnet for Etnisk Ligestillings konference om ’Mangfoldighed og uudnyttede kompetencer på arbejdsmarkedet’ i Odense i går ellers havde hørt.
Indtil da havde de fleste taler og workshops drejet sig om de store ressourcer, der bare venter på at blive brugt, men ikke bliver det.
»Og det skal man have lov til at sige,« fortsatte ministeren, der dog tilføjede: »Men det er ikke de pågældende menneskers skyld, det er systemerne, der ikke vil tillade fremmede og anderledes.«
Anledningen var en afsluttende paneldebat, hvor netop adgangen til arbejdsmarkedet var det altoverskyggende emne. 1.000 smagsdommere, velmenere, politiske korrektheder og sælgere fra, hvad onde tunger har betegnet som godhedsindustrien, var samlet til konferencen, og de var bestemt ikke venligt stemt over for ministeren for området.

Fagidioti
Bertel Haarders udtalelse var møntet på Socialdemokratiets Mette Frederiksen, der også deltog i debatten, og som ministeren beskyldte for at forsvare et system, der byggede på »fagidioti og institutionel protektionisme«, der holder udefrakommende væk fra arbejdspladserne.
Mette Frederiksen forsvarede sig med, at hun aldeles ikke ville »losse« en gruppe ufaglærte ud på arbejdsmarkedet, hvor de dør tidligt og ikke har adgang til samfundets beslutninger, og det kunne de sikkert have diskuteret i timevis, hvis ikke SF’s Kamal Qureshi havde blandet sig.
»Det, der er problemet, er, at hverken den nuværende eller den tidligere regering vil lovgive på området, men vælger at overlade alt for meget til arbejdsmarkedets parter og frivillige aftaler.«
Mette Frederiksen havde høstet et stort spontant bifald på sin udtalelse, men både hende selv og det klappende flertal af publikumet blev skældt ud af en anden paneldeltager, økonomen og forfatteren Hans Kornøe-Rasmussen, der ikke kunne se noget som helst i vejen for, at nye indbyggere i et land starter med at arbejde som ufaglært arbejdskraft, indtil man lærer sproget, kulturen og så videre. Det blev der så også klappet af.
Rundt på standene og i workshoppene blev der diskuteret mangfoldighed, som man kalder diversitet, der skaber mere kreativitet, hvilket kaldes innovation.
Det er, ifølge mange af de deltagende på Nævnets konference, ikke nok, at arbejdsgivere føler sig forpligtede til at tage fremmede ind på arbejdsmarkedet. Man skal lære, at det er et stort plus for virksomheden at have en så forskelligartet sammensætning som muligt.
Susanne Justesen fra Innovation.dk illustrerer hvorfor:
»Hvis man optager nye, fremmede elementer i sin organisation, fordi man føler, man skal, fører det blot til assimilisation-ensretning. Gør man det, fordi man mener, markedet efterspørger det, hvis ens virksomhed f.eks har en blandet etnisk kundekreds, bliver udfaldet blot en differentiering og ikke integration. Hvis det derimod er ud fra et ønske om at få tilføjet kreativitet og innovation, kan man hente utroligt meget, hvis man er villig til det«
Det var en pointe Bob Purkiss, formand for det europæiske overvågningscenter for racisme om fremmedfrygt, EUMC også var inde på.
»Jeg mener, at indgangsvinklen til integrationen ikke bare skal baseres på tolerance, men på en værdsættelse af mangfoldigheden,« sagde Bob Purkiss, der fremhævede, at tolerance også kan betyde ligegyldighed, og gav et eksempel:
»Hvis en arbejdsgiver siger: ’Mine arbejdere kan spise, hvad de vil, bare vores kantine ikke skal tilberede maden’. I en sådan situation kan freden kun bevares ved, at de underliggende spændinger undertrykkes og fornægtes. Hvis et samfund er fredeligt og tolerant på denne måde, så vil det ikke have en social sammenhængskraft, som gør det muligt at favne mangfoldigheden«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her