Læsetid: 4 min.

Et integreret ministerium?

Hastværket med at få fremlagt den 100 dage gamle regerings udlændingepolitik kan have svækket det nye integrationsministerium
5. marts 2002

Analyse
Da regeringen i januar fremlagde sin udlændingepakke, mødte den på ét punkt kritik fra et uventet sted: En række borgmestre og virksomhedsledere, der normalt ikke står langt fra VK-regeringen, kunne slet ikke få øje på regeringens bud på en bedre integration. Hvad skal vi gøre for bedre at få integreret de udlændinge, der allerede er her og som også i fremtiden vil komme hertil, spurgte f.eks. Århus’ nyslåede Venstre-borgmester, Louise Gade.
Kritikken må have ramt et eller andet ømt punkt, for blot et par dage senere annoncerede de to ministre på området, integrationsminister Bertel Haarder og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, at de inden for nogle uger ville servere en decideret integrationspakke – et udspil, der egentlig var tænkt sammen med en handlingsplan, Flere i arbejde, der først stod til udgivelse i efteråret 2002. Men det kunne pludselig ikke vente så længe.
Og det var heller ikke kritikerne, der var blinde. Der var stort set ingen bud på bedre integration i udlændingepakken. Jo, regeringen vil sætte de sociale ydelser drastisk ned i de første syv år, udlændinge er i Danmark – og det vil ifølge udspillet i sig selv være »stærkt motiverende« for, at udlændinge kommer i arbejde. Men ret meget mere, var der ikke i den første pakke.

Haarder eller Hjort?
Men når Haarder og Hjort Frederiksen i dag så kan fremlægge den lovede integrationspakke, er det tilsyneladende ikke sket uden sværdslag. For selv om Bertel Haarder er minister for integration, har regeringen i alle sine meldinger markeret, at integrationspolitikken først og fremmest skal føres på arbejdsmarkedet.
I forvejen har oprettelsen af Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration skabt en del forvirring om, hvor de forskellige opgaver hører til. Indlysende nok er integrationspolitik en, ja netop integreret del af en lang række andre politikker – og altså ikke mindst af arbejdsmarkedspolitikken,
Derfor har der uden tvivl været en lang række grænser, der skulle trækkes og afprøves blandt de embedsmænd, der har siddet og konkretiseret sig frem til dagens pakke.

Tovtrækkerier
I hvert fald har der ifølge Informations oplysninger været en hel del tovtrækkerier i den task force, som har samlet elementerne ind til pakken:
For det første har ’hovedslagsmålet’ som nævnt tilsyneladende stået mellem de to direkte involverede ministerier: Når hovedvægten, som det vil fremgå af dagens pakke, er lagt på arbejdsmarkedsindsatsen, skal integrationspolitikken så ligge i det ene eller det andet ministerium?
Oven på de mange omrokeringer og den store usikkerhed i centraladministrationen i forbindelse med regeringsskiftet har der ifølge Informations oplysninger været en del territoriale markeringer, der skulle overstås i arbejdet med den fremrykkede pakke. Og langt den største del af dagens udspil hører – naturligt nok, hvis man følger en traditionel centraladministrativ tankegang – hjemme i Beskæftigelsesministeriet.
For det andet har forslagene kørt frem og tilbage imellem en række forskellige ministerier, hvor af nogle fortsat har enten økonomisk eller praktisk lod og del i integrationsarbejdet. Der er ikke noget mærkeligt i, at et udspil skal vurderes af diverse ministerier, men her har det nye mix af ministerier og opgaver angiveligt kompliceret sagen.

Svækket ministerium?
Ved fremlæggelsen af udlændingepakken sad man med en fornemmelse af, at integrationsminister Bertel Haarder ikke helt var på meningsmæssig omgangshøjde med den politik, han fremlagde. Og både tilblivelsen af integrationspakken og den generelle hast med at få levet op til egne ønsker kan have svækket Haader og hans ministerium.
Udlændinge-området, der i januar 1993 blev flyttet ud af Justitsministeriet og over Indenrigsministeriet er blevet opstykket igen, og meget kunne tyde på, at Integrationsministeriet, som det – fejlagtigt? – er kommet til at hedde i daglig tale, hurtigt kan ende som et Socialministerium nr. to – som et ministerium, hvis område har direkte betydning for mennesker, der ofte er socialt udsatte, men også et ministerium hvor langt de største dele af politikken fastlægges andetsteds. For Socialministeriet er det ovre i Finansministeriet, det foregår. For Integrationsministeriet er det foreløbig i det Ideologiministerium, der udgøres af regeringens top.
Og her til har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen en klart tættere forbindelse end Bertel Haarder.

FAKTA
Elementer i integrationspakken
Ud fra tanken om at arbejde er den mest lige vej til integration, skal flygtinge og indvandrere i arbejde hurtigst muligt:
*Danskundervisningen skal ikke længere ske isoleret fra, men som en integreret del af arbejdslivet, så sproget læres i den sammenhæng, det bruges.
*Flygtninge og indvandrere skal kunne ansættes på særlige lærlingekontrakter, hvor de får lavere løn, end de øvrige ansatte. Det skal kunne ske i en periode på mellem to uger og et år.
*Flygtninge og indvandrere med en højere uddannelser skal langt lettere kunne få godkendt deres kompetencer og få adgang til job på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft - også selvom deres asylansøgning i er færdigbehandlet. Det gælder f.eks. læger og it-fagfolk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu