Læsetid: 2 min.

Iskappen på Sydpolen brækker i stykker

Et stykke is på størrelse med Fyn er brækket af den såkaldte Larsen- iskappe – bekymrede forskere giver det stadig varme klima skylden
20. marts 2002

»Vi vidste godt, at dét, der var tilbage, ville kollapse til sidst. Men hastigheden, hvormed det er sket, er forfærdende. Det er vanskeligt at tro på, at 500 milliarder ton iskappe er brudt sammen på mindre end en måned.«
Sådan sagde den britiske glaciolog David Vaughan, British Antarctic Survey, i går ved meddelelsen om, at et gigantisk isstykke er brækket af den såkaldte Larsen-iskappe på Den Antarktiske Halvø.
Et stykke på størrelse med Fyn er blevet afstødt fra den 200 meter tykke og sine steder måske 12.000 år gamle iskappe, der strækker sig mere end tusind kilometer ud fra den nordvestlige del af Antarktis.
Forskerne er stærkt bekymrede over begivenheden, der er den hidtil største, siden man i 1995 for første gang
oplevede Larsen-iskappen brække.
Men det er næppe den sidste. For den gradvise ødelæggelse af iskappen skyldes den stærke opvarmning, der har fundet sted de seneste årtier.
»Gennem de seneste 50 år er Den Antarktiske Halvø blevet 2,5 grader varmere. Det er betydeligt hurtigere end den gennemsnitlige globale opvarmning,« siger David Vaughan.
Forskere ved det amerikanske US National Snow And Ice Data Center
(NSIDC) sagde i går, at iskappen på Den Antarktiske Halvø er blevet formindsket med sammenlagt 13.500 kvadratkilometer siden midten af 1970’erne som følge af den forstærkede opvarmning.

Selvforstærkende
Det stykke, som inden for den seneste måned er brækket af Larsen-iskappen, rummer 720.000 milliarder liter frossent vand, som nu er spredt i havet omkring Antarktis i form af tusinder af mindre isbjerge.
Ifølge British Antarctic Survey kan begivenheder som den aktuelle være selvforstærkende, fordi iskappen virker som en bremse på de bagvedliggende gletchere, der føder iskappen. Samt fordi selve iskappens tilstedeværelse afkøler luften og dermed hæmmer afsmeltningen fra gletcherne.
Når iskappen brækker i stykker, forceres gletchernes løb, således at de begynder at kælve isbjerge hurtigere, end de suppleres af faldende sne. Resultatet er, at isdækket skrumper.
De britiske og amerikanske forskere vurderer, at en anden del af Larsen-iskappen nu er tæt på det punkt, hvor en fortsat opvarmning også vil bringe den ud af balance og føre til en fremadskridende proces af nedbrydning.
»Vigtigere er det, at den gigantiske Ross-iskappe om sommeren nu kun er nogle få grader under den temperatur, hvor den vil undergå samme tilbagetræknings-proces. Ross-iskappen er hovedudløb for de adskillige store gletchere, der dræner Den Vestantarktiske Iskappe, som rummer, hvad der modsvarer en stigning i havenes vandstand på fem meter,« oplyser NSIDC.
Det var den argentinske geolog Rodolfo Del Valle, der i 1995 som den første opdagede, at Larsen-iskappen var begyndt at bryde sammen.
Ifølge eget udsagn satte han sig ned på isen og græd, da han forstod, hvad der var ved at ske som en sandsynlig konsekvens af den menneskeskabte globale opvarmning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu