Læsetid 3 min.

Kold fusion igen et varmt emne blandt forskere

Amerikanske forskere mener – igen – at have fundet den hellige gral for billig og sikker energi – dansk ekspert er skeptisk
11. marts 2002

Et hold fysikere i USA vover nu pelsen og deres eget videnskabelige rennomé ved at fremlægge ny dokumentation for den kontroversielle ’kolde fusion’, en påstået atomkerne-sammensmeltning under voldsom energifrigørelse i en lille beholder på størrelse med tre kaffekopper.
Det sker med en artikel i det seneste nummer af det højt ansete videnskabelige tidskrift Science – 13 år efter at to forskere første gang stod frem og hævdede at have gennemført fænomenet, som indtil da var erklæret umuligt af forskerverdenen.
De to kemikere Stanley Pons og Martin Fleischmann hævdede dengang i 1989 at have løsningen på verdens energiproblemer og blev topnyhed i alverdens medier, indtil de efter måneders videnskabelig strid endte i isolation og afvisning.
Også denne gang er der fra starten strid om det ny forskerholds resultater.
»Sandsynligheden for, at det er rigtigt denne gang, er meget lille. Det er ikke helt umuligt, omend det er meget usandsynligt. Men det er én af dem, hvor man ikke kan afvise det pure,« siger den danske fysiker Clive Ellegaard, Niels Bohr Institutet, der har fulgt den kolde fusion siden 1989.
Mange lande har gennem årtier investeret uhyre summer og utallige forskerår i forsøget på at skabe energi gennem varm fusion af atomkerner.
Fusion kendes fra Solen, hvor varmen er så intens, at de elektrostatiske kræfter mellem atomkerner kan overkommes og kernerne smelte sammen under frigørelse af energi. På Jorden har man forsøgt at kopiere processerne i Solen ved at kollidere partikler i enorme acceleratorer. Tillokkelsen består i, at atomkernefusion i modsætning til de nuværende atomreaktorers kerne-spaltning – fission – ikke skaber radioaktive affaldsstoffer og ikke behøver kostbart uran eller plutonium som råmateriale.
Varm fusion er imidlertid ekstremt krævende og dyrt, og kommerciel energiproduktion har lange udsigter. En kernefusion ved stuetemperatur i en lille beholder på et laboratoriebord vil derfor være revolutionerende.

Bristende bobler
I fredagens nummer af Science beskriver forskerne Richard Lahey fra Rensselaer Polytechnic Institute og Rusi P. Taleyarkhan fra Oak Ridge National Laboratory i USA, hvordan de sammen med forskerkolleger har udnyttet et lydbølgefænomen kaldet sonoluminiscens til at frembringe supervarme bobler i en væske af acetone beriget med tung brint.
Trykket fra lydbølger kan i en væske skabe bittesmå bobler og efterfølgende få boblerne til at kollapse med en voldsomhed, der udløser et lysglimt og temperaturer i boblerne på 7-20.000 grader.
Det nye i det aktuelle forsøg er, at forskerne angiveligt har fået temperaturen helt op på et par millioner grader, som gør kernefusion mulig. Lahey, Taleryarkhan og deres kolleger har i deres acetone-væske kunnet måle et forhøjet indhold af de atomer, som skulle fremkomme, hvis der virkelig foregik en fusion.
»Vi har gentaget det mange gange, og vi foretog de første målinger for over et år siden. Jeg mener, det er ægte,« siger Richard Lahey til New York Times.
Forskerholdet har allerede gjort sig overvejelser over, hvordan denne påståede kolde fusion kan gennemføres i stor skala.
»Hvis man kan, vil man virkelig undgå nogle af de problemer, der plager atomenergien. Det kan blive en formidabel ressource for menneskeheden,« siger Lahey.

Skepsis
Andre forskere er skeptiske, og kolleger fra Oak Ridge har uden held prøvet at reproducere resultaterne. Clive Ellegaard fra Niels Bohr Institutet fulgte den kolde fusion tæt i 1989 og er også denne gang ret skeptisk.
»Det er for primitive forsøg til at konkludere noget,« siger han, men anerkender, at det er »dygtige folk«, og at deres materiale har været igennem en ’review proces’, hvor andre forskere har gennemgået resultaterne og fundet dem værdige til offentliggørelse i Science.
I 1989 valgte kemikerne Pons og Fleischmann at gå uden om de videnskabelige tidsskrifter og direkte til verdenspressen, hvilket skabte den første mistillid til dem i forskerverdenen. Denne gang er det ny forskerhold ikke blot gået via det respektable Science, men har også sammen med Science gjort resultaterne frit tilgængelige på internettet, inden den trykte udgave kom på gaden, i håb om at komme kritikken i forkøbet.
Fred D. Becchetti fra Michigan University skriver i en perspektiverende artikel i Science, at »man må være skeptisk, men tro på resultaterne, indtil de er blevet modbevist.«
»Baggrunden her er helt anderledes end i 1989, hvor man gemte sig bag patentansøgninger og alt muligt,« siger Ellegaard. »Her fremlægger man helt åbent resultaterne, og giver andre mulighed for at efterprøve nøjagtig de samme forsøg. Disse forskere har fundet noget spændende, men det er for hurtigt ude, og jeg tror, det kommer til at falde.«
Richard Lahey har allerede fyret op under debatten i det videnskabelige miljø ved at kalde den første kritik for »politisk« og begrundet i andre forskeres frygt for at miste bevillinger til deres bekostelige eksperimenter med den varme fusion.

www.ornl.gov
www.sciencemag.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu