Læsetid: 3 min.

Konceptkunst med åndenød

Konceptkunsten har udtømt sit kritiske potentiale, mener den bogaktuelle engelske kunsthistoriker Paul Wood
26. marts 2002

Kunst
»Konceptkunsten er i dag blevet alt det, den opstod som protest imod,« sagde kunstneren og kunsthistorikeren Paul Wood, da han fredag gæsteforelæste på Kunstakademiet i København i anledning af den danske oversættelse af hans bog, Konceptkunsten.
Wood fortsatte bredsiden: »Kunstneren dyrkes som en gud, kunstværket som en vare og kunstmarkedet dikterer betingelserne.«
Som eksempel gav Wood den seneste vinder af den prestigefyldte Turnerpris, Martin Creed, der høstede æren og 20.000 pund for et rum på Tate Britain, hvor lyset tændes og slukkes. Ellers er det tomt. Lige så tomt som det parisiske galleri den franske kunstner Yves Klein i 1958 inviterede til fernisering i. Dengang var Klein kult og på forkant med den senere konceptkunst. Men Creed i 2001? Et omstridt udtryk for manglende historisk bevidsthed i samtidskunsten, der, hævder Wood, »gør at kunstnere træder i gamle fodspor i stedet for at tage nye skridt frem.«
Paul Wood bidrager nu selv til at øge kendskabet til konceptkunstens kunsthistoriske og samfundsmæssige forudsætninger med sin korte, rigt illustrerede og velskrevne introduktionsbog. Konceptkunsten fungerer fint inden for sin genre i kraft af forfatterens overblik og engagement. Wood, der er lektor i kunsthistorie ved Londons Open University, var selv studerende og udøvende kunstner, da det rigtig gik løs med konceptkunsten i tiåret 1965-75. I præcise rids fortæller Wood om en periode, han tydeligvis kender indefra. Det indtryk blev bestyrket under foredraget, hvor Wood talte langt over en time uden manuskript.

Betydningen er brugen
Paul Wood fortalte, hvordan konceptkunsten voksede frem som et opgør med 50’er-modernismens heroiske, ekspressive malere som Jackson Pollock, Mark Rothko og Willem de Kooning. I forlængelse af den historiske avantgarde og fluxus gjorde konceptkunsten op med den eksklusive modernistiske forestilling om det originale, autonome kunstværk. Hvor modernismen feticherede værkets essens, dematerialiserede konceptkunstnerne værket, og saboterede den kontemplative betragtning af det æstetiske objekt, der indtil avantgarden var en grundpille i den europæiske kunst. Tag f.eks. Robert Barrys »Telepatisk værk, ’Noget, der er nært i tid og rum, men endnu ikke kendt for mig’.« Også kunstnerrollen stod for skud, Keith Arnatt poserede i 1972 med et stort skilt på brystet med ordene »I’m a real artist«. Med et citat fra Wittgenstein »betydningen er brugen«, lå fokus kritisk på kunstens institutionelle, økonomiske, politiske og sociale kontekst.
Wood forklarede, at man mod 60’ernes slutning »efterhånden havde realiseret erkendelsen af, at alt kan være kunst. Der var ikke flere huller at grave i jorden eller mere luft at slippe ud i atmosfæren«. Den kritiske teori måtte følge efter, hvilket bl.a. skete med gruppen Art & Language, der gjorde »teori til et praktisk spørgsmål« og gik mere analytisk og radikalt til værks. F.eks. erklærede Art & Language den franske hær for et kunstværk som en undersøgelse af kunstens væsen, idet hæren jo er en kompleks enhed, bestående af enkeltindivider i stadigt skiftende konstellationer, der dog opretholder en fælles identitet.

Kunsten nu til dags
Efter en fyldig og fredsommelig introduktion til konceptkunsten langede Wood med et dias af Damien Hirsts flækkede grise i formaldehyd som bagtæppe ud mod konceptkunstens nutidige arvtagere, som han mente havde udhulet det kritiske potentiale, der var drivkraften for første generations konceptkunstnerne. Konceptkunsten er blevet »konform, mainstream, den gængse stil i et oppustet kunstmarked«, sagde Wood. Han føjede til, at »kunstnerne arbejder for institutionerne, for systemet« og dermed er gået ind på de elitære, kapitalistiske og udemokratiske præmisser, der protesteredes imod i 60’erne og 70’erne.
»Der er ikke længere noget uden for kunstverdenen, det hele er blevet opslugt af markedet,« bemærkede han og opfordrede de tilhørende kunstnere til at udvikle nye kritiske kunstpraksisser.

*Paul Wood: Konceptkunsten. Udkommet i serien Moderne Kunstretninger på Forlaget Søren Fogtdal. Oversat af Torben Christensen. 80 s. ill 198 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu