Af TORBEN CLAUSEN, RASMUS KRAGH JACOBSEN og Mette-Line Thorup
Forskningen
I det nyeste nummer af det internationalt anerkendte tidsskrift Nature er Danmark med vidensskabsminister, Helge Sander (V) i spidsen gået på charmeoffensiv for at tiltrække udenlandske forskere til landet, hvor »nogle af verdens førende vidensbaserede virksomheder er placereret«.
Danske universiteter, universitetshospitaler og videnskabsparker deltager i international frontforskning, fortsætter annoncen, der i bunden har et billede af en smilende Sander.
Men det er ikke længere siden end det foregående nummer af Nature, at dansk forskning fik en langt mindre flatterende omtale. En artikel indledes med ordene: »Something is rotten in the state of Denmark« og fortsætter med en beskrivelse af regeringens to procentsnedskæringer på forskningsområdet og faldet på bevillingerne til forskningsrådene fra de nuværende en mia. kr. til 650 mio. kr. i 2004.
Formanden for Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Jens Christian Djurhuus, citeres bl.a. for, at det betyder en nedskæring på 20 procent i antallet af ph.d.ere netop som biotek-industrien efterspørger det dobbelte antal.
Professor Nina Smith, Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Aarhus, har i et notat analyseret udbyttet af offentlige forsknings-investeringer. Hun refererer beregninger fra anerkendte amerikanske forskere, som viser, at der skal investeres to til fire gange så meget som nu, hvis samfundet skal opnå den størst mulige produktion og velfærd.
»Det er svært at se det økonomiske rationale i regeringens nedskæringer på forsknings- og uddannelsesområdet. Som økonom vil man sige, at det er yderst vigtigt at kanalisere ressourcer til områder, der sikrer langsigtede investeringer, så vi kan håndtere fremtidens udfordringer med en voksende ældrebyrde. På den baggrund er det trist, at regeringen i sin første finanslov prioriterer kortsigtede velfærdsinvesteringer til f.eks. ældrepleje,« siger Nina Smith.
Direktøren for Akademiet for De Tekniske Videnskaber, Torben Klein, supplerer:
»Det, regeringen foretager sig, er komplet irrationelt. I stedet for at afdrage på statsgælden kunne man vælge at investere nogle milliarder i forskning, som vil give et væsentligt højere afkast.«
Dårlig reklame
Netværksorganisationer nedsat af regeringen til at tiltrække industri og forskere til Øresundsregionen er kede af regeringens nedskæringer og den dårlige reklame i Nature.
»Vi er meget kede af artiklen i Nature, specielt indledningen. Ugebrevet Mandag Morgen har ligeledes haft en artikel, der gennemgår, at den udenlandske presse har været mere negativ end positiv over for Danmark på det sidste. Det gør det vanskeligere for os at tiltrække virksomheder, når sådanne artikler kommer ud,« siger Rolf Larsen, direktør for Copenhagen Capacity, der dog understreger, at han stadig forventer sig meget af regeringens politik på forskningsområdet.
Professor Nina Smith mener, at det kræver et forskningsprojekt i sig selv at sætte bare tilnærmelsesvise tal på, hvad regeringens nedskæringer koster i tabt produktivitet. Men konsulent Peter Frank, Medicon Valley Academy en netværksorganisation, der skal fremme biomedicinske virksomheder i Øresundsregionen kan give flere eksempler på virksomheder, der i værste fald kan tænkes at flytte fra Danmark igen på grund af manglen på kvalificerede forskere.
I øjeblikket er den biomedicinske virksomhed Genmab i gang med at bygge deres 100.000 kvm store produktionsvirksomhed i Hillerød, der skal ansætte omkring 200 medarbejder. Virksomheden Biogene er ligeledes i gang med at anlægge 400.000 kvm, der skal huse 500-600 medarbejdere.
Alt imens viser en ny prognose fra Lægemiddelindustriforeningen, at der frem til år 2005 vil mangle mindst 400 forskere inden for biotek- og lægemiddelindustrien alene.
Konkurrenceevnen
De små danske investeringer i forskning har allerede svækket Danmarks konkurrenceevne.
»Det vigtigste konkurrenceparameter fremover er evnen til at være innovativ. Derfor skal vi have adgang til den nyeste viden. Men hvis universiteterne ikke får lov til at følge med, bliver vi svækket konkurrencemæssigt,« siger professor Børge Diderichsen, forskningschef på Novo Nordisk.
»I de sidste år har vi set en klar svækkelse af den offentlige danske forskningsindsats, imens investeringerne er steget i andre lande, vi sammenligner os med. Der er ingen tvivl om, at vi er ved at falde tilbage,« siger han.
Et land som Finland, der har en imponerende vækstrate, bruger ca. tre procent af deres bruttonationalprodukt på forskning og udvikling. Skulle vi på niveau med Finland, hvor der bor omtrent lige så mange mennesker som i Danmark, skulle der investeres over tre gange så meget.
Samtidig har regeringen inden for sine første 100 dage lanceret en konkurrencepakke til en halv mia. kr., der slet ikke tager fat på vidensøkonomiens langsigtede udfordringer til Danmark.
»Der mangler en strategi for vidensøkonomien, og jeg er bekymret for, om regeringen anerkender behovet for at satse på viden, innovation, ledelse og værdier. Nogle af de ting, der er lavet, er positive nok, men det er ikke det, der bærer erhvervslivets konkurrenceevne,« siger adm. direktør i Dansk Handel og Service Søren B. Henriksen.
Faktisk er de 500 mio. kr., hvoraf mange er skattelettelser, stort set uden effekt for konkurrenceevnen viser analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
»Det er selvfølgelig legitimt at give skattelettelser til sine kernevælgere, men det er forkert at markedsføre det som bedre konkurrenceevne,« siger direktør Lars Andersen. »Ressourcerne skal bruges, hvor de giver den største værditilvækst, for eksempel på miljø og energi. Det opgiver regeringen nærmest.«
FAKTA
Nedskæringer
*Der er afsat 9,177 mia. kr. til forskningen på dette års finanslov. En nedgang på 200 mio. kr. i forhold til sidste år. Ifølge bladet Ingeniøren er der dog tale om yderligere en besparelse på en halv mia. kr. i forhold til den tidligere regerings forskningsbevillinger, fordi SR-regeringen havde stillet ekstrabevillinger i udsigt.
*Regeringens konkurrenceevnepakke indeholder 32 nye forslag til i alt 500 mio. kr. Hovedparten af midlerne går til ændring af skatteregler.
