Filmskolefilm
Med til billedet af dansk films fortsat rullende succesbølge hører den øgede opmærksomhed på betydningen af talentpleje, som satte ind i sidste halvdel af 90erne. Og knap nok var ordet talentpleje udtalt, før initiativrige entreprenører gik i gang med at stampe den næste generation op af jorden. Og den næste. Og den næste.
I årtier har de to Filminstitutdrevne workshops Filmværkstedet i København og Videoværkstedet i Haderslev stort set været de eneste, som med opsøgende tiltag interesserede sig for at stimulere interessen for at lave film uden for de cirkler, hvor overskuddet eller selvsikkerheden til at gå i gang allerede var til stede. I 1997 blev dette mønster imidlertid brudt med stiftelsen af talentkonkurrencen Close-Up. Og i de følgende år opstod en række tiltag, hvoraf foreningen Super 16 synes at tiltrække de mest kvalificerede kræfter.
Super 16 definerer sig selv som en treårig filmskole med meget løse rammer. Hver årgang består af seksten elever, otte instruktører og otte producere. Skolen modtager ingen offentlige tilskud, hvert nyt hold tilrettelægger sit eget undervisningsforløb, og intet ligger fast ud over at målet er at lære at lave film. De fysiske rammer er et lokale stillet til rådighed af Nordisk Film i Valby. Alle øvrige ressourcer stykkes sammen af medlemmernes individuelle kontakter samt den goodwill, Super 16 allerede nyder i og uden for branchen.
Overskud
Mens første årgang af Super 16 for alvor trådte i karakter med en imponerende præsentation ved Odense Film Festival i august sidste år, samlede anden årgang mandag aften i Cinemateket i København venner og interesserede til sin første offentlige præsentation: Otte korte fiktionsfilm skabt på baggrund af et sæt spilleregler formuleret af direktøren for Nordisk Film Production, Rumle Hammerich.
Ud over bestemmelser omkring længde, format og location lød den vigtigste regel: »En location er bedre end tre. Tre locations er bedre end ti. Få skuespillere er bedre end mange. Få kostumer er bedre end mange.«
Regler virker generelt stimulerende på den kreative proces. Og i Super 16s aktuelle præsentation har reglerne tydeligvis hjulpet filmmagerne til at koncentrere sig om at undersøge et enkelt filmisk virkemiddel, en følelse eller en metode.
Mens personinstruktionen stadig volder størsteparten af de unge filmfolk besvær, går de generelt til de cinematografiske vafler med uimponerethed og overskud. I Vil du med i biografen, eller vil du ikke anvender Christina Rosendahl med succes splitscreen (billedfeltet delt op i flere mindre billeder) til at fortælle om en ung genert mands besvær med at få sin udkårnes opmærksomhed. I Kærlighed & straf af Morten Hartz Kaplers (vinder af Close-Up konkurrencen i 1997) undersøges suspense-teknikken i en lille gyser, der fungerer omend historien er tynd. Og i Candela! af Julie Bille (kendt fra diverse Filmværkstedsproduktioner) styres tre ensomme sjæle med charmerende usikkerhed gennem et improviseret forløb.
Endelig bør fremhæves Parminder Singhs pointetunge, men ganske rørende, Halims fødselsdag om en dansk-arabisk dreng, som gerne vil være hvid i huden og hedde Lars. Også her udvises talent for at disponere en kort fiktionsfortælling, så der trykkes på de rette følelsesmæssige knapper.
De øvrige øvelsesfilm var: Vennelyst (Martin Barnewitz), Ikke høre, ikke se (Nønne Katrine Rosenring), Timing (Jonas Arnby) og Nosser (Ulrik Wivel).
Første årgang af Super 16 afslutter uddannelsen i september 2002, anden årgang i september 2004. Skolen planlægger at optage medlemmer til en tredje årgang med start 1. september 2003.
*Super 16. Anden årgangs første produktioner. Super 16, c/o Nordisk Film, Mosedalsvej 14, 2500 Valby.
*info@super16.dk, www.super16.dk
