Læsetid: 4 min.

For lidt Bazooka

AB blev i starten kørt ud af banen af FCK. Men hjemmeholdets angriber kunne ikke score, så 0-0 blev det
25. marts 2002

Fodbold
Første halvleg i Parkens overraskende lune marts-sol var godt et kvarter gammel, da stadion-speakeren efterlyste »Frank på seks år – han kaldes også bazooka«.
Bazooka – den kaldte på de brede solskins-smil på den dyre langside til SAS Liga-kampen mellem FC København og AB. Det kunne ses, at tilskuerne i de opknappede skindjakker kunne se det for sig: Bazooka – et fænomen med krudt i på seks år.
Om han blev fundet, Bazooka-Frank, meldte historien ikke noget om – det skete i hvert fald ikke på banen. Opgøret endte 0-0, fordi FCK’s angribere og langskytter i 1. halvleg kun skød med løst krudt mod velspillende Jan Hoffmann i AB’s mål. Og i 2. halvleg, hvor AB kom bedre med ved at pakke mere i forsvaret og gøre pladsen mindre for FCK, ja der manglede ’Byens hold’ i frapperende grad den sygemeldte dribler Sibusiso Zuma. For substitutten Peter Møller og sidemanden Todi Jónsson har ikke Zumas talent og evne til at sætte en forsvarer af og bryde igennem på egen hånd, som FCK-træner Hans Backe påpegede.

Hvorfor Møller?
Det var sådan en kamp, hvor mange spurgte sig selv, hvorfor FCK egentlig hentede Peter Møller hjem fra Spanien i efteråret. Den lange periode som ikke-spillende bænkevarmer i Oviedo har i hvert fald ikke gavnet den 30-årige eks-landsholdsspiller. Men nøgternt set passer den lange nordjyde med de store bevægelser lige så lidt til FCK’s hurtige, tætte pres- og pasningsspil, som en hund i keglespil. At træner Backe mente, at Møller og Jonsson – der sidder et godt venstreben på færingen – ligner hinanden for meget er høfligt. Over for Møller. Ligheden ligger alene i det, de to ikke kan. I forhold til Zumas ekvilibrisme og i effektiv chanceudnyttelse.
Ifølge den nøgterne Hans Backe blev AB kørt ud af banen i 1. halvleg. Der var total panik i gæsternes forsvar, og vi skulle havde ført 2-0, sagde svenskeren.
Set fra min udkigspost var det ’blot’ de første 25 minutter, at FCK kørte totalt rundt med AB. De grønblusede fra Bagsværd, der i vinterpausen har solgt den meget talentfulde stopper Martin Albrechtsen til netop FCK, kunne slet og ret ikke følge med, når FCK-ekspressen røg deruda uden stop. Med den aksen Erik Mykland-Christian Poulsen, der bevæger sig som om de var forbundet elatisk, som igangsættere og gearskiftere på midtbanen og hurtige Tomas Antonelius og veloplagte Morten Bisgaard som gennembrudsfarlig højre side. Meget sigende pillede AB’s træner, Ove Christensen, sin venstre back, Alex Nielsen, ud efter en halv time i FCK-centrifugen – og et gult kort.
At AB økonomisk slæber sig af sted langt efter FCK er en kendt sag. Millionunderskud har tvunget de ikke så akademiske akademikere til at slanke truppen, så der nu også er synlig forskel på det generelle fysiske niveau og de individuelle spillemæssige færdigheder. Det opløftende for AB er, udover forårssæsonens første point, at unge talenter som centerforsvarerne Steen Träger og især Mikkel Bischoff samt midtbanespilleren Nicolai Stokholm holdt hovedet koldt og blev stående i og efter den forårs-storm, som FCK mødte dem med. Siden kom noget, der lignede forårstræthed, og så kunne AB være med og få enkelte på kontra-stød ind.
»Jeg fik en scorings-chance, men ramte den for skidt – det var der mange, der gjorde i dag,« sagde eks-FCK’eren Heine Fernandez.
Men 0-0 blev det. Resultatet var Ove Christensen glad for, samtidig med, at han erkendte det ulogiske i, at det var her mod et langt bedre FCK-hold, at hans unge hold skulle tjene forårssæsonens første point. Der havde være mere logisk med point mod AAB, FC Midtjylland eller Brøndby, som AB i meget højere grad er i klasse med.

Forskellen
FCK-træner Backe var glad for præstationen, altså holdets spil, ikke for resultatet. Det var for pauvert. Selv om AB fik trukket tempo ud af 2. halvleg og kom med til bords, så var den potentielle forskel lige så iøjnefaldende som forskellen på de røde og sorte tal i de to børsnoterede fodboldselskabers regnskaber. I betragtning af, at FCK’s direktør, Flemming Østergaard, og AB’s Per Frimann i et BT-interview i går var enige om, at AB godt kunne blive hovedstadens tredje store Superliga-klub, er det tankevækkende. For kvalitetsforskellen på FCK som SAS Ligaens individuelt mest interessante mandskab og Brøndby som det mest kampstærke kollektiv er sådan en venlig martssøndag uhyggeligt iøjnefaldende. Professionelle mænd mod ambitiøse drenge, billedligt talt.
Det er Flemming Østergaards mantra, at klubberne i SAS Ligaen må arbejde sammen og få styr på økonomien, så man ikke får hollandske tilstande med to-tre klubber, som vinder mesterskabet på skift, mens resten ser på og prøver at spænde lidt ben undervejs. Bedømt ud fra de første spillerunder i foråret 2002, som Brøndby er begyndt på ’gummiben’, ser det meget ud til, at SAS Ligaen allerede er inde i den klasseforskels-fase, der har ulige økonomiske vilkår som forudsætning.
Det er jo allerede sådan, som Hans Backe sagde til mig i december: Er der en spiller i Danmark eller Skandinavien, som FCK vil have, så køber vi ham. Det kan ingen andre, heller ikke i Norge og Sverige. 22-årige Martin Albrechtsen og den 30-årige Erik Mykland er de friske eksempler.
At FCK ikke scorede, ikke vandt og ikke holdt sig inde i den mesterskabskamp, som træner Backe ikke fokuserer på, fordi det ville være naivt med Brøndbys ti points-forspring in mente, skyldes for lidt ’bazooka’ i frontlinjen – og den mangel på logik, der er selve charmen ved fodbold.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her