Læsetid: 3 min.

’Multikulturalisme er som koldbrand’

Den spanske venstrefløj og nationalister forlanger fyring af formanden for integrationsforum, Mikel Azurmendi, fordi han har sagt, at multikulturalismen er ødelæggende for demokratiet
4. marts 2002

PALMA – »Multikulturalismen er som en koldbrand for et demokratisk samfund.« Disse ord af formanden for det sociale forum af indvandrere i Spanien, antropologen Mikel Azurmendi, har udløst en ophedet samfundsdebat i Spanien.
Venstrefløjen og de nationalistiske partier fra Katalonien og Baskerlandet forlanger, at den borgerlige spanske regering fyrer Mikel Azurmendi. Hans ord bidrager til at skabe xenofobi, siger ordfører for den rød-grønne Enhedsliste (IU) Felipe Alcaraz. Den baskiske nationalist Begoña Lasagabaster siger, at Azurmendi, i stedet for at fremme integrationen, »skaber splittelse med sine ord.« Og Socialistpartiets Consuelo Rumi mener, at Azurmendis udtalelser er i strid med regeringens egen immigrationspolitiske plan – kaldet Greco – der direkte taler om at »fremme multikulturelt samliv og tolerance«.
Regeringens statssekretær for udlændingepolitikken Enrique Fernández-Miranda nægter dog at fyre Azurmendi, hvis udtalelser han støtter fuldt ud. Han mener, at der er tale om »heksejagt« imod Azurmendi.
Statssekretæren er endda gået så vidt som til at sige, at det er »en fejl«, at regeringens Greco-plan overhovedet forsvarer et multikulturelt samliv.

Ingen ghettoer
Mikel Azurmendi mener, at hans udtalelser er »blevet misbrugt politisk og har været udsat for manipulation«.
Han begrunder sit angreb på multikulturalismen med at sige, at den fører til en ghettoisering af de forskellige kulturer i samfundet. Som eksempel nævner han den amerikanske multikulturalisme, der bl.a. har henvist indianerstammer til reservater udelukket fra resten af samfundet. Han har også sagt, at man i Sydafrikas apartheidsystem promoverede en form for multikulturalisme ved »institutionelt at styrke adskillelsen af sorte og hvide«, så hver etniske gruppes »egen identitet kunne bevares«.
Azurmendi mener, at multikulturalismen i stedet for at søge social integration fører til passiv accept af gruppers kulturelle forskelle. Han advarer mod at slå indvandrere sammen som et fasttømret etnisk kollektiv.
»Der ankommer ikke etniske grupper til Spanien, men enkeltpersoner med personlige projekter,« fastslår han i en kronik i dagbladet El Pais. »Uanset hvor meget de måtte ligne hinanden eller måtte have fælles kulturelt ophav, så ankommer hver person med sit eget projekt... der for at kunne lykkes konstant må fornys i interaktionen med andre personer i den demokratiske kultur.«

En demokratisk chance
Alle personer – spaniere som indvandrere – skal, hvis det står til ham, integreres i den demokratiske kultur og forpligte sig på retsstatens spilleregler, mod at blive behandlet lige som frie og selvstændige borgere.
Azurmendi kræver ikke kulturel harmonisering og støtter, at muslimske piger skal have lov til at bære et tørklæde i skolerne, hvis de vil. Men han siger, at et demokratisk samfund ikke skal tolerere kulturelle traditioner, der bygger på teokrati og udemokratiske principper. Og det skal tage afstand fra kulturer, der forsvarer fjernelse af pigers klitoris, undertrykkelse af kvinder eller forhindrer døtre i at gå i skole.
»Her er skolegangen obligatorisk, og hvis ikke familien vil lade børnene gå i skole, så må vi opfordre dem til at rejse væk fra dette land,« siger han i et interview i avisen ABC .
»Det demokratiske Spanien har en enestående chance for at gøre halvanden million indvandrere, som bor i vores land, til borgere som os andre. Før var det de røde og seperatisterne, der var ekskluderet, men de blev integreret i et samfund, der gav plads til pluralisme og decentralisering, og fra det gamle Spanien opstod et nyt.«
Mikel Azurmendi var i 60’erne med i ETA’s modstandskamp mod general Francos diktatur, men efter overgangen til demokratiet er han blevet en af de hårdeste kritikere af ETA’s terror og af den etniske nationalisme i Baskerlandet. Han er medstifter af den baskiske borgerbevægelsen Foro de Ermua, men er på grund af dødstrusler fra ETA gået i eksil fra Baskerlandet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her