Læsetid: 4 min.

Muslimer tvunget til at vågne

Kampen mod islamisk fundamentalisme bruges ofte som undskyldning for at undgå forandringer, siger islamforskeren Shireen Hunter
9. marts 2002

Brobygning
»Selv i dette mørke øjeblik er der lysglimt, som giver håb om, at vi kan humanisere hinanden.«
Det siger den 57-årige Shireen T. Hunter, der er direktør for det islamiske forskningsprogram på Center for Strategic International Studies.
Hun ser ikke sort på mulighederne for at bygge bro mellem den islamiske verden og Vesten, selv om bin Ladens terrornetværk stadig rører på sig.
»De ekstremistiske grupper udgør en meget lille del af den muslimske verden. De er meget farlige, men hvis vi kan forhindre nye terrorangreb og gøre noget ved de lokale udviklingsproblemer i de muslimske lande, er det muligt at inddæmme terrorismen,« siger hun i telefonen fra Washington.
»USA er stadig traumatiseret over angrebet den 11. september, men Bush er klar over, at arbejdet ikke er gjort færdigt. Det er vigtigt at forhindre nye angreb. Vi er pisket til at få bugt med terroristerne.«
»Et lille destruktivt segment af islamiske ekstremister er radikaliseret. De har ikke en national og regional dagsorden som før. De er et globalt netværk, og bin Ladens al-Qaeda stiler bevidst efter et globalt sammenstød med Vesten.«
– Har al-Qaedas terror skabt en kædereaktion, der radikaliserer bredere dele af den islamiske verden?
»Nej, det mener jeg ikke. Det er fristende at søge sammenhænge mellem den 11. september, krigen i Afghanistan og det, der for tiden sker i Kashmir, Kaukasus og Palæstina. Men holder det? I Indien er hindunationalismen gennem længere tid radikaliseret. Måske føler hinduerne efter Afghanistan, at de har frie hænder til at slå ned på muslimerne.«
»Israel har også længe været på vej væk fra fredsprocessen og Oslo-aftalen. Optrapningen er altså ikke direkte affødt af begivenhederne i Afghanistan. Konflikterne har først og fremmest
lokale rødder. De er ikke udtryk for en bredere radikalisering i den globaliserede verden.«

Hverken eller
Shireen Hunter advarer Vesten imod at betragte islam som enten moderne eller fundamentalistisk.
»Det vil være en forfærdelig fejl, hvis man ud fra en lille ekstrem og voldelig minoritets handlinger slutter, at islam er sådan. Der er over en milliard mennesker i den muslimske verden. De fleste regeringer og det store flertal af muslimerne har reageret med moderation. Mange muslimer er dybt frustrerede, men kun få støtter terrorismen.«
»I den sidste ende bliver den muslimske verden hårdest ramt af de farlige og formørkende terroraktioner. Den 11. september tvinger den muslimske verden til at vågne op.«
Hun tror ikke på professor Samuel Huntingtons tese om et sammenstød mellem civilisationerne, Vesten mod resten.
»Bin Laden ønsker et sammenstød mellem civilisationerne, og nogle personer i Vesten tror, at islam aldrig vil finde sig til rette med moderniteten og en moderne livstil. Men det er en meget overfladisk betragtning. Huntingtons teori holder ikke.«

Ikke global barnepige
»Selvfølgelig dukker visse civilisationsspørgsmål op med mellemrum – skal muslimske piger og kvinder f.eks. bære hiyab. For mig er der forskel på en hiyab og en hiyab. Når man, som talebanerne påtvinger kvinderne at dække sig til, er det undertrykkende. Det må man tage afstand fra. Islam siger ikke, at kvinder skal dække deres ansigt til. Hvis nogle muslimske kvinder selv ønsker at klæde sig ærbart og bære et sjal, ser jeg intet galt i det. De skal da ikke tvinges til at bære bikini.«
»Den sociale moral og konventionerne udvikler sig over tid. Vestlige kvinders badedragt har også udviklet sig siden 1890’erne. Det centrale er, at muslimske kvinder må gøre krav på deres menneskerettigheder. De skal ikke holdes udenfor, men have ret til at få en uddannelse, at være aktive og udadvendte i samfundet.«
– Hvorfor er så mange muslimske lande styret autokratisk? Hæmmer islam som religion demokratiet?
»Det har mere at gøre med den økonomiske udvikling. Demokratiet i Vesten blev opbygget hånd i hånd med industrialiseringen, dannelsen af en bred middelklasse og moderniseringen. I Mellemøsten er middelklassen svag, staten har utrolig magt over økonomien, og militæret har haft en nøglerolle siden afkoloniseringen. Det har ikke fremmet demokratiseringen.«
»I Egypten og Tyrkiet kontrollerer staten religionen og ikke omvendt. Så hvis Egypten mangler demokrati, er problemet ikke religionen, men staten. Ofte gemmer regeringerne sig bag den islamiske fundamentalisme, og selv verdslige grupper forbydes. Hvis ikke de muslimske lande opbygger et civilsamfund og lærer folk at kommunikere fredeligt, bliver de aldrig modne. En demokratisk kultur opbygges gradvist, men tricket med islamisk fundamentalisme bruges ofte til at undgå forandringer. Den gamle vane med at undertrykke befolkningen er desværre meget udbredt. De muslimske lande bør reformere sig, gøre op med korruptionen, frigøre produktiviteten og skabe en bred middelklasse.«
– Hvad kan Vesten gøre?
»Vi skal gøre mere ved årsagerne til terrorismen. Lande som Afghanistan og Pakistan skal stabiliseres økonomisk og politisk. Vi kan ikke få sikkerhed uden social og økonomisk hjælp. De vestlige stater skal ikke være en global barnepige, men erkende, at der er et fælles ansvar. Jeg har brugt halvdelen af mit liv på at kræve: ’handel, ikke bistand’. Selv om globaliseringen er god, har den også sine ofre. EU og USA bør åbne op og fjerne den protektionisme, der forhindrer muslimske lande i at eksportere fødevarer, mælk, frugter, tekstiler og sko.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her