Læsetid: 3 min.

Når mennesker ikke er rentable

Samtale med Zapatist-lederen subcomandante Marcos
15. marts 2002

(2. sektion)

Debatbog
De mexicanske Chiapas-indianeres kamp for rettigheder og ligestilling er flere gange trængt gennem mediemuren. Repræsentanter for en vældig undertrykt etnisk gruppe valgte en anden kampform end terrorismen. Indianerne har dannet zapatisternes nationale befrielseshær EZLN, men de er stærkere på ord end på våben, og sådan ønsker de selv, det skal være.
Med systemskiftet i 2001 fik de – måske – en mulighed for at blive hørt i Mexicos egen politiske proces. I marts sidste år vandrede de fra junglen til Mexico City, hvor de over for flere hundredetusinder mennesker præsentererede oprøret fra »fædrelandets glemte hjerte«. Og nye magthavere fik travlt med at omklamre dem.
Samme forår blev zapatisternes leder subcomandante Marcos interviewet af Le Monde Diplomatiques tidligere chefredaktør Ignacio Ramonet, der også er en af Attac-bevægelsens fædre.
Her fortæller Marcos om baggrunden for kampen, om den historiske undertrykkelse, men også – og det er det vigtigste – om minoritetsundertrykkelse i en verden, præget af globaliseringen. Marcos analyserer de mekanismer, der fungerer, og han viser hvor international analysen af det aktuelle demokratitab er. Midt i en kamp for politisk ligestilling og dermed også for relativ politisk magt forklarer han, hvordan markedskræfterne og den økonomiske magt tager over fra den politiske.

Fri for verdensangst
Centralt i analysen står en sætning, der i Marcos mund lyder, at »markedsværdierne eliminerer den del af menneskeheden, hvor moderniseringen ikke udgør en rentabel investering«.
I et samfund, hvor politiske holdninger og drømme er udgangspunkt for beslutninger, kan man kæmpe mod den økonomiske automatik. Når økonomien tager over, må økonomiens logik naturligvis gælde, og så er et folk kun interessant, hvis det kan betale sig. Den enkle sætning – som Marcos uddyber – rummer en stor del af forklaringen på polariseringen af verden.
Marcos’ analytiske styrke er også, at han trods sin indsigt i undertrykkelsens og globaliseringens problemer ikke forfalder hverken til terrorisme eller snæver nationalisme.
Det er værd at sammenligne en række af hans anti-globaliseringssynspunkter med det, der siges på den europæiske (og danske) højrefløj, for Marcos vender sig kraftigt mod de bevægelser, der vil gøre verden til en række små isolerede øer.
»Den religiøse eller nationale dogmatisme foregiver undertiden at være en form for modstand mod globaliseringen, men i virkeligheden er den et udtryk for intolerance, obskurantisme og sekterisk tankegang,« siger han og nævner, hvordan denne fanatisme nu ikke blot kommer til udtryk i Asien og Mellemøsten, men også i Europa og USA. Hans kamparenaer er nogle andre. De findes i Mexico, men også ved et WTO-møde i Seattle og et socialt verdensforum i Porto Alegre. Han er ikke bange for andre. Han vil ikke isoleres. Han kræver tværtimod den integration, som samfundet nægter minoriteterne.

Troløse medier
Det er en vigtig lille udgivelse. Interviewet suppleres af en nærmere beskrivelse af oprøret, men mangler desværre en tekst om, hvad der er sket inden for de sidste 12 måneder. Det burde der være plads til, for ganske vist meddeler bogens kolofon, at den er udkommet i 2001, men rent faktisk har forlaget først udgivet den midt i februar 2002. Det er lidt sjusket. Når der er brug for lidt mere om Mexico og Chiapas lige nu, er det også, fordi medieinteressen trods alt er præget af tilfældighed og manglende kontinuitet.
Marcos og hans oprørshær er trængt gennem mediemuren, men medierne er troløse. Og en fredelig guerillahær kan ikke fastholde medieinteressen på samme måde som terroristerne i Afghanistan eller som de terrorister i USA’s ledelse, der nu er gået over til at betragte modstandere som skadedyr, der blot skal udryddes.

*Ignacio Ramonet: Marcos. Samtale med subcomandante Marcos. Oversat af Jytte og Peter Dürrfeld. 70 s., 99 kr. Informations Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her