Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

15. marts 2002


Marion Gräfin Dönhoff, 92
*En af Tysklands største journalister har lagt pennen. I mere end 50 år formåede ’die Gräfin’ som politisk journalist, chefredaktør og medudgiver af ugeavisen Die Zeit at præge det (vest)tyske demokrati og den offentlige diskussion.
Om hun var venstreorienteret eller snarere konservativ er svært at sige. Hun var på én gang progressiv og tilbageskuende.
Selvfølgelig var hun demokrat, men også aristokrat. Hun støttede Willy Brandts forsoning med Østeuropa, men var på samme tid dybt berørt af dens resultat – fastlæggelsen den tyske østgrænse, der for altid afskar hende fra det fædrene gods nær Königsberg (nu Kaliningrad) i Østprøjsen, hvor hun blev født i 1909.
Hun læste nationaløkonomi i Frankfurt, men efter nazisternes magtovertagelse kunne hun ikke længere udholde klimaet i Tyskland, og vekslede til universitetet i Basel. 1944 var hun med i planlægningen af det mislykkede attentat mod Hitler, foråret efter måtte hun til hest flygte fra Østprøjsen, hvor russerne rykkede frem. Hun havnede i Hamborg, hvor hun hurtigt fik kontakt med den nystartede ugeavis Die Zeit.
»Jeg er imod demagogi, dogmatik og ideologi,« sammenfattede Dönhoff den lære, hun drog af nazitiden. Den levende diskussion og udvekslingen synspunkter var langt vigtigere end en absolut sandhed – uden at hun af den grund dyrkede den ansvarsløse provokation.
Trods sin store indflydelse og samarbejdet med tidligere kansler og Zeit-medudgiver Helmut Schmidt (SPD), afviste hun konsekvent at melde sig ind i et politisk parti.
»Jeg behøver ikke nogen til at forklare mig, hvad jeg skal tænke. Det klarer jeg selv.«
På Die Zeit arbejdede hun uden kontrakt – »...så er jeg fri til at gå, når jeg vil.«wpr

John Challens, 86
*Manden, der foretog det sidste, afgørende tjek af bomben, var John Challens, en af de mest toneangivende i en generation af fremragende videnskabsmænd, der i al hemmelighed arbejdede for det britiske atomvåbenprogram AWRE (Atomic Weapons Research Establishment)
Efter Anden Verdenskrig stoppede USA alt teknisk samarbejde med England på det våbenatomare område. Det fik i 1947 den engelske Labour-regering til at beslutte, at det var på tide at udvikle en udelukkende britisk atombombe. Fem år senere, i oktober 1952, var den første af slagsen klar til at blive sprængt i luften ved Monte Bello-øerne nordvest for den australske kyst, og Storbritannien kunne melde sig ind i den eksklusive atomvåbenklub, der ellers kun bestod af USA og Sovjetunionen. .
Atombomben, som han bragte til sprængning den dag ved Monte Bello-øerne, kaldtes Hurricane og var af samme type som bomben i Nagasaki, dog kraftigere.
Challens blev født i Peterborough i 1915 som søn af en dygtig ingeniør. Efter endt skolegang på Deacon’s School and University College blev han rekrutteret af krigskontoret i 1930’rne. I 1939 begyndte han at arbejde med raketsystemer.
Challens fik en helt central placering inden for udvikling af atomvåben i 30 år.
På grund af sin dygtighed avancerede han lynhurtigt inden got AWRE, og fra 1959 ledede han dets udviklingsafdeling; i 1976 og frem til sin pensionering i 1978 var han chef for hele AWRE.
Inf.

Jean-Paul Riopelle 78
*Den fransk-canadiske billedhugger, maler og grafiker, Jean-Paul Riopelle døde den 12. marts, 78 år gammel, i sit hjem uden for hovedstaden Quebec. Han var uden tvivl den kendteste canadiske kunstner uden for det store lands grænser, og han blev anset for sin generations ledende kraft.
Trods det faktum, at han var bosat i Paris fra 1947 og mange år frem, blev han betragtet som canadier. Han vendte senere tilbage til Canada. Hans tidlige abstrakte malerier havde et lyrisk udtryk, mens han i løbet af 50’erne blev stadig mere kompakt, gestisk og kraftfuld i sit udtryk. Han malede ofte med spartel, og han var en uhyre produktiv kunstner, der også betjente sig af allehånde medier for at udtrykke sig så præcist som muligt.
I Paris blev han knyttet til avantgarde-miljøerne omkring forfatteren Samuel Beckett, billedhuggeren Alberto Giacometti, surrealisten André Breton og maleren Paul-Emile Borduas, der alle blev hans venner. Hans værker hænger i dag i museer i hele verden, fra det fransktalende Østcanada til Museum of Modern Art og Solomon R. Guggenheim Museum i New York.
Jean-Paul Riopelle opnåede international anerkendelse, da han i 1948 udstillede sine værker på en gruppeudstilling i Galerie du Luxembourg i Paris sammen med avantgardemalere, der arbejdede ud fra automatismens regelsæt.
Til denne udstilling bidrog også vennen Paul-Emile Borduas.
Automatisme er en male- og tegneteknik, hvor kunstneren slipper den bevidste kontrol over håndens bevægelser for at ladet det ubevidste tager over. Automatisme er forbundet med surrealisme og abstrakt ekspressionisme, som lå Riopelles væsen og arbejdsmetode nær.
I 1948 underskev han manifestet ’Refus Global’, der var direkte henvendt til Quebecs regering, som på daværende tidspunkt var konservativ og meget katolsk. Han ønskede at få provinsen til at vågne op til dåd, og åbne op for nye ideer fra verden udenfor.
Riopelles brede gennembrud fandt sted i 1954, med det store triptykon Pavane, der hænger i National Gallery of Ottowa. Hans sidste større værk var hans 40 m lange Hommage til Rosa Luxemburg, fra 1992, der fortæller hendes liv i 30 fresker.
Til september åbner en stor, retrospektiv udstilling med Riopelles værker i Quebec City Museum. Canadas premiereminister Jean Chretien, der personligt satte pris på Riopelle, roste i pressens påhør i onsdags Riopelles kunstneriske indsats.

Elmo Mikkelsen, 81
*Fhv. lektor Elmo Mikkelsen, Egå, er død, 81 år.
Elmo Mikkelsen var fra 1966 til først i 90’erne lektor i faget grafisk teknik på Danmarks Journalisthøjskole og indførte i den periode omkring 5.000 vordende journalister i hemmeligheden bag den tekniske side af avisproduktion.
Elmo Mikkelsen herskede enevældigt i den del af skolen, der kaldtes Elmoland, og her underviste han i de færdigheder, han selv havde tilegnet sig som redigerende fra starten af karrieren på Århus Amtstidende i 1939, over en række dagblade i provinsen til Vestkysten, hvor han var fra 1962 til 1966.
ritzau

Spyros Kyprianou, 69
*Den tidligere cypriotiske præsident, Spyros Kyprianou, døde tirsdag i Nicosia. Efter ærkebiskop Makarios’ død i 1977, blev Kyprianou valgt til præsident, tre år efter Tyrkiets invasion, og oprettelsen af den tyrkiske enklave i den nordlige del af øen. En fredsaftale i 1979 med den tyrkiske leder, Rauf Denktash, brød sammen efter blot en uge.
Heller ikke FN’s forsøg på forsoning førte til resultater. Kyprianou blev i 1988 afløst som præsident af George Vassiliou. Inf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu