Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

8. marts 2002


’Bunny’ Allen, 95
*Udtrykket ’én på opleveren’ slår ikke til, hvis man skal beskrive, hvad storvildtjægeren Frank Maurice Allen, der sov ind sidst i januar i sit hjem på øen Lamu ved Kenyas kyst, nåede at se. Ifølge Los Angeles Times hævdede han engang at have dræbt et næsehorn med et masai-spyd, hvorefter han inden for 20 sekunder nedlagde tre mere med en riffel. På overarmen havde han et flot ar, som han hævdede, stammede fra et leopardbid; en anden leopard havde brækket hans næse, hans ringfinger var blevet revet af i en Land Rover-dør og hans dårlige hofte skyldtes en bøffels stangen.
Allen var angiveligt ud af en sigøjnerslægt og voksede op i Berkshire i England, hvor sigøjnerne lærte ham at gå på jagt. Han var god til at fange kaniner – deraf tilnavnet. Allen ankom til Afrika som 21-årig med det lønlige håb at blive lærling for en professionel storvildtjæger – han skulle blive den sidste af de ’hvide jægere’. Hans første safari blev anført af Bror Blixen, Karen Blixens ægtemand. I 1928 var Allen assistent for hendes elsker, Denys Finch-Hatton, på en safari med Prinsen af Wales.
I 1950’erne kastede Hollywood sig over Afrika og begyndte at producere den ene storfilm efter den anden, heriblandt Kong Salomons Miner (1950) og Afrikas Dronning (1951). Da John Ford indspillede Mogambo (1953) i Kenya, var Allen hyret til at sørge for at alt klappede i lejren med stjernerne Clark Gable, Grace Kelly og Ava Gardner og 300 telte, 20 hvide jægere og 1.000 Samburu-krigere. Selvom Allen fandt, at John Ford var »en rigtig bølle«, kom han godt ud af det med stjernerne. Allen havde en affære med den da 30-årige Ava Gardner,
Ava Gardner sagde engang om Allen, at »han var den slags mand, enhver pige blindt ville lade sig føre ud i junglen af«. Selv har Allen aldrig benægtet, at han var noget af en kvindebedårer: »En jægers liv er primitivt – og ikke kun om dagen. Det er intimt, og der sker ting og sager. Der vækkes nogle følelser, som fortsætter om aftenen. Affærer er uundgåelige«.
På sine gamle dage fik Allen mere og mere afsmag for jagt og særlig for krybskytteri. »Jo ældre jeg er blevet, jo mere hader jeg at slå dyr ihjel, også slanger. De har alle en berettigelse i tilværelsen«.os

Spike Milligan, 83
*Det sidste medlem af det uhyre populære britiske komiske radioshow The Goon Show er død af nyresvigt i sit hjem i Rye på den sydøstlige engelske kyst. Milligan var en af sin generations største komikere, og det var ham, som skrev de fleste af The Goon Shows 157 afsnit, der blev udsendt på BBC fra 1951. Det absurde og anarkistiske show, der ikke undlod at give det britiske borgerskab fingeren, spillede en betydelig rolle for revitaliseringen af efterkrigstidens britiske komedie.
Spike Milligan blev født i Bombay i 1918 som søn af en irsk far i den britiske hær. Han blev uddannet på romersk-katolske klostre i Poona og Rangoon, før familien vendte tilbage til England. I 1944 deltog han som maskingeværskytte i Anden Verdenskrig. Det var i forlængelse heraf, at han første gang fik en psykiatrisk behandling. Da han nogle år senere skrev et 30 minutters-manuskript til The Goon Show om ugen gennem seks måneder, toppede hans mentale ustabilitet. »Krigen startede den gradvise nedbrydning af min mentale tilstand, men showet afsluttede processen,« har han sagt. Da de var i gang med den tredje serie afsnit, blev han indskrevet på en lukket afdeling, lagt i spændetrøje og sat isolation i tre måneder. Arbejdspresset kostede ham også hans første ægteskab, da hans kone forlod ham og deres tre børn.
Trods sine psykiske problemer var Milligan fantastisk produktiv: Han spillede selv med i stort set alle showene (sammen med Peter Sellers, Harry Secombe og Michael Bentine), han skrev siden otte serier af sit eget show, Q, for BBC, og endelig stod han for mere end 50 bogudgivelser inklusive sin biografi, vers, fiktion, breve, spil, og teaterstykker. Selv var han inspireret af W.C. Fields, Beckett, James Joyce og Groucho Marx. Han modtog utallige priser, og kronen på værket var vel, da han for to år siden blev slået til Ridder af Det Britiske Empirium.os

Lawrence Tierney, 82
*I en artikel om Lawrence Tierney fra 1999 slutter skribenten Eddie Muller af med at forestille sig, hvad der kommer til at stå på den amerikanske skuespillers gravsted: »Han døde ikke uden kamp.« Nu er Tierney død, 82 år gammel, og selv om han sov stille ind på et plejehjem i Los Angeles, kan man kun sige, at hans liv var fyldt med kampe.
Tierney, der bedst er kendt for sine hårdtslående skurkeroller i en række mere eller mindre mindeværdige film noirs fra 40’erne og 50’erne, var også uden for biografen lidt af en temperamentsfuld bølle, som gerne lavede ballade, og derfor fik saboteret sin egen karriere.
Skuespilleren med de irske rødder blev født i Brooklyn i 1919 og var som ung en dygtig idrætsudøver og fik et stipendium til Manhattan College. Men Tierney droppede hurtigt ud og rejste i stedet rundt på må og få i USA, før han i begyndelsen af 40’erne fandt vej til scenen. I 1943 kom han på lønningslisten hos RKO, hvilket førte til en række småroller og den første større rolle i 1945 som bankrøveren John Dillinger i Max Nossecks underholdende Dillinger.
Efter Dillinger, i midten af 40’erne, fulgte glansroller som koldblodig morder i bl.a. Born to Kill, The Devil Thumbs a Ride, Shakedown og The Hoodlum. »Der er ingen som helst anstændighed i Lawrence Tierneys ansigt, det mest grusomt pæne kontrafej på film. I modsætning til Mitchums ansigt er der ingen trøst at hente, en mand helt ude af stand til kompromiser,« skrev Barry Gifford i bogen The Devil Thumbs a Ride & Other Unforgettable Films om Tierneys kvaliteter som skuespiller.
Men succes blev hurtigt vendt til nedtur, da Lawrence Tierneys stofmisbrug, drikkeri og medfødte evne til at komme i klammeri med snart sagt alle, ikke mindst politiet, medførte, at ingen i filmmiljøet turde binde an med ham.
Op gennem 1970’erne og 1980’erne fik han kun få roller, mest mindeværdigt som korrupt strømer i John Hustons Familiens ære (1985) og anløben faderskikkelse i Norman Mailers Hårde drenge danser ikke (1987). Men det er rollen som the man with the plan – kuppets bagmand – i Quentin Tarantinos debutfilm, Håndlangerne fra 1993, der sikrede Lawrence Tierney et eftermæle af de bedre. Joe Cabot – den store, skaldede gangsterboss, der ikke finder sig i noget – er en ældet, men på ingen måde afdanket udgave af de psykopater, den da ikke mindre hårdkogte Tierney spillede som ung.
Skuespillerens kraftfulde præstation åbnede en ung, filmelskende generations øjne for Tierney, der i løbet af sin karriere medvirkede i mere end 70 film.CMC

Mahmoud al-Brekan, 73
*Digteren Mahmoud al-Brekan, forkæmper for frie vers i arabisk litteratur, er død i Basra i Irak – tilsyneladende myrdet af indbrudstyve, skriver Associated Press. Blandt hans bedst kendte værker er digtsamlingerne The City’s debth and the silent starvation, The slaves market og Dancing in graveyards. Mahmoud al-Brekan var kendt for sine digtes kvalitet og sin modvilje mod at trykke dem.Inf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her