Læsetid: 4 min.

NEKROLOGER

1. marts 2002


John Thaw, 60
*Om nogen blev den respekterede engelske skuespiller John Thaw synonymt med sin rolle som den gnavne, øldrikkende, belæste, Wagner-elskende og intelligente politikomissær Endeavour Morse i tv-serien bygget over Colin Dexters solide kriminalromaner.
Og ligesom Morse, der for to år siden sagde farvel til livet i Dexters sidste bog om Morse, Et kors for Morse, har John Thaw nu også sagt farvel – kun et år efter, at den dramatiserede Et kors for Morse blev sendt på britisk tv.
Men selv om John Thaw i min bevidsthed altid vil optræde i glansrollen som Morse, så spillede den altid tilstedeværende og karismatiske skuespiller meget andet end Thames Valley-politikredsens skarpeste hjerne. Dog blev han i sin 40-årige karriere hovedsageligt kendt for markante roller i en håndfuld populære politiserier.
John Thaw blev født i Manchester og gik på teknisk skole, før han fandt vej til scenen. Han debuterede som skuespiller på Liverpool Playhouse i 1960, året efter optrådte han første gang på tv, og snart fik han en fast rolle i politiserien Redcap. I 1974 var han skurk i krimikomedieserien As Thick as Thieves, men det var The Sweeney fra 1975, hvori Thaw spillede en hårdkogt kriminalinspektør, som gjorde ham berømt i England. Det blev til 52 afsnit og to spillefilm.
I 1985 kom det første af 33 afsnit i serien om Inspector Morse, og i 1990’erne fik han også titelrollen som dommer i Kavanaugh QC, der også er blevet vist på dansk tv. Sideløbende med sin succesfulde tv-karriere optrådte Thaw gerne på teatret i alt fra Bernard Shaw til Arthur Miller. På film høstede han ros for sin rolle som Kruger i Sir Richard Attenboroughs apartheiddrama Cry Freedom.
En tv-producent, som har arbejdet med Thaw, sagde forleden til The Guardian, at Inspector Morse var med til at højne niveauet for tv-serier, og at John Thaw »forstod tv-mediets magt. Han var den perfekte tv-skuespiller og talte til millioner af seeres fantasi.« CMC

Spike Milligan, 83
*Det sidste medlem af det uhyre populære britiske komiske radioshow The Goon Show er død af nyre-svigt i sit hjem i Rye på den sydøstlige engelske kyst. Milligan var en af sin generations største komikere, og det var ham, som skrev de fleste af The Goon Shows 157 afsnit, der blev udsendt på BBC fra 1951. Det absurde og anarkistiske show, der ikke undlod at give det britiske borgerskab fingeren, spillede en betydelig rolle for revitaliseringen af efterkrigstidens britiske komedie.
Spike Milligan blev født i Bombay i 1918 som søn af en irsk far i den britiske hær. Milligan blev uddannet på romersk-katolske klostre i Poona og Rangoon, før familien vendte tilbage til England. I 1944 deltog han som maskingeværskytte i Anden Verdenskrig. Det var i forlængelse heraf, at han første gang fik en psykiatrisk behandling. Da han nogle år senere skrev et 30 minutters-manuskript til The Goon Show om ugen gennem seks måneder, toppede hans mentale ustabilitet. »Krigen startede den gradvise nedbrydning af min mentale tilstand, men showet afsluttede processen,« har han sagt. Da de var i gang med den tredje serie afsnit, blev han indskrevet på en lukket afdeling, ført i spændetrøje og sat i isolation i tre måneder. Arbejdspresset kostede ham også hans første ægteskab, da hans kone forlod ham og deres tre børn.
Trods sine psykiske problemer var Milligan fantastisk produktiv: Han spillede selv med i stort set alle showene (sammen med Peter Sellers, Harry Secombe og Michael Bentine), han skrev siden otte serier af sit eget show, Q, for BBC, og endelig stod han for mere end 50 bogudgivelser inklusive sin biografi, vers, fiktion, breve, spil, og teaterstykker. Selv var han inspireret af W.C. Fields, Beckett, James Joyce og Groucho Marx. Han modtog utallige priser, og kronen på værket var vel, da han for to år siden blev slået til Ridder af Det Britiske Empirium.os

Percy Dickins, 80
*Det er måske for hårdt sat op at sige, at moderne britisk pop fra The Beatles til Oasis skylder Percy Dickins alt, men i hvert fald var det denne venlige, dannede mand, der fandt på at omplante de amerikanske hitlister til England. Først i 50’erne opgjordes pladesalget i antal solgte noder. Dickins begyndte at ringe rundt til udvalgte butikker for at høre dem, hvor mange eksemplarer, de egentlig havde solgt af denne eller hin plade. Han stolede på det, han fik fortalt, og aftrykte resultaterne i den ugeavis, han var produktions- og annoncechef for – New Musical Express, NME. Resten er rockhistorie, og Dickins nåede selv at opleve det meste af den.
Han begyndte som jazzinteresseret i branchen i 40’erne som annoncehaj på tidens seriøse musikavis, Melody Maker, men kunne mærke andre vinde blæse. Især fra USA. Han blev initiativtager til det konkurrerende organ, NME, som i løbet af en enkelt sæson blev toneangivende, og blev en decideret guldgrube, da Elvis Presley ankom. Han blev jordet i Melody Maker. Og rost hos Dickins, som senere både red med på og holdt gang i hele Beatles-bølgen, og var den første, der fik den oplagte ide at fejre årets rocknavne for derigennem at fejre sit blad. tobi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu