Læsetid: 3 min.

New Age som ny ledelsesstrategi?

Nyliberalismen og de nyåndelige bevægelser har en ting til fælles: Fokus på den enkeltes selvudvikling, siger adjunkt ved Center for Ledelse, Politik og Filosofi Karen Lisa G. Salamon
1. marts 2002

(2. sektion)

Synspunkt
Man bliver nødt til at tænke på sig selv. Man bliver på arbejdsmarkedet nødt til at investere i sig selv, fordi mobiliteten er så stor. Folk skifter job. Og så er det ikke så smart, hvis man har investeret alt i arbejdspladsen.
»I en nyliberal kontekst kan folk se frem til globale skift, rejseaktiviteter, professionel mobilitet og teknologiske forandringer,« forklarer Karen Lisa G. Salamon, som netop har afsluttet en ph.d.-afhandling om forholdet mellem nyåndelighed og nyliberalisme:
»I den kontekst er den eneste faste faktor dig selv. Stort set. Hvis man ønsker forbedringer, er budskabet, at man må forbedre sig selv. Derfor ligger det i luften, at det er en god idé at gå til selvudviklingskurser og hele tiden sørge for at opgradere sig selv.«
Og virksomheden vil gerne effektivisere deres medarbejdere kognitivt: lære dem at læse hurtigere, tænke hurtigere og hurtigere skille relevant fra irrelevant:
»Det er den samme metaforik, f.eks. Scientology har lanceret sig selv med. De tilbyder med et enkelt transcendent greb en gang for alle at lære folk at læse og tænke hurtigere. Det er den samme dyrkelse af hjernens kapacitet.«
»De nyåndelige bevægelser taler om nødvendigheden af, at man begynder med sig selv: mediterer eller gør en lille ting i dagligdagen anderledes. Så fører det til forandringer i omgivelserne og måske i sidste instans til kosmiske forandringer. Den tænkning passer fint til det nyliberalistiske fokus på individets frihed til selvudfoldelse og selvudvikling. «
Og Salamon konstaterer, at ligheden mellem nyåndelige bevægelser og moderne virkosmhedskultur ikke er spekulativ. Hun har iagttaget, hvorledes konsulenter og erhvervsledere konkret har været påvirket af nyåndelige bevægelser.
»Det interessante er, at de nyåndelige bevægelser startede som modkulturer. De er opstået med udgangspunkt i borgerrettighedsbevægelserne fra 60’erne og 50’erne, kritikken af kolonialisme og opgøret med autoritetsdyrkelsen. De er del af et opgør med systemtænkning og bureaukrati. Den nyåndelige tendens, som i dag har sneget sig ind i virksomhedsledelseskulturen, har i virkeligheden et venstrefløjsliberalt udgangspunkt.«

De nyåndelige bevægelser er som alle nyåndelige bevægelser en kritik af den institutionaliserede religion. Et forsøg på at styrke det transcendente aspekt af religionen og nedtone det tunge og rituelle.
Og der ligner de igen den postmoderne virksomhedsledelse, hvor det ikke drejer sig om håndens arbejde, men åndens produktion.
»De klassiske religioner opfattes som gamle tunge bygninger, mens de nyåndelige er lette og hurtige.«
»Man taler i managementretorik om dinosaurorgisationer. Dvs tunge bureaukratiske organisationer. som hænger fast i fortidens industriproduktion. Alt hvad der associeres med tyngde bliver negativt: Menneskelig fedme for eksempel.«
– Hvad er modstykket?
»En gazelleorganisation, som er let og omstillingsdygtig.«
Salamon fremhæver, hvordan virksomheden i informations- eller servicesamfundet italesætter sin produktion anderledes, end man gjorde med industriproduktionen:
»Man taler om virksomheden som en organisme. Den er ikke et mekanisk apparatur, men snarere et hele.«
Vidensvirksomheder producerer fortællinger. De etablerer en medarbejderetik og et værdisæt. Fortælling er blevet vigtigere end tal:
»Tesen er, at man kan styrke virksomhedens ansigt udadtil, medarbejdernes identitet og de kreative processer, hvis man har en mesterfortælling. Man forsøger at styre det sprog og de figurer, som medarbejdere tænker i. Det betyder, at man skabe en kreativitet i en bestemt retning frem for at medarbejdere sidder med hver deres associationer i hovedet og kører ud ad en bestemt tangent.«
»Tallene på bundlinien er selvfølgelig stadigvæk det vigtigste. Man har bare fundet ud af, at fortællinger virker mere stimulerende end tal.«
– Er man nu borger i virksomheden snarere end i et land?
»Det er et meget åbnet spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at i dag er det blevet mere diffust, hvilket fællesskab man tilhører. Der er folk, der arbejder IBM eller i Hewlett-Packard hele deres liv og som lever mellem forskellige lande. Jeg har ikke noget svar, men det er en væsentlig diskussion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu