Læsetid: 4 min.

OVERBLIK

4. marts 2002


500 døde ved uro i indisk delstat
*Dødstallet efter de værste konfrontationer mellem hinduer og muslimer siden 1992 blev i går opgjort til næsten 500. Indiske myndigheder melder dog om forholdsvis ro i den voldshærgede delstat Gujarat.
»Situationen er blevet normaliseret i de fleste områder af Gujarat. Der er ikke blevet rapporteret om væsentlige sammenstød søndag,« siger en sikkerhedsofficer til Reuters.
Både politi og flere tusinder soldater har været sat ind for at stoppe sammenstødene, der har været særligt udbredte i Gujarats hovedby, Ahmedabad. Der meldes stadig om sammenstød i delstatens yderområder, hvor soldater endnu ikke er nået frem. Til gengæld ser frygten for, at volden vil sprede sig ud over delstatens grænser og videre til hele Indien, endnu ud til at være ubegrundet. Det franske nyhedsbureau AFP rapporterer om få, isolerede hændelser i særligt følsomme områder i Indien.

Socialoverlæge: Ja til statsheroin
*I flere år har Københavns socialoverlæge siden 1994, Peter Ege, til stadighed frarådet, at man i Danmark skulle lave forsøg med statsheroin til de hårdest ramte stofmisbrugere. Nu er han parat til at overveje forsøg med recept-heroin i Danmark:
»Efter at de nye hollandske forsøg har vist, at en gruppe hårdt belastede stofmisbrugere rent faktisk har haft gavn af supplerende behandling med heroin, vil jeg nu anbefale, at danske politikere seriøst overvejer at lave nogle danske forsøg med læge-ordineret heroin,« siger Peter Ege til Ekstra Bladet. Ege har det overordnede ansvar for narkobehandlingen i hovedstaden.
Konklusionen af det hollandske forsøg er, at en kombineret behandling med metadon og heroin er betydeligt mere virkningsfuld end behandling udelukkende med metadon. Allerede efter et par måneder var narkomanerne både psykisk og fysisk bedre fungerende og mindre kriminelle.

Serbisk protest mod Karadzic-jagt
*Den politiske frontfigur i den bosnisk-serbiske republik, Republika Srpska, vendte sig i weekenden skarpt mod NATO's militærindsats tidligere på ugen, hvor man forsøgte at anholde den tidligere politiske leder af de bosniske serbere, Radovan Karadzic.
»Sådan en magtdemonstration, som SFOR udviste i de forløbne to dage, er ekstremt kompromitterende for NATO, der åbenbart har overtaget rollen som politi i dette land, udtalte præsidenten for Republika Srpska, Mirko Sarovic,« lørdag i Banja Luka.
»SFOR taber fuldkommen ansigt, når soldaterne i landsbyen Celebici tager skolebørn som ’gidsler’ og med vold trænger ind i kirker og huse,« udtalte Mirko Sarovic.

Afrikanske lande bakker Mugabe op
*Afrikanske medlemslande af det britiske statssamfund, Commonwealth, stod i går på et topmøde samlet i deres modstand mod et ønske fra Storbritanniens side om fælles sanktioner over for Zimbabwe.
Striden om, hvorvidt Zimbabwe skal udelukkes fra organisationen truede dermed med at splitte topmødet i Coolum i Australien i en sort og en hvid front. De afrikanske lande, som udgør en tredjedel af Commonwealths 54 medlemslande, står samlet bag Zimbabwes præsident Robert Mugabe.
I et stolt forsvar for Mugabe erklærede Tanzanias præsident Benjamin Mkapa, at bare det at diskutere sagen var forhastet. Det truer efter hans opfattelse »Zimbabwes suveræne ret til at foretage et uhæmmet valg af leder og regering«.
Debatten om Zimbabwe truer med fuldkommen at stjæle billedet ved topmødet og overskygge andre vigtige emner som klimapolitik og aids.

Offensiv mod al-Qaeda fortsætter
*Amerikanske og afghanske styrker deltog i går i voldsomme kampe i Arma-bjergene i det østlige Afghanistan mod over 2.000 al-Qaeda-krigere og Taleban-soldater, som med base i huler og grotter i bjergene gjorde stærk modstand.
En amerikansk og fem afghanske soldater blev lørdag dræbt, da 30 amerikanske militære rådgivere støttede 1.000 afghanske soldater i kampen for at udrydde de tilbageværende al-Qaeda- og Taleban-krigere i Paktia-provinsen. En offensiv, som blev midlertidigt indstillet søndag på grund af den voldsomme modstand, mens amerikanske krigsfly fortsatte med at sønderbombe modstandernes positioner i bjergene.

Bibliotekarer støtter forfattere
*Når mere end 130 kendte og ukendte forfattere mandag tager plads foran Kulturministeriet for at protestere mod regeringens nedskæringer i biblioteksafgiften, vil de blive bakket op af landets bibliotekarer.
Bøger er bibliotekernes levebrød, og derfor er bibliotekarerne kede af, at forfatternes økonomiske vilkår bliver væsentligt forringet, hvis regeringen gennemfører de planlagte besparelser.
»Det igangværende overgreb på landets forfattere kan vi bibliotekarer ikke stiltiende og neutralt betragte fra baglinjen,« siger Bibliotekarforbundets formand, Jakob Winding.

HK: Arbejdsgivere er kyniske
*HK/Handel skyder nu med skarpt mod de arbejdsgivere, der nøjes med at bemande deres butikker eller tankstationer med én person i aften- og nattetimerne.
»Det er et udtryk for rendyrket kynisme, når arbejdsgivere mener, at det er for dyrt at lade butikker og tankstationer bemande med to medarbejdere om natten i en tid, hvor antallet af røverier er stærkt stigende,« mener formand for HK/Handel i Nordsjælland, Hanne Jessen.
I løbet af årets to første måneder har der været 21 røverier, hvoraf de otte betegnes som særligt farlige. Det er næsten lige så mange som i hele år 2000, hvor der blev registreret 24 røverier. I 2001 var tallet 35.

Frie skoler vil ikke måles på karakterer
*Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler besluttede i weekenden at opfordre undervisningsminister Ulla Tørnæs til ikke at fremsætte et lovforslag om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne.
Efterskolerne mener, at forslagets krav om, at skoler skal offentliggøre elevernes karaktergennemsnit i de enkelte fag er en forenklet og utilstrækkelig måde at kvalitetsvurdere skole og elever på.
»Forslaget strider mod den danske skoletradition, hvor vi lægger vægt på at uddanne og opdrage eleverne til demokrati og selvstændighed. Desuden giver efterskoleformen eleverne mange andre værdier i form af socialt samvær, og derfor er det ikke rimeligt, at en skoles værdi udelukkende skal måles på karaktererne,« siger den nyvalgte formand for efterskolerne, Anna Kolind, der repræsenterer 240 skoler med 22.500 elever.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her