Læsetid: 6 min.

Pligt til at finde på smukke løgne

Umberto Eco lyver i sin nye roman Baudolino så stærkt, at pennen render ud i et fem hundrede sider langt eventyr fra middelalderen
11. marts 2002

Ny bog
Det er en lokal legende, at en ko i slutningen af 1100-tallet kom i vejen for en kejser. Koen reddede den italienske by Alessandria fra kejser Frederik Barbarossas planlagte ødelæggelse. Efter et længere slag stod kejserens soldater uden for Alessandria og vurderede, at nu måtte den belejrede by være klar til overgivelse. Tømt for ressourcer og udpint og udmarvet. Men da en fuldfed ko som tegn på Alessandrias stadige rigdom dukkede op uden for bymuren, valgte Frederik Barbarossa at slutte fred med byen.
Den italienske forfatter Umberto Eco er født i Alessandria. Da hans seneste roman Baudolino i 2000 udkom, fejrede byen sin forfatter med en fest. Bogen blev læst op på byens teater. Oplæsningen blev uden for teatret transmitteret til forbipasserende i højttalere, så byens borgere alle kunne høre, hvordan Eco i Baudolino genfortæller historien om koen og kejseren.
Og det er afsættet for en roman, der sender sin hovedperson Baudolino rundt i middelalderens Europa og på korstog for at redde den hellige by Jerusalem fra muslimerne og for at finde en måske eksisterende kristen præst: Johannes Præst.
Springet fra den lokale legende til det store epos om middelalderen er raffineret enkelt: For Baudolino er søn af den bonde, som sendte koen ud foran bymuren, men Baudolino bliver adopteret af netop Frederik Barbarossa. Bysbarnet bliver kejserens søn.
Så den unge Baudolino skal dannes og uddannes. Han lyver for meget til at blive teolog eller jurist, han er for fej til at blive kriger. Så det bliver pålagt Baudolino:
»I Paris skal du studere retorik og læse digterne: retorik er kunsten at sige dét smukt, som man ikke er sikker på er sandt, og digterne har pligt til at finde på smukke løgne.«
Den historiske kejser Frederik Barbarossa bestilte en heltefortælling om sit liv hos biskop Otto af Freising. Otto skrev både en pessimistisk verdenskrønike og et optimistisk værk om sin kejser: Kejser Frederik Barbarossas Historie.
I Ecos roman optræder Otto som Baudolinos lærer. Men for at få plads til selv at skrive overstreger Baudolino første del af lærerens verdenskrønike. Og han bemærker det paradoks, at den samme forfatter kan skrive to forskellige udlægninger af den samme historie. Det paradoks ser Baudolino som en invitation til at levere sit eget bud på historien.

Jeg lyver
Baudolino er romanens fortæller og hovedperson. Han sidder i Konstantinopel i 1204 og fortæller historieskriveren Niketas sin historie fra fødslen i 1142. Baudolino kan ikke finde sammenhæng i sit livs forskellige episoder, så han bruger tilhøreren som det pergament, hvor han bringer stykkerne sammen til en fortælling. Niketas er forvirret: Hvordan skal han tro et menneske, der hele tiden siger: Jeg lyver.
»’Du’,sagde Niketas,’er ligesom den løgnagtige kretenser. Du fortæller mig, at du er en forhærdet løgner, og forlanger at jeg skal tro dig.«
Og alligevel bliver Niketas grebet af historien. Han vil høre mere og mere. Og romanen udfolder en spændingskurve, der peger frem mod det punkt, hvor historien når frem til år 1204 og Niketas ikke længere bare er tilhører, men pludselig træder ind i historien som aktør.
Baudolino fortæller for at få opklaret to ting: Ifølge historiebøgerne druknede Kejser Frederik Barbarossa under en svømmetur i 1190, men Baudolino var med og vil finde den rigtige dødsårsag? Var det et mord, og hvem var i givet fald morderen? Og Baudolino vil finde ud af, hvem den sagnomspundne Præst Johannes i virkeligheden var? Og om han overhovedet eksisterede.
Historien starter med Baudolinos studier i Paris. Han får en ven, der kalder sig Digteren, selvom han ikke har skrevet et ord. Men digteren taler om at skrive. Han går på værtshuse og forfører pariserinder med sine historier om at skrive. Og der er Abdul, der synger sange om sin fjerne kærlighed, som aldrig må komme så nær, at han ikke kan besynge hende som genstand for længsel. Som han siger:»Hellere fantasere om hende som et fjernt mål end besidde hende i et falsk minde.«
De tre venner svirer og kurtiserer og plejer fantasierne med Abduls arabiske hallucinogen: den grønne honning.

Magtens grund
Baudolino er optaget af at hjælpe sin adoptivfar, som har et problem, der også er et filosofisk paradoks: Hvordan kan han begrunde sin magt som kejser uden at underordne sin status som kejser en anden autoritet. Frederik vil gerne fremtræde som den hellige kejser, men hvis han beder paven autorisere ham som hellig kejser, vil han samtidig acceptere paven som overordnet. Og Frederik vil have, at kejserens ret ifølge fornuften, naturen og traditionen er den højeste lov.
På sit dødsleje beder Otto Baudolino finde frem til en person: Johannes Præst. En ekstraordinært hellig mand, der ifølge overleveringer skulle befinde sig på den anden side af Orienten. Baudolino starter en eftersøgning med det formål at få denne Johannes Præst til at autorisere stedfaderens kejsermagt. Opdraget til at fortælle smukke løgne fabrikerer han sammen med Digteren og Abdul et falsum: Et brev fra Johannes Præst adresseret til Frederik Barbarossa som anerkendelse af den tysk-romerske kejser.
Men brevet bliver kopieret og sat i omløb af en håndlanger under den byzantinske kejser, så det kommer til at legitimere den konkurrende magt. Den rejse, der sædvanligvis betegnes som det tredje korstog, bliver i Ecos gendigtning til en rejse ud for at finde denne Johannes Præst. Men undervejs dør kejseren. Under et ophold hos en armensk svindler, der lever af at fabrikere falske relikvier, bliver Frederik en morgen fundet død i et helt lukket rum. Måske er han blevet myrdet. Baudolino og hans venner bliver enige om at arrangere dødsfaldet som drukneulykke. Men mistanken breder sig. De kigger på hinanden og tænker:En af os er morderen.
Men de fortsætter deres rejse gennem fjerne lande efterhånden besatte af forestillingen om Johannes Præst. Der er lange og indimellem langtrukne beskrivelser af hvide hunner, en spedalsk diakon og det enbenede talende dyr skiapoden. Baudolino bliver forelsket i en hypathia: en kvindelig satyr med underkrop som en ged. Digterens vellyst fornægter sig heller ikke: Han bliver ganske opstemt ved tanken om seksualakten hos de anderledes væsner, de møder.
Til sidst flyver de med kæmpestore rokfugle tilbage til Konstantinopel, hvor Baudolino sidder og fortæller. Og prøver at finde ud af, hvem der dræbte hans stedfar.

Middelalderen igen nu
Med Baudolino vender Umberto Eco tilbage til det historiske terræn fra sin første roman: Rosens navn fra 1980, hvor han kombinerede en kriminalhistorie med en turné rundt i det middelalderlige tankekompleks. Rosens navn har efterhånden solgt over 20 millioner eksemplarer og blev i 1986 fiilmatiseret af den franske succesinstruktør Jean-Jacques Annaud.
Eco har ofte selv fremhævet ligheden mellem den eftermoderne civilisations vilkår og middelalderens ditto. Som han har skrevet et helt andet sted:
»Det var en tid fuld af rejser og møder, en tid hvor irske munke gennemkrydsede Europa og udbredte tanker, tilskyndede til læsning og fandt på alle mulige narrestreger.«
Som sådan er Baudolino en helt: Han finder på narrestreger. Han udfylder tomrummene mellem de historiske fakta med inciterende løgnhistorier. Pointen under romanen er ikke entydig, men paradoksal: Hvis vi accepterer, at enhver historie er en menneskelig konstruktion, hvordan finder vi da frem til den rigtige historie? Kejser Frederik Barbarossa magtbegrundelseproblem bliver således i Ecos snedige roman til historiens problem: Hvordan legitimerer historie sig selv som historien.
Det er forsåvidt en banal pointe, men romanen er mere end det: Det er med Baudolino igen lykkedes Eco at udfolde filosofiske paradokser i en fortælling grebet og båret af kriminalhistoriens lethed og tiltrækning. Romanen bliver det berømte spejl, hvor en samtid med klar udsigt til fortiden kan få øje på sig selv.

*Umberto Eco: Baudolino. Godt oversat af Thomas Harder. 492 s., 299 kr. Forum. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu