Læsetid: 3 min.

Regler for krigsdomstole slækkes

Ulovlige kombattanter vil nyde flere retsgarantier end hidtil formodet. Krav til bevisførelse bliver mildere, civil advokat kan hyres og pressen får adgang
22. marts 2002

BOSTON – Bush-regeringen gjorde i går knæfald for de sidste måneders voldsomme kritik i ind- og udland af de planlagte krigsdomstole, der skal føre sag uden for amerikansk territorium mod »ulovlige kombattanter« sigtet for terrorisme og krigsforbrydelser.
Forsvarsminister Donald Rumsfeld skulle i løbet af i går amerikansk tid fremlægge en redegørelse for de regler, som vil styre domstole af denne type. Men detaljerne blev lækket til pressen inden. Reglerne adskiller sig på flere væsentlige punkter fra de skitser, som cirkulerede tidligere på året i Wa-shingtons ministerier.
Retssager vil ikke være hemmelige. Pressen får adgang. Et dommerpanel på syv kan ikke dømme en anklaget skyldig, hvis beviserne rejser »fornuftbegrundet tvivl« om skylden. Formuleringen lever op til det krav, som stilles i amerikansk kriminalret. Den sigtede ydes gratis bistand fra en advokat af militær rang, men kan herudover hyre en civil sagfører. Sidstnævnte skal dog være amerikansk statsborger og autoriseret til at se fortroligt bevismateriale.
Dommerpanelet, der svarer til de 12 nævninge i kriminalsager, kan med et flertal på fem mod to kende den sigtede skyldig. Tidligere var et flertal nok. Dødsstraf kræver nu enstemmighed – ligesom ved almindelige domstole i USA.
De nye regler bliver fortrinsvis rost af kritikere.
»Pentagon har sat ret høje normer, og det vil utvivlsomt bistå USA med at bevare sin troværdighed som en forsvarer af retssamfundet,« siger Tom Malinowski fra Human Rights Watch i New York.
En tiltalts rettigheder lever dog ikke helt op til de garantier, der forefindes ved almindelige domstole og militære domstole inden for USA’s grænser. Militære domstole i USA har til opgave at føre sag mod amerikanske statsborgere, mens krigsdomstole håndterer udenlandske statsborgere. Under Anden Verdenskrig blev tyske sabotører og spioner fanget i USA dømt til døden af en krigsdomstol nedsat af Roosevelt-regeringen.
Den væsentligste forskel på krigsdomstole i Roosevelt-perioden og dem planlagt under præsident George W. Bush er deres placering. Ved at oprette krigsdomstole uden for USA – f.eks. i Guantánamo-bugten på Cuba – undgår Bush-regeringen at skulle underlægge sig amerikanske retsregler. Det forhold kommer til udtryk i to nye regler, der adskiller sig fra retsførelse i USA.
For det første lettes kravene til den type beviser, den militære anklagemyndighed kan lægge frem under retssagen. Rygter såvel som dokumentation, der synes overbevisende fra et fornuftssynspunkt, vil blive tilladt. Kritik af denne praksis i udlandet kan blive tilbagevist med den begrundelse, at reglerne for bevisførelse i USA er strengere end i de fleste andre demokratiske lande.
Det andet kritikpunkt vil dog være sværere at afvise. Efter en kendelse har den skyldige kun mulighed for at anke sin dom til et panel bestående af tre dommere udpeget af præsidenten. De skal alle være officerer. Reglerne åbner dog mulighed for, at præsidenten udpeger en dommer fra det civile retssystem og udnævner vedkommende midlertidigt til officer. En sidste ankeinstans er præsidenten selv, svarende til en guvernør i en delstat, der bliver anmodet om benådning. Ikke engang militære domstole i USA begrænser ankemuligheden så meget. Her kan en person appellere sin dom hele vejen op til Højesteret i Washington. Ved at etablere krigsdomstole uden for USA’s territorium slipper Bush-regeringen således for at vente i årevis på at eksevere en dødsdom og undgår tilmed en langvarig international protestkampagne. Ankeprocessen vil være befriende kort for de militære myndigheder.
Amnesty International beskyldte i går Bush-regeringen for at tiltage sig »ube-grænset og upåtalt vilkårlig myndighed i beslutninger om, hvem der skal rejses tiltale imod, hvilke regler man skal følge, og hvordan ankeprocessen forløber«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu