Læsetid: 5 min.

’Sejr? Hvilken sejr?’

Bitterhed og vrede i Zimbabwes hovedstad Harare efter offentliggørelsen af valgresultatet, der gav præsident Mugabe en solid sejr
14. marts 2002

HARARE – Hans ansigt er lagt i skuffelsens folder og blusser af vantro indignation. Hans blik skuler. »Hvilken sejr?« vrænger han.
Naboth Chidzonga fra den tæt befolkede Harare-forstad Mbare har stået i alle mulige slags køer fra lørdag, hvor han ventede tålmodigt på at afgive sin stemme til i går, hvor han stod i den brændende sol i køen til en bod, hvor de sælger majsbrød.
Chidzonga er vred. »Lad bare Mugabe tro, at han vundet, fordi han har været i stand til at give sig selv 1.685.212 stemmer mod Morgan Tsvangirais 1.258.401. Som jeg ser det, har han ikke vundet noget som helst, og jeg betragter ham i hvert fald ikke som min præsident, for jeg har ikke stemt på ham.«
Også Zimbabwes oppositionsleder, Morgan Tsvangirai, nægtede i går at indrømme at have lidt nederlag til præsident Robert Mugabe, og han fordømte sin rivals sejr som illegitim svindel.
Tsvangirai sagde, at han nu vil gå efter en politisk løsning, hvilket har skabt frygt for, at det urohærgede land skal falde fra hinanden i anarki, hvis han skulle beslutte sig for at sammenkalde sine tilhængere for at iscenesætte masseprotester.
Stemningen i hovedstadens folkerige forstæder er spændt, og man får uvilkårligt fornemmelsen af, at noget er i gære i de varme og støvede gader.
Klynger af unge zimbabwere stimler sammen omkring butikscentre, idet de nervøst holder udkig i tilfælde af, at der skulle komme en af Mugabes militsstyrker forbi. Siden sidste tirsdag har de regelmæssigt patruljeret i forstæderne.

Sandt mareridt
Og Cathy Buckle, hustru til en hvid farmer, som har gennemlevet et veritabelt mareridt udsat for brutal chikane af tilhængere af regeringspartiet, der invaderede hendes landbrugsejendom, spørger i et opgivende tonefald:
»Hvordan skal vores liv nogensinde vende tilbage til en normal gænge? Vil politiet begynde at at udføre deres arbejde nu? Hvad vil regeringen gøre for at bekæmpe arbejdsløsheden på 60 procent, hvad vil regeringen gøre for at standse korruptionen, og hvordan vil ZANU-PF, der har afskåret sig selv fra resten af verden, bære sig ad med at finde mad til 13 millioner mennesker. Hvorfra vil den få udenlandsk valuta til at købe medicin og benzin?«
I en forstad i den anden ende af Harare ryster den ældre kvinde Rashiwe Madhuveko på hovedet, idet hun stille siger: »Vi er i alvorlig knibe. Seks år til under Mugabe vil gøre det af med os alle. Jeg er en gammel kone, som burde lege med mine børnebørn derhjemme nu. I stedet står jeg her med min datter og håber på, at en af os vil få held til at købe majsbrød.«
En ung mand fra Kuwadzana-kvarteret, der beder om ikke at få sit navn nævnt, siger lakonisk, at tiden nu er inde til at vise regeringen, at den ikke skal slippe godt fra at træde borgernes rettigheder under fode.
»Vi må indlede en massiv masseaktion. Hvis det betyder, at nogle virksomheder må holde lukket, så får det være. Vi har brug for et lederskab, der forstår sit folk og forstår, at vi borgere har ret til at blive hørt, ret til beskæftigelse og ret til at leve i et fredeligt og demokratisk land,« siger den 24-årige mand.

Nej til masseaktioner
Men på en pressekonference, kort efter at landsresultatet var blevet kendt, afviste Tsvangirai udtrykkeligt masseaktioner som middel til at genvinde, hvad han sagde var en stjålen valgsejr – den største valgsvindel i historien.
Han sagde videre, at en sådan taktik kunne give Mugabe-regeringen et påskud til at slå hårdt ned på hans tilhængere og udgyde blod. Han udelukkede også, at han vil gå rettens vej for at få medhold – det fører ikke til noget, mente Morgan Tsvangirai.
På spørgsmålet om, hvad han så ville gøre, sagde Tsvangirai, at det ville han overlade til sit parti, MDC, og dets medlemmer.
»Der er en kogende vrede over denne åbenlyse svindel. Der findes forskellige former for masseaktioner, og jeg tror, at det er et spørgsmål om at træffe det rette strategiske valg,« sagde en fagforeningsaktivist.
Tsvangirais tilhængere, de fleste af dem byboere, der har svært ved at klare til dagen og vejen på grund af Zimbabwes økonomiske kollaps, agiterede i går for øjeblikkelig handling, sagde vidner. Regeringen satte bevæbnede tropper og kampklædt politi ind i de fleste byområder. Hæren har været i alarmberedskab siden forrige uge.

’Vi må gå på gaden’
I Harare beordrede sikkerhedsstyrkerne fodgængere til at passere gaden natten igennem. Men som Malvern Chimwanda påpeger: »Vi er sultne, arbejdsløse, og vores børn dør hver uge af aids. Alt, hvad vi ønsker, er et bedre liv, hvorfor er det så svært for Mugabe at forstå. Inden længe må vi gå på gåden og aktionere, og så vil vi først vende hjem, når Mugabe afgiver sin magt.«
Han tilføjer: »Mugabes folk vil sikkert true og tæve os, men det kan ikke ændre på, hvordan vi føler over for denne regering. Regeringen kan arrestere nogle af os, men den kan ikke sætte hele nationen bag tremmer, og den kan ikke dræbe os alle. Hvis vi alle bliver dræbt, hvem skal de så herske over?«
MDC, som var meget tæt på at vælte ZANU-PF ved parlamentsvalget i 2000, siger, at flere end 30 af dets medlemmer er blevet dræbt i voldsepisoder siden januar.
Paraplyorganisationen Zimbabwe Election Support Network, der samler ledende kirke- og borgerretsgrupper sagde, at valget på ingen som helst måde kunne beskrives som frit og fair. Organisationen opregnede en lang liste over konstaterede uregelmæssigheder og pointerede, at de afgivne stemmer i landdistrikterne klart var bleveret manipuleret til gunst for Mugabe.
Men ZANU-PF’s pressetalsmand, Nathan Shamuyarira, afviste beskyldningerne og lovpriste valget som velordnet, frit og fair.
Mens MDC-tilhængerne i hovedstadens gader var i klart flertal og åbenlyst dybt skuffede, drønede små begejstrede grupper af Mugabefans rundt og festede – nogle af dem bar rundt på en kiste, der skulle symbolisere Tsvangirais død. Ledsaget af parti- og regeringskøretøjer i kortegekørsel gik de jublende og truende rundt i Harare. Iøjnefaldende var det dog, at de måtte eskorteres af politistyrker.

*Grace Mutandwa er journalist på den zimbabwiske avis Financial Gazette

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu