Læsetid: 2 min.

Sofaen eller livet

Bente Clod fortsætter sin serie om Taber-Thilde med usvækket engagement og en helt usædvanlig tone- og livsægthed
1. marts 2002

(2. sektion)

Ungdomsroman
»Måske er musikken begyndt som et slags kalderåb hos alle folkeslag. Måske synger vi for at komme i kontakt med hinanden.« Sådan hedder det et sted i Himmelfald, som er tredje bind i Bente Clods forrygende ungdomsromanserie om den nu 19-årige Thilde, som for sin part oplevede sit vendepunkt, da hun med sin nu afdøde moster Lis oplevede en opførelse af Händels Messias i Grundtvigskirken, beskrevet i seriens åbningsbind, Englekraft (2000), på følgende måde: »Tohundrede og halvtreds stemmer løftede mig op under kirkehvælvingen. Flerstemmigheden splittede bevidstheden i tre-fire spor, der kørte i rasende fart hver for sig og samtidig og alligevel smeltede sammen. Et sus. Det stærkeste sus, jeg nogensinde har oplevet. Det er det her, jeg vil, hamrede det inden i mig, det her har jeg villet hele mit liv uden at vide det. Det her er mig.«
Denne oplevelse bliver Thildes eksistentielle drivkraft i hendes løbende kamp for at komme op af den sump, forældrens skilsmisse, den ubearbejdede sorg efter den elskede mosters død og den lokkende trang til humle- og dulmeurtsberuselse har placeret hende i.
Omkring Thilde tegnes en række sparsomme, men yderst levende portrætter af de mennesker, hun er eller kommer tættest på: moderen (’Fru Jensen’), faderen (’Vor Fader’), onklen, morfaderen samt – i kraft af mødet med hendes diamentrale modsætning, ’tjeksilden’ Camilla – en række socialt højerestillede personer med tilknytning til det eftertragtede musikmiljø. En tredje gruppe personer har rodnet i det Christaniamiljø, ex-kæresten Max er rundet af. Det er et af seriens mange kup, at de menneskelige styrker og svagheder hos de mange bipersoner undervejs træder i relief og dramaturgisk kommer til at indgå med den største naturlighed i det kludetæppe af skæbnetråde, der overordnet væves ind i Thildes liv.

Tilværelsens spil
Men det er Thilde selv – i egen selvforståelse skiftevis som Taber-Thilde, Turbo-Thilde, Tåbe-Thilde eller Tonse-Thilde – der står midt i tilværelsens spil mellem de lyse og de mørke kræfter. Thilde har afgørende mærket den englekraft, der giver hendes liv retning og mening, men kastes lige så ofte med centrifugal uafvendelighed tilbage i favnen på mørkets dæmoner. Det er denne zig-zaggende bevægelse, romanserien lever i og på, drevet frem af en fortællestemme, der aldrig renoncerer på sprogligt nærvær og altid er helt inde i hjertekammeret på den musik – spændende fra Händel over danske nationalsange og frem til Kashmir og Alicia Keys – der ligger som referencefelt og stærkt bevidsthedsudvidende klangbund for hele projektet.

Bedste i mange år
Nøgternt refereret handler Himmelfald om Thildes vej frem mod den afgørende optagelseprøve til Sankt Annæ Gymnasiums kor, men det er i suget af de små og store hændelser omkring livet, døden og kærligheden, at romanen med varme, indsigt og humor placerer sig som noget af det bedste, der er sket inden for danske ungdomsromaner i ganske mange år.
Oprindelig blev serien annonceret som en trilogi, men man fornemmer med den vibrerende udtoning i Himmelfald, at Bente Clod endnu ikke er helt til sinds at slippe den Thilde, der fungerer så fornemt som seismograf for moderne ungdomsliv.

*Bente Clod: Himmelfald, 208 s. 239 kr. Høst & Søn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu