Læsetid: 5 min.

Et spindelvæv af løgne

Når rygterne om pastor Gheogans pædofili blev for massive, sendte biskoppen ham videre til et nyt sogn
5. marts 2002

BOSTON – Sidste efterår kunne en ung mand på 25 i en provinsby syd for Boston ikke længere holde på sin hemmelighed. I tv-nyhederne samme aften havde han hørt om en 66-årig katolsk præst, John Gheogan, tiltalt for seksuelt overgreb på 150 mindreårige drenge gennem 25 år. Nu skulle sandheden endelig ud.
»Pater Welsh voldtog mig fra jeg var 11 til 17,« fortalte den unge mand sin mor.
To ældre brødre kunne fortælle samme historie om den pædofile præst, en nær ven af familien. Misbruget var sket gennem 20 år.
Skammen over at være blevet udnyttet så groft på sin krop og sjæl af en præst, der slog korset for sig og sagde Ave Maria hver gang han efter søndagsskole havde be-sudlet de uskyldige drenge, var så stor, at ingen af de tre brødre magtede at bryde tavshedens bånd.
I dag føler den ældste bror på 41, der har kæmpet med alkoholisme og narkotika siden han var 16, sig brødbetynget.
»Blot jeg havde haft mod til at stå frem, så ville mine mindre brødre være blevet skå-net,« siger han til dagbladet Boston Globe.
End ikke efter familiesamtalen henvendte forældre og sønner sig til ærkebispedømmet i Boston; de kontaktede heller ikke myndighederne. Tiden gik. I januar startede retssagen mod Geoghan, der var blevet fradømt sin kjole og krave i 1998 af ærkebiskop Bernard Law. Inden retssagen dokumenterede Boston Globe i en artikel, at ærkestiftet siden 1970’erne havde haft kendskab til Gheogans pædofile tilbøjeligheder og over-greb på drenge ned til syv-
årsalderen.

Sendt videre til nyt sogn
Hver gang rygterne om hans intime venskab med messedrenge blev for vedholdende, havde ærkebiskoppen sendt Gheogan videre til et nyt sogn. Det skete i 1978, 1984 og 1989. Efter flere ophold på eksklusive klinikker ejet af kirken blev pater Gheogan langt om længe er-klæret for uhelbredelig af sine overordnede i Boston i 1996 og sendt på førtidspension.
I et brev til Gheogan udtrykte kardinal Law sympati for hans skæbne: »Deres embedsførelse har været vellykket, skønt bedrøveligt nok hæmmet af sygdom. På vegne af dem, De har tjent så vel, og i mit eget navn vil jeg gerne takke Dem. Jeg ved, at De befinder Dem i en smertelig situation. Den lidenskab vi deler kan virkelig føles ulidelig og ubamhjertig. Vi fremstår i bedste lys, når vi handler i ærlighedens og tillidens navn. Gud velsigne Dem, Jack.«
En afskedssalut til en mand, som kardinal Law – ifølge interne dokumenter frigivet under en retssag til Boston Globe – vidste havde drevet seksuelt rov på 150 børn. Afsløringen af kirkens medvidenhed var en skandale af enorme proportioner, der har sat en lavine af skændige afsløringer i gang om kirkens systematiske bestræbelser på at dysse talrige seksualforbrydelser indenfor egne rækker ned.
I pressen har mange katolikker i Boston udtrykte vrede over ærkebiskop Law. Hvorfor havde han indtil fornylig forsvaret kirkens håndtering af Gheogan-sagen? Nu viste det sig, at han havde rokeret den pædofile præst rundt.
Meningsmålinger viste, at 51 procent af Bostons katolikker gerne så kardinalen træde tilbage. Det afviste han straks. Kirkegængere bestemmer ikke. Ærkebiskopper bliver udnævnt af paven, der også afgør, om de skal tjene embedsperioden ud.
Law handlede prompte. Han erklærede, at præsters seksuelle misbrug af børn nu var et offentligt anliggende. Ærkebispesædet ville for fremtiden overgive navne på præster mistænkt for pædofili til politiet, hvorpå man indberettede 60-70 præster, af hvilke flere stadig udøvede deres kald. Ti andre blev meldt til politiet af katolske organisationer. Af 800 sognepræster i ærkebispedømmet mistænkes hver tiende altså for seksuel mishandling af børn. Men på listen stod fader Joseph Welsh ikke. Fra sin prædikestol havde han flere gange videregivet kardinal Laws forsikring til sin menighed om, at kirken ikke havde flere skeletter i skabet. Der var blevet renset ud. Det var en løgn, for Welsh havde selv forbrudt sig på de tre brødre. I midten af februar indberettede familien ham til Boston Globe.

’Heksejagt’ på præster
Der blev gjort kort proces. Efter få dages undersøgelser blev Welsh frataget sit embede og sat fra sin præstegård. Politiadvokaten vil rejse tiltale mod ham. Hvis han kendes skyldig risikerer han en lang fængselsstraf. Pater Welsh deler skæbne med ni andre præster, hvis seksuelle afvigelser først er kommet for dagens lys efter retssagen mod Gheogan. Kun én har afvist beskyldningerne og kritiserer Law.
»Hvor vover ærkebispoppen at berøve mig retten til at forsvare mig under amerikansk retspraksis. Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist,« sagde pater George Spagnolia til sin menighed i et fattigt kvarter i provinsbyen Lowell forrige søndag.
Sympatitilkendegivelser strømmede til præsten fra hans kirkegængere, katolske præster og lægfolk. Nu var det gået for vidt. Kirkeledelsen havde startet en ’hekse-jagt’, hvor uskyldige præster bliver hængt ud til spot og spé, lød deres budskab. Spagnolia blev fremstillet af USA’s store tv-stationer og ugemagasiner som en martyr i kampen mod koldsindige mænd i sorte kjoler og hvid krave. I et avisinterview fortalte Spagnolia, at han havde forladt sin præstegerning i 20 år i 1973 efter en uoverenstemmelse med den daværende ærkebiskop. Uden at blive spurgt nævnte han også, at han havde nydt at være på orlov og »leve i cølibat«. Det var løgn. Dybt forundrede venner fortalte senere avisen, at Spagnolia faktisk havde levet sammen med en mand i 1973-80. Hvordan kunne menigheden i Lowell nu stole på en præst beskyldt for pædofili?
Alle Guds børn er syndere, også katolske præster. Men spindelvævet af løgne bygget op omkring et lille mindretal af præster i Bostons katolske kirke dækker over noget langt alvorligere, nemlig grove forbrydelser mod for-svarsløse, som bliver straffet strengt uden for kirken.
Hvordan, spørger katolikker, kan biskopper have set gennem fingre med disse forbrydelser? Paven har tilsyneladende stillet sig samme spørgsmål. I sidste måned bebudede Vatikanet, at en ny Vatikan-domstol vil føre sag mod pædofile præster. Formålet er at beskytte deres rettigheder, men hvad med ofrenes rettigheder?
Problemet er akut. Skandalen i Boston har spredt sig til flere andre amerikanske storbyer. Et stille oprør mod »tavshedens sammensværgelse«, mod cølibatet og dis-kriminering af kvinder og meget andet i en kirke med middelalderlige love er undervejs i USA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her