Læsetid: 3 min.

Spotlight på oplysningen

Ny antologi forsøger at gøre oplysningen aktuel igen
27. marts 2002

(2. sektion)

Litteraturhistorie
»Oplysningen« – skrevet med stort O og med stærkt tryk på første stavelse – er både en kulturhistorisk periode, sådan cirka 1700-tallet, og så et politisk-filosofisk projekt, der stadigvæk er aktuelt, blandt andet i kampen for universelle menneskerettigheder.
I begge tilfælde sættes fornuften i centrum. »Oplysning er menneskets udgang af sin selvforskyldte umyndighed,« skrev den tyske filosof Immanuel Kant i 1783. Man skal tro på sig selv, på den fornuft, der er mennesket iboende, og rette et sundt kritisk blik mod verden omkring sig. Modstanderne er folkelig og kirkelig overtro, snærende traditioner, politisk ufrihed.
Det lyder jo alt sammen fornuftigt og som noget, man ikke for alvor kan være uenig i. Ikke desto mindre har både perioden og projektet haft et umanerlig dårligt ry de sidste par årtier. I hvert fald hvis man skal tro en ny antologi, kaldet Mere Lys! Den er udsprunget af en konference, der blev afholdt på Københavns Universitet for godt halvandet år siden og behandler først og fremmest oplysningen i 1700-tallets danske litteratur og kultur. Men har også hyppige udblik til det omkringliggende Europa og til det 21. århundrede.
Her er læsninger af Holberg, Brorson, Ewald, Baggesen og Staffeldt. Og punktvise berøringer af det franske 1700-tals tre helt store forfattere, Voltaire, Diderot og Rousseau. Derudover er der en morsom og tankevækkende artikel om galskab i 1700-tallet, en anden om maleren Abildgaard og et interview med Per Olov Enquist.
Helhedsindtrykket er sobert og kvalificeret. Efter endt læsning har man ganske vist ikke noget egentligt overblik over hverken 1700-tallet eller oplysningen som bevægelse. Men man har fået en række grundige og velskrevne punktnedslag i periodens kultur og litteratur.
I den forstand er det ikke en udgivelse, der henvender sig til den forudsætningsløse læser. Den antager i stedet, at man allerede ved noget om 1700-tallet og om oplysningen som begreb. Skam få den, som tænker ilde derom, og da især i disse tider.

Aktuel igen
Skal man finde en rød tråd i bogens mange, meget forskellige artikler, så er det ønsket om gøre oplysningen aktuel igen. Det kommer til udtryk på forskellige måder.
Flere af forfatterne søger at tilbagedatere det moderne (eller det postmoderne) gennembrud i dansk litteratur. Peer E. Sørensen lader f.eks. Johannes Ewald gå i dialog med Per Højholts poetiske overvejelser og analyserer en art proto-symbolistisk bevidsthed frem i et af hans digte.
Marianne Stidsen slår til gengæld et slag for Jens Baggesens uregerlige og centerløse leg med litterære blandingsformer. Som bekendt er hybrid et af tidens litterære modeord. Men man skrev også bastardlitteratur for godt 200 år siden, viser Stidsen overbevisende.
To fine læsninger, der bryder med en romantisk tolkningstradition og giver både Baggesen og Ewald luft under vingerne. Om de så faktisk var vores samtidige allerede dengang, det er nok en anden historie.

Nutiden klinger med
De tre sidste artikler i Mere Lys! vender sig mere eksplicit mod det politiske og kulturelle klima anno 2002. Og retter samtidig skytset mod nationalromantikken. Den internationale, fornuftsbetonede ånd stilles over for en national-indadvendt folkesjæl og klægt føleri.
Man hører nutiden klinge med. Det er også meningen, men i forsøget på at lade oplysningens lys opløse romantikkens mørke går nuancerne i den historiske fremstilling alt for ofte fløjten. Det virker f.eks. mærkværdigt, når Hans Hertel får gjort Voltaire til kulturradikal avant la lettre.
Men især Thomas Bredsdorff gør sig skyldig i en bastant og fordrejende ’os-dem’-
tænkning. I sin artikel, »Krigen mod oplysningen«, trækker han med raske skridt en lige linje fra Oehlenschläger og Grundtvig, de tyske filosoffer Adorno og Horkheimer, den franske ditto Jean-Francois Lyotard og, som rosinen i pølseenden, Søren Krarup.
Alle er de »oplysningens rasende bekrigere«. Og derfor, forstår man, lige forkastelige. Hvilket er en fuldstændigt tåbelig generalisering – her hylder man ganske vist oplysningen som kritisk tanke, tolerance og fordomsfri refleksion, men praktiserer den som nærsynet selvglæde, slet og ret.
Heldigvis udgør Bredsdorffs artikel det absolutte lavpunkt i Mere Lys! Og den skal ikke skjule, at 1700-tallets danske og europæiske litteratur ikke får nær så meget opmærksomhed i den danske litterære offentlighed, som den fortjener. Alene af den grund er bogen her en velkommen udgivelse.

*Mere Lys! Indblik i oplysningstiden i dansk litteratur og kultur. Redigeret af Mads Julius Elf og Lasse Horne Kjældgaard. 362 sider, 325 kr. Forlaget Spring

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu