Læsetid: 3 min.

Svinefarme fanget i juridisk gråzone

Lundtoft kommune har i 18 tilfælde undladt konkret at vurdere udvidelser af svinefarme – grønne regler er en gråzone, siger forvaltningsekspert
16. marts 2002

Den sønderjyske kommune Lundtoft har efter al sandsynlighed systematisk overtrådt loven i forbindelse med den lovpligtige såkaldte VVM-screening ved udvidelser af en række svinefarme.
Sidste år fik kommunen 18 ansøgninger om udvidelser af svinefarme fra egnens landmænd. Loven siger, at de skal videresendes til amtet, så der her kan foretages en såkaldt VVM-screening - dvs. en vurdering af, om der skal foretages en egentlig VVM-undersøgelse. Men det undlod kommunens tekniske udvalg i alle 18 tilfælde, fremgår det i dag i udsendelsen ’I svinenes land’ på P1.
I tirsdags skrev Miljøministeriet til kommunen og bad om en forklaring. Gert Johansen fra ministeriets landsplanafdeling siger om brevet:
»Det kan da godt være, at der er en fornuftig forklaring, men når kommunens embedsmænd siger til udvalget: ’vi skal sende det her videre til amtet’ og man samtidig ved, at kommunen har en pligt til at tjekke, at reglerne er overholdt, så virker det mærkeligt, at politikerne alligevel siger nej.«
Ministeriet har endnu fået et svar fra kommunen, men borgmester og gårdejer Hans Philip Tietje (V) sagde i går til Radio Syd, at der har været ’forskellige opfattelser’ af proceduren omkring VVM-undersøgelser.

1.800 svin i timen
VVM-undersøgelser bliver mere og mere vigtige. Der bliver nemlig produceret flere og flere svin i Danmark. Ca. hvert andet sekund – døgnet rundt – fødes der et svin i Danmark. Det svarer til 1.800 i timen.
Samtidig koncentreres produktionen på færre svinefarme, som så til gengæld bliver større og større. For tyve år siden var der knap 60.000 svinebedrifter i Danmark. I dag er det tal under 13.000.
Det betyder samlet flere problemer for det omkringliggende miljø – især grundvandet trues af nitratforurening. Men netop VVM-undersøgelserne kan vurdere hvordan nye svinefarmudvidelser påvirker miljøet, og herunder især grundvandet.
De skal laves ved alle større bygge- og anlægsprojekter, og hvis det vurderes, at miljøpåvirkningerne bliver for store, kan amtsrådet og Naturklagenævnet sige nej. Hvis altså de får chancen.
I kommunale kredse har der det sidste års tid været en del debat om, at især små kommuner bevidst kan vælge at lave fejl i forvaltningen for at tilgodese specifikke interesse blandt f.eks. byrådsmedlemmernes venner.
Radioens Dokumentargruppe kan i sin udsendelse i dag fortælle, at der været lignende problemer i bl.a. Gråsten, Augustenborg og Rødekro kommuner.
Påstanden om de små kommuners problemer er dog hverken blevet be- eller afkræftet, for ingen har, ifølge Martin Basse, der er kommunal administrationschef og ekspert i forvaltningsret, systematisk undersøgt om lovgivning bliver forvaltet ensartet i de danske kommuner.
Han fortæller dog, at det specielt på miljøområdet kan være vanskeligt for en kommune at være forvaltningsmyndighed.
»På miljøområdet skal en kommune prøve at afveje meget konkrete hensyn til de erhvervsdrivende overfor nogle meget abstrakte miljøhensyn. Selv om miljøhensynene kan være uhyre væsentlig, er der ikke nogen, der lider skade her og nu.«
Problemet er voksende, fordi den decentrale regulering af miljøområdet er stigende. Men løsningen er ifølge Martin Basse ikke at gøre reguleringen og forvaltningen af miljøområdet central igen. I stedet peger han på, at man må sørge for, at reglerne og lovteksten bliver så præcis, at lovgivningen administreres ensartet, samtidig med at man kan beholde den nærhed, decentral forvaltning giver.

Alvorlige konsekvenser
I Lundtofte kommune har man valgt at ændre praksis efter en henvendelse fra amtet. Kommunens tekniske udvalg har siden årsskiftet rutinemæssigt sendt svinefarm-ansøgninger til screening hos amtet. Tilbage står at finde ud af, om det var ulovligt, når kommunen sidste år undlod dette.
Ifølge Martin Basse kan det få ganske alvorlige konsekvenser, hvis det viser sig at være tilfældet: »Kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan straffes og endda ikendes et personligt erstatningsansvar, hvis de lader hånt om miljølovgivningens regler,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her