Læsetid: 2 min.

Tegneseriefigur

En gang sad Mugabe som frihedshelt på en piedestal. I dag står han afklædt som magtsyg
8. marts 2002

En gang sad Mugabe som frihedshelt på en piedestal. I dag står han afklædt
som magtsyg

Mugabe
Præsident Robert Gabriel Mugabe er en sammensat person. For eksempel har han seks universitetsgrader, men forfalder gerne til noget så usofistikeret som vold mod politiske modstandere. Han er praktiserende katolik, men fik alligevel i fuld offentlighed to børn med sin elskerinde, mens konen var ved at dø af kræft. Han er 78 år, men står op kl. fire hver morgen for at gøre gymnastik.
Mugabe voksede op på landet og fik en læreruddannelse. I 1960 indledte han sin politiske karriere, og i 1964 blev han sammen med en række andre nationalistiske ledere fængslet. Efter langvarige fængselsophold flygtede han i 1974 til Mozambique, hvorfra han var af de ledende kræfter i Zimbabwes krig for uafhængighed af Storbritannien. Ved uafhængigheden i 1980 blev han landets første, sorte premierminister.

Universitetsgrad i vold
Mugabe havde dog ikke siddet længe på magten, før han begyndte at vise bl.a. over for tilhængere af rivalen Joshua Nkomo, at han ikke var bange for at bruge vold mod sine egne.
Helt galt gik det midt i 1980’erne, da vold, tortur og mord blev anvendt mod politiske modstandere i Matabeleland. Mindst 10.000 mennesker i Matabeleland menes at være blevet dræbt af Mugabes styrker. I den nyudgivne bog Power and Plunder af Martin Meredith citeres Mugabe for i 80’erne at have sagt: »Jeg har en universitetsgrad i vold.«
I de første år af sin regeringstid havde Mugabe status af landsfader i Zimbabwe, og han gjorde meget for at udbygge uddannelses- og sundhedsvæsenet. Derfor ligger Zimbabwe i dag i toppen, når det gælder uddannelsesniveau i Afrika.

Respekteret verden over
Internationalt blev Mugabe respekteret for at samle landene i det sydlige Afrika i kampen mod apartheid i Sydafrika. Men i 1990’erne begyndte Mugabes stjerne hurtigt at falme. Økonomien i Zimbabwe tabte fart, og overgrebene på oppositionen steg. Op til parlamentsvalget i 2000 gik det for alvor galt. Mugabe så gennem fingrene med, at oppositionsmedlemmer blev dræbt, og efter valget gav han forbryderne amnesti. Siden har han sluppet de såkaldte krigsveteraner løs på hvide farmere og dermed forrådt, hvad han selv sagde ved uafhænigheden: »Det kan aldrig retfærdiggøres, at fordi de hvide undertrykte os, da de var ved magten, skal de sorte nu undertrykke dem, fordi de har magten.«
En af de interessante ting ved Mugabe er, at han tilsyneladende ikke i samme omfang som andre afrikanske herskere har været optaget af at skrabe til sig. Magten og æren er og har været drivkraften. Deri ligger årsagen til, at han i modstrid med mange zimbabweres ønske ikke har trukket sig tilbage for at nyde livet sammen sin 35-årige kone Grace og deres tre børn.
Det er alt for tidligt at dømme Mugabe færdig, for han vil uden tvivl få stor opbakning ved valget på landet i Zimbabwe. Men en ting kan man slå fast:
Han kunne været gået over i historien som en afrikansk revolutionshelt. Nu ender han efter alt at dømme med at blive husket som det, som Sydafrikas tidligere ærkebiskop, Desmond Tutu, kalder en »tegneseriefigur over den arketypiske afrikanske diktator«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her